De har delt croissanter i Paris, oplevet smuk arkitektur i Australien – og drømmer allerede om storbykaffe i New York og gadekøkkener i Hongkong.
Siden deres første møde på Herlufsholm Kostskole har parret rejst ud i livet hånd i hånd. Først til kærlighedens by, Paris, hvor de boede sammen i forbindelse med studier på CBS.
Nu er de rykket til Australien, hvor grev Nikolai har fået nyt job, men eventyret stopper ikke her, hvis man spørger dem selv.
Benedikte drømmer om at bo i New York i et år eller to, og grev Nikolai drømmer om at komme tilbage til Hongkong for at besøge noget af sin familie, der stadig bor der. Det fortæller parret til ELLE.
- Det har givet mig et helt særligt tilknytningsforhold til byen, og jeg føler mig nærmest som halvt lokal, siger Nikolai og tilføjer, at han drømmer om at tage Benedikte med.
Faktisk havde greven planer om at tage til Hongkong på udveksling, men fordi corona brød ud blev det til Paris med Benedikte.
Parret, der har været kærester siden 2017, ønsker at leve livet som det kommer, og derfor har heller ikke en fast femårs- eller tiårsplan, de følger.
Selvom parret har store drømme om at rejse, så gør de det klart, at Danmark altid vil være deres faste base, de vil vende tilbage til.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Se også
Kærlighed og sex
Det, vi tror om andres sexliv, viser sig ofte at være forkert