Kærlighed og sex
17. september 2013

Flirt med andre - det styrker parforholdet

Kan man flirte, når man er i et lykkeligt parforhold? Ifølge sexolog Katrine Berling handler det om at kommunikere frit, så flirten ikke går over stregen. Læs her hvordan.
Af:
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/september/2013-38-flirt-p.jpg

Tekst: Gitte Holm - Foto: shutterstock

Langt de fleste danske par lever i et monogamt forhold, hvor man har hinanden - og kun hinanden. Men hvor går grænsen? Må man flirte? Kysse? Eller danse med et andet menneske, uden det for partneren betragtes som utroskab? Flirten over køledisken eller et frækt blik i baren, kan for mange mennesker virke som en opkvikker, men ifølge sexolog Katrine Berling, er det vigtigt, at man får sat grænserne sammen med sin partner, inden man kaster sig ud i den store flirt.

> SMS flirteri er også utroskab - se hvorfor her

- Som hovedregel kan man sige, at hver gang du gør noget, som du ikke tør gå hjem og fortælle, er du gået for langt. Hvis I har lovet hinanden "troskab" og du alligevel går for langt i en flirt, stjæler du din partners valg, og dermed lukkes der ned for intimiteten, da du pludselig skjuler noget for ham eller hende. Når det så er sagt, er der altid forskellige grænser i hvert parforhold. Så hvad der er acceptabelt i et forhold gør sig måske ikke gældende i et andet forhold, siger sexolog og parterapeut Katrine Berling.

Kommuniker reglerne

Når man bliver i tvivl om grænserne for, hvad der karakteriseres som flirt, hænger det ofte sammen med, at man ikke har kommunikeret temaet i parforholdet.

- Det handler om at spille efter reglerne, men ofte er det faktisk ikke noget, vi har talt om. Nogle gange går vi rundt og tror, at det er på en bestemt måde, fordi vi har en forventning om, at vores partner synes det samme. Derfor kan det være en god idé at tale om grænserne. Må vi kysse, flirte på Facebook eller danse med andre, når vi er i byen?

> Flirt med en kvinde det kan give success - Se hvorfor her

Den sunde flirt

Flirt kan være både godt og skidt - det handler blot om, hvordan man tackler det. Og om man har kommunikationen på plads med sin partner.

- Man kan flirte for at sprede glæde og energi. Denne slags flirt kan man gøre med alle uden man forventer noget igen. Den anden flirt, hvor man vil have noget igen, skal man til gengæld passe på med, for her kan man hurtigt komme til at gå over stregen. Det er selvfølgelig altid okay at beundre andre mennesker og kigge på dem, men der er altid et hertil, når man har lovet et andet menneske noget, siger Katrine Berling.

Læs mere om:

Læs også