Få 6 gode råd til et frækkere sexliv
Kærlighed og sex

6 gode råd til et frækkere sexliv

15. juni 2011
af Redaktionen
Er lysten futtet ud af jeres forhold, og vil du gerne have dit sexliv op i gear? Joan Ørting giver tips og tricks til sexlivets mest almindelige udfordringer.

6 typiske udfordringer, som kan stå i vejen for et frækt og inspirerende sexliv

I samarbejde med Joan Ørting giver FEMINA dig løsninger på 6 typiske udfordringer, som kan stå i vejen for et frækt og inspirerende sexliv.

1. Jeg kan ikke komme ved samleje
Det kan være fint at masturbere under akten i starten, men lad det ikke blive en vane. Tænk det som, at klitoris er desserten. Vis din partner, hvor du gerne vil røres, og guide ham med dit åndedræt og dine lyde. Det er vigtigt, at du ikke bare tager passivt imod. Orgasmen er ikke målet i sig selv. Den kommer når du/I slapper af og ikke fokuserer fanatisk på den.

2. Min mand er hele tiden tændt, og jeg har dårlig samvittighed over at sige nej
Det er vigtigt, at du ikke udtrykker dig negativt som "jeg har ikke lyst", "du skal ikke presse mig" osv. Det gør manden magtesløs, og han får en følelse af skyld. Sig i stedet, HVAD du har lyst til, hvornår og hvordan.

3. Min mand er til hurtige ture i høet, og jeg har lyst til dyb, følelsesladet elskov
Dette er klassisk, og det er her, at parforholdets kompromiser må træde i kraft. Strukturér jeres sexliv sådan, at I skiftes til at bestemme forløbet. Den ene gang bestemmer du, den næste gør han.

4. Jeg vil gerne overraske ham ved at prøve noget nyt, men mangler inspiration
Ofte er det ikke fantasien, der sætter grænser, men manglende struktur. Få kærestetid skrevet ind i kalenderen.

5. Jeg er begyndt at kigge efter andre mænd end min egen
Vi ejer ikke hinanden, så der er intet galt i at kigge lidt til andre sider. Vi har ansvar for os selv, og det indebærer også at finde ud af, hvordan vi bliver gladest seksuelt set. Jeg lever efter parolen om, at man skal gøre rummet større for hinanden i stedet for mindre.

Læs også: Flere partnere giver et bedre sexliv

Fakta

Joan Ørting er uddannet sexolog, kognitiv terapeut, lifecoach, teaterinstruktør og meditationslærer.
Hun er forfatter og foredragsholder.

Læs meget mere om Joan Ørting

6. Vi er blevet mere venner end elskere
Nogle gange er det tid til at sige farvel og komme videre, men hvis der er børn involveret, går jeg ind for, at man står sammen og løser problemerne. For mange hjælper det at få afstand fra hinanden et stykke tid, så man kan savne hinanden. I kan også prøve med hvert jeres soveværelse, så I begynder at date lidt mere igen, når I skal have sex. Tag ud og rejs. Kvinder boller bare bedre på hotel.

RELATEREDE LINKS:

https://imgix.femina.dk/legacy/media/74c3464452a742ba91eb4a6718165e30.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/75db93efa44f4110a02bfaeca0b34662.jpg

Læs også