An affair to remember
Utroskab

Derfor er vi utro: "Jeg kom faktisk hjem og var en bedre kæreste for min kæreste"

21. januar 2022
af Line Felholt
Foto: Photoshot/Ritzau Scanpix
Utroskab sker ikke kun i dårlige parforhold, ligesom det heller ikke behøver at føre til brud. Men der er så meget fordømmelse og automattænkning om utroskab, at vi ikke tør spørge nysgerrigt til grunden, når vores partner har haft et sidespring. Det skal vi blive meget bedre til, mener eksperter.

Skal jeg være helt ærlig, så havde min utroskab intet med min kæreste at gøre.

Sådan det lyder det fra en 32-årig kvinde i bogen "Men hvorfor?", hvor en lang række danskere fortæller om at være utro.

– Faktisk havde det SÅ lidt med ham at gøre, at jeg på det tidspunkt heller ikke syntes, at det overhovedet ragede ham. Jeg var utro for min skyld, siger hun og tilføjer:

– Jeg kom faktisk hjem og var en bedre kæreste for min kæreste.

Dermed rammer hun ned lige midt i den blinde plet, som flere sex- og samlivseksperter lige nu sætter fokus på.

– Vi har den opfattelse, at utroskab kun sker i dårlige parforhold.  At der må være noget galt med parforholdet. Det er ikke korrekt, lyder det fra parterapeut og klinisk sexolog Maj Wismann.

Maj Wismann

Maj Wismann, parterapeut og klinisk sexolog.

Foto: Krestine Havemann

– Utroskab er ikke noget, vi gør mod vores partner. Men det handler ofte slet ikke om partneren eller parforholdet, men om den utro selv, lyder det fra forfatter, foredragsholder og intimitetsekspert Lucy Vittrup.

– Tredjepersonen er ikke et ondt menneske. Der bliver virkelig kastet meget dom. Men heller ikke tredjeparten gør det mod nogen, understreger Lucy Vittrup.

 

 

Lucy Vittrup

Lucy Vittrup, forfatter, foredragsholder og intimitetsekspert.

– At utroskab per definition leder til brud – at det er så utilgiveligt og ubærligt, at det ender parforholdet – holder heller ikke vand, slår Maj Wismann fast.

Motorvej til helvede

At utroskab er udbredt er dokumenteret. Den store Sexus-undersøgelse fra 2019, der kortlægger danskernes sexliv, slår fast, at 23 procent af danske mænd har været deres nuværende partner utro mindst en gang.

Det samme har 14 procent danske kvinder. Andre statistikker viser, at omkring halvdelen af danskerne bedrager en partner i løbet af deres liv.

Endnu mere interessant er det måske, at Sexus-undersøgelsen også viser, at 90 procent af danskerne er glade for deres parforhold – selv om mange af dem altså er utro.

Der er masser af andre grunde end et dårligt parforhold. Grunde som vi aldrig taler om, mener parterapeut og klinisk sexolog Maj Wismann

Lige midt i den modsætning ligger den blinde plet, som sex- og samlivseksperter i stigende grad vil fylde ud. For hvorfor er partnere, der er glade for hinanden, utro? Svaret begynder med at se mindre snævert på utroskab.

– Når utroskab er så udbredt, er vi også nødt til at kigge mere på grundene. Der er masser af andre grunde end et dårligt parforhold.

– Grunde som vi aldrig taler om, mener parterapeut og klinisk sexolog Maj Wismann, som også er forfatter til bogen "Men hvorfor?".

– Det er et kæmpe problem, at vi har så ubevidst et forhold til utroskab. Vi møder utroskab med automatreaktioner. Vi går med det samme hen til det sted, hvor utroskab og parforhold er uforeneligt.

– Vi opfatter konsekvent utroskab som noget, man er offer for. Væk er al nysgerrighed efter, hvad utroskaben egentlig handlede om.

– For vi lukker bare ned. Og får det til udelukkende at handle om et enormt svigt. Dét mønster er motorvejen til helvede, mener intimitetsekspert Lucy Vittrup.

7 slags utroskab

Engangsknaldet i en brandert, som man dårligt husker dagen efter.

Den forpinte utroskab, der finder sted efter års manglende lydhørhed hos partneren.

Utroskaben, der skyldes seksuelle præferencer, som partneren enten ikke kan eller vil opfylde.

Sidespringet, som egentlig ikke har noget med sex at gøre, men en inderlig længsel efter at blive bekræftet og berørt.

Købesex og utroskab.

Hævn-utroskaben, som skyldes partnerens utroskab.

Den utroskab, som er "adgangsbilletten" ud af forholdet.

Kilde: "Men hvorfor?" af klinisk sexolog og parterapeut Maj Wismann.

Mødes af fanatisme

Ifølge Maj Wismann, der har haft mange par i terapi også efter utroskab, ligger der et enormt pres på par for nærmest ikke at forsøge at forstå utroskab.

Presset kommer fra omgivelser, der har opfattelsen, at utroskab er utilgivelig, og at den utro skal smides på porten.

– Den holdning gør, at begge parter i parforholdet går meget alene med deres følelser. Hvis de vælger at fortælle om utroskaben til familie eller venner, er fordømmelsen enorm.

– Omgivelserne aktiverer med det samme deres egne utroskabshistorier og har meget kraftige holdninger til, hvad parret skal gøre. Man taler, før man tænker.

– Det er utroligt smertefuldt at åbne op og række ud, fordi håndteringen fra omgivelserne er så brutal, siger Maj Wismann og sammenligner det med et par, hvor den ene tager den anden i at have brugt alle pengene på grund af ludomani.

– Det er også et tillidsbrud, men når det er økonomisk, er der instanser, der hjælper. Det er der ikke ved utroskab.

– I stedet møder parrene en fanatisme, der nogle gange gør det hele værre, fordi det bliver så skamfuldt – også at beslutte at blive sammen. Jeg har folk i terapi, der sidder tilbage med angst, depression eller ptsd efter utroskab. Og det kan lige så godt være den utro, der oplever det.

– Vi er så fordømmende, at mange utro får ødelagt deres selvbillede fuldstændig, fordi de har gjort noget, der clasher så meget med det værdigrundlag, de har inden i, og som de mødes af.

– Det bliver simpelthen svært at leve med, fortæller Maj Wismann.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Alt for meget på spil

Hvordan skal vi så reagere på utroskab? Vi skal lægge automatreaktionerne væk, mener Lucy Vittrup.

– Vi må forsøge at afmontere den afsindige frygt, vi har for at blive forladt og svigtet. Vi lever i en tid, hvor vi forventer, at vores parforhold skal vare evigt og klare alle funktioner i vores liv.

– Vi skal være bedste venner, teamarbejder, sparringspartnere, indkøbs- og indretningspartnere, og derudover skal den anden se og rumme os hele tiden og være klar til at dække vores behov.

– Så overdrevne forventninger har vi til hinanden, påpeger Lucy Vittrup og sammenligner det med at have én ven, der skal dække hele baduljen.

Vi skal huske på, at det næsten altid handler om personen selv og ikke om os, siger Lucy Vittrup.

– Det er nogle ret vilde forventninger at have til ét menneske. Derfor står vi så sårbart, og derfor bliver afvisningen så afsindig, når partneren er utro.

– For det føles som om, hele livet står på spil. Men hvis min veninde går fra mig, er der stadig en masse andre ting i mit liv, der fungerer, siger Lucy Vittrup og når dermed til det, der skal ske, når vi lægger frygten til side:

– Vi skal huske på, at det næsten altid handler om personen selv og ikke om os.

– Derfor ligger der en enormt vigtig samtale, som, sat på spidsen, svarer til at spørge sin partner, hvorfor han bruger så mange timer i skoven på sin mountainbike. Er der noget herhjemme, du savner eller trænger til?

– Hvad kan vi gøre for, at bruge nogle af de timer sammen? Eller svarer til, at du er ude at spise med din partner og han har lyst til dessert, men det har du ikke.

– Han har ikke lyst til dessert for at genere dig, men fordi han har lyst til dessert. Skal han ikke have dessert, fordi du ikke har lyst? spørger Lucy Vittrup for at ruske op i samtalerne mellem par.

Partnerfiskere i farvandet

Når vi har haft en mere åben samtale om utroskaben, er det eksperternes pointe, at vi vil opdage, at der kan være formildende, forståelige og ligefrem tilgivelige årsager til den.

– Der er en kæmpe palet af årsager, siger Maj Wismann med henvisning til fortællingerne i sin bog.

Her er vidneudsagn fra mennesker, der er taget af sted til fest uden nogensinde at have troet, at de skulle være utro.

– Alkohol kan gøre, at man opfører sig på en måde, som man aldrig har opført sig før, siger Maj Wismann.

Utroskab kan også ske for mennesker, der er i eksistentiel krise. Og så er der årsager, som forskningen først nu er begyndt at afdække: "Partnernappere".

At der findes mennesker, som får et kick ud af at knalde en, der allerede er i parforhold.

Vi er nødt til at tage skyklapperne af og også snakke om, at der for langt de fleste mennesker er perioder, hvor de er mere modtagelige for smiger og komplimenter udefra. Vi skal vide meget mere om, hvad vi er oppe imod, lyder det fra Maj Wismann.

Og ligeledes "partnerfiskere", også kaldet "Mate-poching", nemlig mennesker, der over længere tid groomer mennesker, der allerede er i parforhold, for at få dem som partnere selv.

De er drevet af, at der er nogle andre, der allerede har godkendt dem, og de er villige til at vente længe på at få dem. Når der så er en sårbar og modtagelig periode i det menneskes liv – måske småbørn – slår partnerfiskeren til.

– Vi er nødt til at tage skyklapperne af og også snakke om, at der for langt de fleste mennesker er perioder, hvor de er mere modtagelige for smiger og komplimenter udefra.

– Vi skal vide meget mere om, hvad vi er oppe imod, lyder det fra Maj Wismann.

Lær af de polyamourøse

Noget andet, vi er oppe imod, er fænomenet "micro-cheating", som foregår på vores devices. Hele den del af utroskabsuniverset, taler vi heller ikke om, påpeger Maj Wismann.

Vi lever i en tid, hvor parforholdet er udfordret af, at vi afsindigt nemt kan få et knald eller en flirt. Det eventyr, der ligger i vores telefon, ligger lige ved siden af hos hele tiden, siger Lucy Vittrup.

Altså når vi på sociale medier løbende bygger på en relation og en interesse, som ligger udenfor vores parforhold.

Det kan føre til fysisk utroskab, men det kan også være mennesker, vi aldrig mødes med fysisk, forklarer Maj Wismann.

Dét er en decideret kæphest for Lucy Vittrup. Hun kalder det "digital intimitet".

– Vi lever i en tid, hvor parforholdet er udfordret af, at vi afsindigt nemt kan få et knald eller en flirt. Det eventyr, der ligger i vores telefon, ligger lige ved siden af hos hele tiden.

– Vi er meget mere ovre i vores telefon, end vi er i noget andet i vores liv. Vi kan lige sende en emoji, som måske har dobbeltbetydning. Det er så enkelt, nemt og tilgængeligt, påpeger hun.

 

Konsekvensen af det er, at vi i vores parforhold er nødt til at tale om, hvad vi opfatter som utroskab.

– Det, den ene part opfatter som utroskab, gør den anden måske ikke. Grænserne kan ligge meget forskelligt. Det er ikke kun samleje, der kan være utroskab. Utroskab er dybest set tillidsbrud, og dem findes der mange af.

– Men utroskab er så ubehageligt at tale om, og vi er så berøringsangste, at vi slet ikke får talt om grænserne, siger Maj Wismann.

– Det har aldrig været mere nødvendigt at tage den forhandling om, hvad utroskab er for os som par. Man er nødt til at få spillereglerne på plads, siger Lucy Vittrup og peger på polyamourøse forhold, som noget også monogame kan lære af.

– Uanset, om vi har et aktivt seksuelt liv med vores partner eller ej, er vi stadige seksuelle. Vi kan ikke tage vores seksualitet af som en frakke. Vi må acceptere, at vores partner har sin seksualitet med sig ud i verden.

– Det er noget, vi må deale med. Om det så betyder øjenkontakt, flirt eller sex med andre. Det er en kontrakt, vi må forhandle med vores partner.

– Her kan vi lære af dem, der har flere "committede" forhold. De har en høj bevidsthed om deres kontrakter, siger Lucy Vittrup.

Mangler undervisning

Skal alt det her så ende med, at vi bare skal blåstemple utroskab? Nej, lyder eksperternes svar.

– Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at der findes "lykkelige utro", eller at det også sker i "lykkelige parforhold".

– Lykkelig er det forkerte ord, men der kan godt bag utroskab gemme sig en længsel efter at mærke et andet menneskes begær og lyst til en seksuelt, selv om man elsker sin partner højt.

– Måske er man et godt par, der bare ikke mærker begæret mere, siger Maj Wismann.

Lucy Vittrup peger også på, at utroskab ofte handler om længsel hos en af partnerne. Men:

– Længslen er langt fra seksuel. Det er ofte længsel efter mere intimitet gennem at blive set, værdsat, ønsket, begæret, være tryg ved at være den, man er, og så videre, siger hun.

Vi skal også som kultur væk fra, at det altid er utilgiveligt og udtryk for manglende kærlighed i et parforhold. For det er det langt fra altid, siger Maj Wismann.

Hverken Maj Wismann eller Lucy Vittrup er ude i at forsvare utroskab. Eller forklejne, at det gør rigtig ondt. Formålet er andet, som Maj Wismann siger:

– Utroskab kommer desværre ikke til at forsvinde. Derfor skal vi lære at håndtere det bedre og måske endda forebygge.

Det gør vi ikke ved at være ligeglade med utroskab eller udstede carte blanche, men ved at forholde os bevidst til det. Inden det sker, og når det sker. Især fordi:

– Ofte er der jo børn med i parforholdet også. Så der er rigtig gode grunde til at sætte spotlight på det, pointerer hun.

Men også fordi utroskab er traumatiserende for mange, der oplever det. Derfor skal fagprofessionelle også være bedre til at behandle traumer efter utroskab, mener Maj Wismann. Præcis som vi behandler alle andre traumer. Men:

– Vi skal også som kultur væk fra, at det altid er utilgiveligt og udtryk for manglende kærlighed i et parforhold. For det er det langt fra altid, minder Maj Wismann om og pointerer sin hensigt:

– Det gør mig helt oprigtigt ondt at se så mange par, der først taler om utroskab, når det sker. Folk tror, at de lever i utroskabssikrede forhold. Det kan man ikke per definition gå ud fra.

Hun tilføjer:

– Det er regulær undervisning i, hvordan relationer og følelseslivet, fungerer, som vi mangler for at forstå utroskab bedre, også før det sker.