https://imgix.femina.dk/2021-02-18/katrine_blauenfeldt.jpg
I MIN SKUFFE

"Der er mange, der tror, at sexlegetøj bare er en dildo og en lille vibrator"

18. februar 2021
Caroline Wilms
Foto: Privat
Katrine Blauenfeldt købte sin første dildo som 15-årig i en sexshop på Istedgade, og siden er samlingen kun vokset. Hun bruger legetøjet alene og sammen med andre, men når det skal gå stærkt, er det oftest hånden, der kommer i brug.

Katrine Blauenfeldt
33 år, København, Frederiksberg, chefredaktør på Oxy Magazine

Hvad er dit forhold til sexlegetøj?
Det er meget afslappet. Det har det været siden, jeg var 15 år og vidste, hvad sex var.

Jeg synes, at det dejligt, at det eksisterer, og at det kan give noget ekstra nydelse, eller i det hele taget bare give nydelse til folk, der kan have svært ved at finde nydelse uden.

Det har aldrig været tabubelagt for mig.

I min skuffe

Vi har snakket med forskellige kvinder om, hvilket sexlegetøj der bringer dem nydelse og glæde.

Få deres bedste tips her.

Er det noget, der har udviklet sig?
Jeg er 33 år, så selvfølgelig har det nok udviklet sig på en måde.

Men mit syn på sexlegetøj, vigtigheden i at det eksisterer og mine holdninger til det, har ikke rigtig ændret sig.

https://imgix.femina.dk/2021-02-19/legetoj_2.png

Jeg tror, det har ændret sig på den måde, at jeg synes, det var lidt grænseoverskridende at gå ind i sexforretninger.

Man ved ikke, hvem der står derinde, og om man bare får kastet dildoer efter sig, eller hvad man skal spørge om. Så det var jeg nok lidt pinlig omkring, da jeg var yngre.

Hvornår begyndte du at bruge sexlegetøj?
Det gjorde jeg omkring de 15-16 år. Der boede jeg i Helsingør og tog ind på Istedgade, hvor der var nogle sexbutikker.

Det var der, jeg købte min første dildo.

Den var lilla og meget almindelig størrelse, omkring 15 centimeter.

Det var sådan en, man skruede bunden af og puttede to AA-batterier i, og så kunne den vibrere lidt.

Hvad giver det dig at bruge sexlegetøj?
Det giver mig orgasmer. Det kommer jo lidt an på, hvad det er for noget sexlegetøj. Men det kan være et hjælpemiddel, hvis man for eksempel er to kvinder sammen, der gerne vil have noget penetrationssex.

Der har jeg sådan en harnessfree strap-on, der sidder oppe i mig, og så kan jeg penetrere en kvinde eller mand med den anden ende.

Den hjælper til, at jeg også kan få noget nydelse ud af det, i stedet for ”bare” at penetrerer en med en dildo i hånden.

Det var meget frækt, og så har jeg efterfølgende købt buttplugs, som jeg både bruger alene eller med en parter.

Har du lært dig selv bedre at kende ved hjælp af sexlegetøj?
Det er en kombination af udforskning af hinandens kroppe med en partner, onani med hænderne og så sexlegetøj, der har gjort, at jeg har fundet ud af, hvad jeg kan lide og ikke kan lide, at jeg har et erogenpunkt i knæhasen, eller hvad det nu kan være.

Jeg fandt ikke ud af, at jeg kunne lide en finger i numsen ved hjælp af sexlegetøj, men sammen med en partner.

Det var meget frækt, og så har jeg efterfølgende købt buttplugs, som jeg både bruger alene eller med en parter.

https://imgix.femina.dk/2021-02-19/legetoj_3.png

Der har også været ting, som for eksempel onanimetoden edging, som jeg synes var lækkert, men for nyligt fandt jeg en vibrator, som jeg synes, er perfekt til det.

Det vidste jeg jo godt, at jeg kunne lide, men nu er det bare blevet meget bedre.

Jeg tror, der er mange, der tror, at sexlegetøj bare er en dildo og en lille vibrator, og så er der måske nogle håndjern eller en lille pisk.

De kan ikke forstå, hvorfor der er så meget at vælge i mellem. Selvfølgelig er der meget, der minder meget om hinanden, men så er der forskel på vibrationsmønstre, hastighed, om de suger eller vibrer.

Der er masser ting, der gør, at de føles forskellige, og så kan vi også alle sammen lide noget forskelligt.

Hvor meget sexlegetøj har du?
Jeg har 14 stykker legetøj. Det er både vibratorer, dildoer og buttplugs.

Der er også lidt glidecreme og et lille satin øjenbind, jeg har fundet ud af, er helt elendigt, fordi det glider op hele tiden. Så er det nemmere bare at finde et tørklæde eller noget andet at binde for øjnene.

Tre anbefalinger – og hvorfor?
Jeg kan rigtig godt lide dildoer med sugekop i bunden, så den kan sættes på noget.

Jeg kan godt lide kombinationen af, hvis jeg bruger den alene, at jeg kan ride den og enten onanere med fingrene eller bruge en vibrator til klitoris samtidig, så der både er penetration og klitorisstimulation.

Min yndlingsvibrator for tiden er en lille en, der hedder Fin, som er blevet min favorit, fordi den er perfekt til edging. Man har den mellem to fingre, og så er det en lille rem, man kan sætte fast om fingrene.

Min harnessfree strap-on også en af dem, jeg er gladest for. Det er ikke sådan en, jeg bruger alene, for det er der ikke grund til. Det er sådan en, jeg burger til at penetrere en anden. Den er genial, fordi jeg også selv får noget ud af det.

Jeg kan meget godt lide, både når jeg er sammen med en eller alene, at man kan tage et quicky på et par minutter, eller at man kan dedikere lidt ekstra tid til det.

Hvis jeg bare er liderlig og hurtigt vil have en orgasme, er der ikke grund til at finde kassen frem unde sengen, så er det bare en vibrator eller hænderne. Jeg begynder ikke med glidecreme, buttplugs, stearinlys og alt muligt.

Hvad er dit seneste køb?
Det er simpelthen så dumt. Det var et fejlkøb. Jeg havde købt en til dildo med sugekop i bunden.

Jeg har en i forvejen, som jeg synes, er en perfekt størrelse, men jeg var lidt nysgerrig og ville godt prøve en lidt større.

Jeg sidder så i en brandert og kigger på Wish og finder en, jeg tænker, ser ret stor ud. Det viser sig så, at den er på størrelse med min pegefinger.

En lillebitte pegefingerpenis på en sugekop. Det er ret morsomt. Det er nok det sidste, jeg har købt.

Læs også