https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/maj/swinger-prim.jpg
Kærlighed og sex

Find selvtilliden i swingerklubben

17. maj 2013
af Bastian Larsen
foto: All Over
Fordømmende blikke og lavt selvværd er noget, som mange overvægtige døjer med i hverdagen. Men et nyt frirum for har vist sig – i landets mange swingerklubber. Velkommen til ”Frisk fredag”…

Det er for de flestes vedkommende ikke særligt sjovt at være overvægtig. Hvad enten der er tale om 10 eller 50 kilo for meget på sidebenene, så er en overvægt ofte forbundet med skår i selvtilliden, fordømmende blikke og lavt selvværd, fordi man bare ikke formår at tabe de der kilo. Kender man til overvægt ved man, at det langt fra er så let at tabe sig, som nogen vil gøre det til. Men det ændrer ikke på, hvordan overvægten og dens følger har det med at påvirke ens psyke.

Caroline, 57 år, 168 cm og 96 kg.


Jeg har været swinger i snart 15 år, og startede med min daværende mand. Jeg tror ikke det nogensinde var sket, hvis ikke han havde hevet mig med derned. Ikke fordi jeg er den generte type, men jeg var nok en ret traditionel kvinde.

Sex var noget man gjorde derhjemme, og nøgen er noget man er med sin mand. Men jeg vænnede mig meget hurtigt til at være nøgen foran alle de fremmede mennesker. Men jeg tror, det blev nemt, fordi det jo er jo alle typer, der er i swingerklubberne.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke er nogen vårhare og ikke ligner en ung, slank model, men det fandt jeg ud af ikke gjorde noget som helst. Mændene var lige så meget gentlemen overfor mig, som overfor alle andre, og jeg har da fået en masse bekræftelse og styrke ud af det.

I dag hvor jeg er alene og ved at være en voksen dame, så føler jeg mig stadig tiltrækkende, og det er da helt klart, fordi jeg kommer et sted, hvor jeg bliver begæret.

Fordomsfri og nøgne
Derfor kan det undre, at man ofte finder ret mange kraftige kvinder i swingermiljøet, hvor man jo ikke kan gemme sig i stort mørkt tøj eller bruge andre tricks, der slanker. Der er man enten nøgen eller i undertøj og derfor mere sårbar og blottet end ellers, og man skulle tro, at det ville få mange kvinder til at tænke sig om en ekstra gang, inden de smider tøjet.
Men det er ikke dét, Oestrogen.dks udsendte har oplevet. Som en mand i swingermiljøet, der helst vil være anonym, udtrykte det: "Jeg tror, de kvinder der kommer her og er lidt store i det har nået en erkendelse i deres liv. De har måske kæmpet med vægten i årevis og til sidst har de endelig erkendt, at de er tykke. Man kan ikke blive ved med at være ked af, hvordan man ser ud."

Turde dårligt nok tage tøjet af
Mille er 36 år, 173 cm høj og vejer 91 kilo. Hun kommer ofte i det storkøbenhavnske swingermiljø.
"Jeg tror, at jeg startede som rigtigt mange andre kvinder, jeg efterhånden kender fra swingermiljøet. Jeg hørte om det fra en veninde og læste om det på nettet og i diverse dameblade, men det var så langt fra min verden, at det slet ikke var relevant. Jeg kunne godt fantasere om det, men jeg ville da aldrig drømme om at det nogensinde skulle være min verden. Jeg mener, jeg kan dårligt tage tøjet af foran en mand, så genert er jeg. Heller ikke foran min sidste kæreste, og vi boede endda sammen i flere år. Mærkeligt at tænke på, når jeg i dag går rundt fuldstændigt nøgen nogle gange blandt vildt fremmede mennesker", fortæller Mille til Oestrogen.dk.

Åbent hus i swingerklubben
Som Mille selv oplevede det, så var det største skridt ind i swingermiljøet et skridt, der skulle tages inde i hendes eget hoved.
"Jeg blev single for nogle år siden og gik meget ind i mig selv. Normalt er jeg ellers ret god til at komme videre, men jeg var blevet over 30 og havde nok en krise over aldrig at blive mor, aldrig at få en kæreste, aldrig at blive slank og pæn og alt det der. Jeg gav nærmest op på forhånd", fortæller Mille videre om hendes vej ind i sin første swingerklub.

"Men heldigvis har jeg nogle gode veninder, der var med til at trække mig op. De fik mig ud til dans, til træning, til fester, og langsomt begyndte jeg at komme op til overfladen igen. Og så en dag tog jeg med veninderne til åben dag i en swingerklub. Vi skulle gå rundt med tøj på, og der var ingen der lavede noget, men det var ret grænseoverskridende alligevel."

Susanne, 24 år, 156 cm og 86 kg

Jeg blev mobbet en del i folkeskolen og også i gymnasiet, og det var nok en del af grunden til, at jeg gik ud, inden jeg blev student. Jeg havde det svært i lang tid, og jeg havde ingen kærester i hele min teenageperiode.

Fyrene var sammen med mig til festerne, når man blev fuld, men det var typisk på den der måde, at så kan man jo altid være sammen med Susanne, hvis ikke man kan få andre. Og så en dag læste jeg om swingerklubberne. Det var noget helt andet, og jeg prøvede at lave en profil et sted og blev straks bombarderet med tilbud.

Men bortset fra de platte, så var der faktisk en del seriøse henvendelser også, og jeg blev ret nysgerrig. Her var et sted, hvor folk var interesserede i hvem man var, selvom det selvfølgelig også handlede om sex. Jeg mener, jeg elsker sex, men jeg ville gerne behandles ordentligt, og det er jeg ikke altid blevet andre steder.

Så jeg tog i swingerklub og mødte en kvinde første gang, som viste mig lidt rundt, og jeg var utroligt nervøs. Jeg var jo i undertøj, og jeg har altid skammet mig over min krop i omklædningsrummet med de andre piger, men her kiggede mændene på mig og smilede. Ikke hånligt eller ubehageligt, men venligt. Jeg snakkede også med flere af dem, og begyndte at skrive med nogle af dem, da jeg kom hjem.

Snart kom jeg i klubben ret tit. Det er ikke fordi jeg er sammen med så mange mænd som jeg kan se at de andre kvinder er, men det er utroligt bekræftende at gå rundt i undertøj eller helt nøgen og se, at mændene synes man er dejlig. I dag har jeg været swinger i et år, og jeg har en helt anden selvtillid og selvværd. Ikke fordi jeg har særligt meget sex i klubberne, men fordi jeg går derned og kan mærke, at mændene ser på mig på en helt anden måde. Det er utroligt bekræftende.

Ham, den flotte, kom over til mig. Mig!
"Og så skete der noget helt fantastisk", fortsætter Mille.
"Vi er en lille venindeflok, der har været sammen i årevis, og når vi er i byen sammen, så må jeg indrømme, at jeg altid var hende den tykke pige, der sad tilbage og holdt øje med taskerne, når de andre piger blev inviteret ud og danse. Men midt i rundvisningen, kom der pludselig en høj, flot, veltrænet og fuldstændigt nøgen mand hen til mig og sagde "hej". Det var som om der gik en sikring i mit hoved. Jeg kunne slet ikke forstå, at den her mand talte til mig. Og så var han nøgen! Mine veninder stod med åben mund og stirrede fra ham og til mig, og da en af dem endeligt puffede til mig, vågnede jeg op og begyndte at snakke med ham. Det var et virkeligt magisk øjeblik i mit liv og derefter ændrede alt sig.

Mille fik mest opmærksomhed
Mille var pludselig den kvinde, der fik mest opmærksomhed, og den pige, der turde gøre alt det, som veninderne ellers kun havde snakket om.
"Jeg udvekslede mailadresser med ham fyren, og så gik vi piger videre i byen. Jeg kunne næsten ikke tro det, og mine veninder, der ellers var dem, der havde lokket mig med ned i klubben, var dybt overraskede. Sjovt nok var der ingen af dem, der nogensinde ville overveje at tage i klubben for at lege. Jeg tænkte ikke på andet efter den aften. Jeg mailede lidt samen med ham fyren, og jeg må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at tro på, at han virkeligt mente det, men endeligt lavede vi en aftale nede i klubben. Jeg var nervøs, men det hele var meget uvirkeligt. Som om det handlede om noget helt andet end en date og sex."

LÆS OGSÅ: Kender du dit sexværd?

Bare en date - sådan da.
"Det var først, da jeg stod i omklædningsrummet og tog tøjet af, at det pludselig slog mig, hvad det var, der var ved at ske. Jeg tøvede i lang tid derude, og så pludselig kom ham fyren ud til mig. Vi havde aftalt, at det bare skulle være en date. Det behøvede ikke ske noget, men det ville måske være bedre at opleve klubben og stemningen, hvis man ikke var der som turist, men oplevede det hele indefra. Han var rigtig sød og forstående, og roste mig hele vejen, mens jeg fik skiftet. Han gav mig kram og holdt mig i hånden, og så var det ret tydeligt, at han godt kunne lide mig. Jeg mener fysisk. Det har jeg slet ikke oplevet før på den måde. Han tændte på mig! Jeg tror, det var det, der fik mig til at ranke ryggen, tage ham i hånden og følge ham ind i mørket."

En ny verden - uden generthed
Efter den første tur i swingerklub, var der en hel ny verden, der lå åben for Mille. Hun datede den samme fyr i en periode, og begyndte at føle sig bedre og bedre tilpas i miljøet og i sin egen krop.
"Det tog lang tid, men i dag går jeg rask væk i klubben og smider tøjet og går nøgen rundt, uden overhovedet at være genert. Jeg troede også kun, at det var den første fyr jeg mødte, der kunne lide mig, men der har været andre siden. Flotte mænd, som jeg ikke tror nogensinde ville kigge efter mig et sted i byen, men som her behandler mig som en dronning. Jeg har også oplevet at være sammen med flere fyre på en gang, og det har været meget grænseoverskridende, men en utrolig dejlig oplevelse, fordi det er mig det handler om. Jeg er altid i centrum og at blive forkælet og nærmest tilbedt af flere flotte mænd og det er jo utroligt bekræftende, når man tænker på, at jeg altid var den generte tykke pige. Jeg er stadig den tykke pige, men ikke genert mere, og den bekræftelse jeg får i klubben, kan jeg også mærke giver mig mere selvtillid i min hverdag. Nu er der mænd, der kigger på mig i andre sammenhænge."

Find en swingerklub i nærheden af dig

LÆS OGSÅ: Få styr på sexmyterne

TEST DIG SELV: Hvordan bliver du opfattet i sengen?

LIGE NU I SHOPPEN

Mini-vibrator forklædt som sexy halskæde, kr. 435

Se mere her

Læs også