lykkelig i parforhold
Kærlighed og sex

7 råd til at føle dig tryg i et parforhold

13. maj 2019
af Thora Bruun Makita
Foto: Panthermedia
Det kan være vidt forskelligt, hvordan vi reagerer i parforholdet, når problemerne opstår. Her sætter vi med afsæt i bogen ”Kunsten at elske – ni nøgler til et godt samliv” fokus på, hvordan dit tilknytningsmønster i barndommen påvirker dit parforhold som voksen, og hvordan du får det bedste ud af det, trods din følelsemæssige bagage.

7 RÅD TIL AT FØLE DIG TRYG I ET PARFORHOLD

1. Kend dit mønster

Den tilknytning, du har til din mor og far som barn, er afgørende for, hvordan du senere hen i livet indgår i et kærlighedsforhold, viser forskning. Du kan enten have et trygt tilknytningsmønster eller et utrygt tilknytningsmønster, som kan deles op i den undvigende tilknytningsstil og den ængstelige. Forskningen viser, at har du en tryg tilknytningsstil i barndommen, er du mere tryg i dit kærlighedsforhold trods op- og nedture. Har du en ængstelig eller undvigende tilknytningsstil, er du ikke dømt til at have det sådan til evig tid, du kan heldigvis arbejde med det. Det er også værd at bemærke, at man ikke skal se tilknytningsformerne som noget kategorisk, men noget, som du kan have i mere eller mindre grad. Du kan også have et lidt forskelligt tilknytningsforhold, alt efter, hvem du er sammen med.

2. Hvilket mønster har du og din partner?

Hvordan trigger du og din partner den onde cirkel? Hvis du f.eks. har et undvigende tilknytningsmønster og er i et forhold med en person, der har et ængsteligt tilknytningsmønster, vil du blive undvigende, mens den anden presser på. Som par bliver man hurtigt fanget i sådan en form for runddans afhængigt af, hvilke mønstre man har. Første skridt på vejen til at blive fri af disse mønstre, der stikker af med jeres forhold, er at identificere dem. Hvad gør du og din partner? Pas på ikke at gå i den fælde, forskere kalder for den fundamentale attributionsfejl. Det er der, hvor du laver en tolkningsfejl, fordi du tror, at der grundlæggende er noget galt med din partner, hans personlighed, eller at han har onde hensigter. Det er naturligt, og det skyldes, at vi ser os selv indefra og ved mere om vores egne motiver end partnerens motiver. Men det er mønsteret, der er krokodillen, ikke den anden.

3. Find vej i et følelsesmæssigt virvar

Der er visse følelser, der sætter gang i dit tilknytningsmønster, og derfor er det godt at kunne mærke dine følelser. Det betyder dog ikke, at følelserne skal have lov at løbe løbsk eller tage styringen. Det er heller ikke alle dine følelser, du kan gå til din partner med, men du kan bruge dine følelser som et kompas. Emotionsfokuseret Terapi (også kaldet EFT) deler følelser ind i primærfølelser og sekundære følelser. Dine primære følelser er dine umiddelbare følelser, hvor du ofte ikke forstår, hvorfor du reagerer, som du gør, hertil hører eksempelvis skam eller frygt. Sekundære følelser er reaktioner på de egentlige følelser (det du viser udadtil), og i parforholdet vil det ofte være vrede eller håbløshed. Hvis du viser dine sande, sårede følelser, altså det du egentlig føler, bringer du partneren tættere på, mens hvis du viser dine sekundære følelser, skubber du partneren længere væk. LÆS OGSÅ: "Vi er nødt til at modstå idéen om, at ægte kærlighed er det samme som konfliktløs kærlighed"

4. Hvad siger din uro?

Når du arbejder med dine primære og sekundære følelser kan det være svært at vide, hvad der eksempelvis ligger bag vrede eller tilbagetiltrækning.En måde at finde frem til dine underliggende følelser på er udviklet af psykologen og filosoffen Eugene Gendlin, den hedder ”Fokusering” og i korte træk kan den beskrives således: Først skal du sætte dig godt til rette og tage nogle dybe vejrtrækninger. Luk øjnene, lad kroppen slappe af. Hvordan føles din krop lige nu? Dernæst skal du tænke på en konflikt eller en situation med din partner, hvor du mærkede, at du reagerede på noget, han eller hun gjorde. Forsøg at få et indre billede af det øjeblik, hvor din sindsstemning skiftede. Læg mærke til, hvad der sker i din krop, når du tænker på det. Hvor mærker du det? Nu skal du så prøve at beskrive den fornemmelse, du har i din krop lige nu? Uro? En knude? Hvorhenne? Spørg så dig selv: Hvad er det ved den situation, som gør mig så ..? Hvad er det værste ved den situation? Hvad vil den følelse? Slap af og lyt. Bare se, hvad der dukker op. Godtag det, som kommer. Måske du føler en lettelse, når du bliver klar over, hvad den følelse egentlig er.

5. En Timeout giver tid til at mærke

Selvom du kan sætte ord på følelserne, kan skænderierne alligevel gå i hårknude, og så kan det være godt at introducere en tænkepause. Følelseshjernen overstyrer nemlig fornuften, når du er i affekt, og så er det helt sikkert, at I ikke finder en løsning på skænderierne. Jo bedre du bliver til at mærke dine følelser, jo bedre bliver du også til mærke, når du går i kamp-mode og de sekundære følelser tager over. Tag en timeout til at finde ud af, hvad der sker i dig. Det tager som regel cirka en halv time for følelseshjernen at falde til ro.

6. Din kæreste er ikke tankelæser

I parforholdet fortæller vi ofte hinanden, hvordan den anden kan ændre sig, så tingene kører bedre. Måske tænker du, at det er at fortælle din partner, hvad du har brug for, men det bliver hurtigt opfattet som kritik og anklager. Du synes måske også, at din kæreste burde vide, hvordan du har det, men han er ikke tankelæser. Du må i stedet turde kigge på dine udækkede behov og sætte ord på dem. Vores dybere behov handler oftest om at høre til og føle os trygge ved hinanden og blive set og bekræftet. Det kan være meget sårbart at åbne op for, men en undersøgelse af forskeren og forfatteren Brené Brown viser, at det, der gør, at mennesker oplever tilhørsforhold til hinanden, netop er, at de tør vise hinanden deres sårbarhed, skam og usikkerhed. Det gælder også din partner. Det betyder dog ikke, at du kan få opfyldt alle behov, for din partner kan ikke give dig alt. Men vær så konkret som muligt, når du fortæller om det, og pak anklagerne væk, og sig hellere: ”Jeg er usikker lige nu. Jeg har brug for, at du ser mig”.

7. Vær engageret og tilgængelig

Man har lavet undersøgelser, der viser, hvor vigtig en responsiv og ægte kontakt mellem mor og det lille spædbarn er for, at det skal føle sig trygt. Som voksen i et forhold har man samme behov for tryghed, selvom man kan klare flere uregelmæssigheder end det lille spædbarn. Den tryghed kan du give din partner ved at være tilgængelig, responsiv og engageret. For at vise, du er tilgængelig fysisk og mentalt, kan du sætte tid af til ham eller hende, lægge din mobil væk og røre ved din partner, når I er sammen. En måde at være responsiv på er ved at prøve at forstå, hvad din partner føler, f.eks. ved at fortælle ham eller hende, hvad du har forstået og høre, om du kan hjælpe. Vis også, at du er engageret i din partner uanset hvad, og at du bliver berørt af både din partners sejre og nederlag. Om eksperten Dimitrij Kielland Samoilow er en norsk psykolog, der arbejder som parterapeut ud fra metoden Emotionsfokuseret parterapi (EFT). Rådene på disse sider stammer fra hans bog ”Kunsten at elske – ni nøgler til et godt samliv” er udkommet på dansk i foråret på forlaget EC Edition.

LÆS OGSÅ: Eksperternes bedste bud: Hvad er opskriften på det lykkelige parforhold?

https://imgix.femina.dk/call_to_action/py02-abobanner-6430x2052.jpg

Læs også