6 tips til at få mere sex i hverdagen
Kærlighed og sex

6 tips til at få mere sex i hverdagen

22. juni 2011
af Nina Brandt
Foto: iStockphoto, Colourbox
Vi vil nå det hele og glemmer det vigtigste. Nemlig limen i parfoldet, sex! Psykologen giver dig sine bedste tips til at få mere sex ind i hverdagen – igen.

6 tips til hvordan du får mere sex i hverdagen

Danske kvinder synes, de får for lidt sex og har for lidt tid til - det hele! Vi vil for meget på for mange områder og har for store ambitioner, trods det, at døgnet stadig kun er på 24 timer. Det skaber stress, manglende nærvær, mindre glæde og - mindre lyst til sex! Og - det er ikke en kvindeting, siger psykolog John Aasted Halse. Stress har også ramt den moderne mand. Den største gave til dig selv og dit forhold er, at du og din mand fungerer godt, og her er sex den ultimative "limstift", siger John Aasted Halse.

1. Stiler du efter at blive den nye boss, samtidig med at du efterstræber et familieliv, der altid dufter af hjemmebagte kanelsnegle, og et sexliv, der kan gøre Samantha fra "Sex & The City" misundelig? Not possible! Prioritér! Gør tiden tydelig!

2. Arbejde: Aftal med din partner, hvem, der i hvilke perioder skruer ned for ambitionerne og dermed har mere energi til familielivet.

3. Familie: Gør familielivets pligter til fælles opgaver; det giver nærvær og glæde for alle at få hjælp og hjælpe til. Bonus kan være en god omgang højtlæsning eller en kilde-grine-tur.

4. Indret dit hjem, så det er indbydende at arbejde i, have familieliv i og have et sexliv i. Indret f.eks. kontoret med en gæsteseng af passende bredde, så I har et hemmeligt bollerum!

5. Brug de små tidslommer, og nyd dem; hvis I har børn, så udnyt tiden, når de ser TV, har legeaftaler, eller lige når de er faldet i søvn. Lad være med at vente, til I skal i seng!

6. Køb lir, der får dig til at føle dig lækker (sko, undertøj, redskaber). Husk at lade manden jage!

Læs også hvem der er disponeret for generelt at få mere sex her

RELATEREDE LINKS:

Giv dit parforhold et sex-boost
Lykkeligt par
https://imgix.femina.dk/legacy/media/74c3464452a742ba91eb4a6718165e30.jpg

Læs også