brevkasse
Liv

Jeg glæder mig, men situationen kommer også med en usikkerhed: For hvem er jeg, og hvor skal jeg hen?

5. januar 2024
Af redaktionen
Illustration: Thit Thyrring
feminas skribenter svarer hver uge på ét brevkasse-dilemma om alt fra parforhold og dating til venskabsjalousi og familiefejder. Hvert udvalgt dilemma får to svar. Vi lover at svare kærligt og ærligt!

Kære brevkasse

Jeg er meget snart færdiguddannet, hvilket både er super spændende og super angstprovokerende.

Jeg glæder mig vanvittigt meget, men situationen kommer også med en usikkerhed. For hvad vil jeg, hvem er jeg, og hvor skal jeg hen?

Mit spørgsmål – knap så meget dilemma – går derfor på: how do you do this? Hvordan håndterer man den her overgang, som virker så uvist og ude af kontrol (som er det værste for et kontrolmenneske som mig).

Måske jeg mest af alt savner nogen at spejle min rutsjebanetur og tanker i. For jeg tænker egentlig, at det, jeg oplever og føler om hele situationen, er meget normalt, men jeg synes ikke, man snakker så meget om det.

Hit me up med jeres råd, tanker og erfaringer.

Kh
Den forvirrede og håbefulde studerende

Send os dit dilemma

Skriv dit "Kære brevkasse"-dilemma til brevkassen@femina.dk eller i vores DM på Instagram @feminadk

Svar 1

Kære forvirrede og håbefulde studerende

Overgange og forandringer er altid svære. Det kan føles, som om man bliver kastet ud på dybt vand, og hvordan finder man så et sted, hvor man kan bunde?

Om et halvt år står jeg præcis samme sted som dig og er færdiguddannet, og derfra ved jeg heller ikke, hvad jeg skal. Mulighederne synes få og mange på samme tid.

Jeg kan selv gå i panik over min egen retning nogle gange. Det samme gør mine veninder over deres retning. Tanker om kvartlivskrise, hvor man bør være i sit liv, hvad man har af muligheder, kontra hvad man egentlig drømmer om, det fylder alt sammen.

Det føles alt sammen som store beslutninger, og det er så fucking overvældende for mange af os. Så du er langt fra alene. Men det hjælper altid at vende verdenssituationen med en god ven, så man ikke føler sig helt alene.

Mit råd til mine veninder, og nu også til dig, vil altid være: Det handler ikke om, hvor vi ender henne, det handler om, at vi nyder vejen dertil. Det vil i sidste ende altid handle om at nyde livet der, hvor man er, uanset om man er skide forvirret og ikke aner, hvor man er på vej hen.

Det er et virkelig spændende sted i livet, du står netop nu. Husk på dine muligheder, nyd de små øjeblikke, tag nogle chancer og glæd dig til det liv, der venter på den anden side. En slutning på et kapitel, betyder begyndelsen på et nyt.

Alting har det med at flaske sig i sidste ende.

Hilsen Silje Qvist

Journalist, der leder efter sine fede identitetsmarkører. Kunne aldrig finde på at vinterbade eller betale over 100 kroner for en drink. Stadig træt af samfundets kasser og folk, der går langsomt foran mig.

Svar 2

Kære forvirrede, håbefulde studerende

Du står et fantastisk sted. Jeg ved godt, at det hele føles usikkert, men husk, at det også betyder, at du har så meget til gode endnu. Mit allerbedste råd er at tage livet i bidder.

Alt føles så stort og voldsomt, hvis man konstant gør det op i "for evigt", og min oplevelse er, at der alligevel er så uendeligt meget i livet, der bliver afgjort af tilfældigheder. Måske skal du ud og finde et arbejde. Måske ved du præcis, hvad du drømmer om at lave. Måske gør du ikke.

Uanset hvad tror jeg, det bedste, man kan have med i arbejdstasken, er optimisme, en realistisk opfattelse af egne evner og en god portion flittighed. Du behøver ikke nødvendigvis have et særligt talent for at nå langt. Og det kan egentligt være meget rart at tænke på, fordi det betyder, at ens skæbne ikke er afgjort på forhånd.

Noget af det, der var sværest for mig, da jeg begyndte at gå "rigtigt" på arbejde, var troen på, at jeg – den med allermindst erfaring – havde noget at byde på. Nu ved jeg, at det havde jeg.

Og jeg kan se, at der er så mange fordele ved at komme helt ny ud på arbejdsmarkedet.

For det er ikke nødvendigvis dem, der har været der længst, der har den bedste energi. Og det er ikke nødvendigvis dem, der har været der længst, der får de bedste idéer. Jeg er overbevist om, at du er og bliver GOD!

Hilsen Anne Wittorff Rusbjerg

Chefredaktør på 34 år (eller hvor meget, det nu er) med to små børn. Er særdeles håbløs til husligt arbejde – især madlavning – og ønskede mig en excentersliber i julegave (som jeg fik!).

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også