kære brevkasse
Liv

Jeg føler mig altid udenfor fællesskabet og drænet. Skal jeg droppe familieferien i år?

26. marts 2024
Af redaktionen
Illustration: Thit Thyrring
feminas skribenter svarer hver uge på ét brevkasse-dilemma om alt fra parforhold og dating til venskabsjalousi og familiefejder. Hvert udvalgt dilemma får to svar. Vi lover at svare kærligt og ærligt!

Kære brevkasse

Jeg er vokset op i en typisk kernefamilie. Mor, far og tre døtre. Udadtil har vi været en normal familie. Indadtil har det været noget helt andet.

I min barndom var jeg ofte det "besværlige" barn, og der var meget skældud i hjemmet. Følelser blev sjældent mødt, og jeg har flere gange hørt sætningen: "hvad tuder du for?"

Jeg græd tit på mit værelse og følte, at jeg gjorde alt galt. Skolen klarede jeg dog godt, og jeg er den første i min familie, som har fået en kandidatgrad.

Det har krævet mange års terapi og arbejde med mig selv at komme til, hvor jeg er i dag. Jeg kan stolt sige, at jeg klarer mig rigtig godt. Jeg er en selvstændig voksen kvinde.

Problemet er relationen til min familie. Når jeg er hjemme hos dem, får jeg ofte kritik, bliver hånet og ingen tror, at jeg kan noget. Jeg føler mig som det sorte får.

Igennem hele mit liv har vi i familien hvert år taget en tur til Samsø i en uge. Det kan lyde hyggeligt på papiret. I praksis er det utroligt drænende. Jeg oplever ofte, at jeg bliver holdt udenfor fællesskabet og ikke bliver behandlet på lige fod med mine søskende. Jeg føler mig ensom og anderledes.

Det kræver mindst en uge, før jeg er nogenlunde mig selv igen efter sådan en tur. Jeg ved, at jeg ikke kan tage en samtale med dem om det, for de kan ikke se det.

Jeg overvejer at droppe turen i år og sige stop – men frygter konsekvenserne. Jeg føler mig allerede udenfor familien. Er der nogle måder, hvorpå jeg kan komme godt igennem denne tur?

Hilsen det sorte får

Send os dit dilemma

Skriv dit "Kære brevkasse"-dilemma til brevkassen@femina.dk eller i vores DM på Instagram @feminadk

Svar 1

Kære sorte får

Det er svært at gå med følelsen af, at man ikke passer ind. Især hvis man som du har oplevet det som et mere eller mindre konstant grundvilkår i din barndom.

Nu er du voksen, og det er - i høj grad - op til dig, hvad der skal være grundvilkårene i dit liv fremover. Derfor tror jeg også, det er på tide at se nogle svære ting i øjnene.

Du får formentlig ikke en god familietur til Samsø. Du fortæller, at du har givet konceptet flere chancer. Du skriver også, at det ikke er noget, du kan tale med din familie om. Derfor er det i min optik tid til at tage konsekvensen.

Mit forslag vil være, at du skærer turen ned til et par dage. En uge i sommerhus er lang tid, og det kræver en virkelig god og ukompliceret relation at komme sikkert igennem det.

Jeg læser i dit brev, at du gerne vil bevare kontakten til din familie. At du egentlig gerne ville, at du ikke følte dig anderledes eller udenfor. Men jeg tror, du må erkende, at du er anderledes – ikke dårligere eller bedre – men anderledes end dine søskende.

Og samtidig er jeg helt sikker på, at der er nogle ting, der binder jer sammen. Prøv at fokusere på det sidste, når I er sammen. Det er langt nemmere, hvis I kun er sammen et par dage og ikke tyndslider hinandens tålmodighed med intenst ugelangt samvær.

Hvis det ikke er en mulighed, synes jeg faktisk, du skal blive hjemme. Du kan i stedet gøre dig umage for at mødes med din familie i andre situationer, der passer bedre.

Du er voksen. Du skal ikke tage på ferie med din familie, hvis du ikke gider.

Hilsen Anne Wittorff Rusbjerg

34 år, chefredaktør med to børn under fem år. Drømmer af og til om dengang, ferie rent faktisk var ferie – og ikke en slags udvidet bijob.

Svar 2

Hej sorte får

Først vil jeg sige tillykke med at være mønsterbryder, det er mega sejt! Det første jeg tænkte, da jeg læste, var, om du absolut behøvede være der hele ugen?

Måske det er mere overskueligt og mindre energikrævende for dig, hvis du bare dumper ind et par dage. Så kan man godt lade de ting, de siger, komme ind ad det ene øre og flyve direkte ud af det andet – og bruge mindre tid på at restituere efterfølgende.

Min anden tanke var, og jeg ved ikke, om det er kutymen, men om du kunne tage en ven under armen og med til Samsø. Hvilken ven vil sige nej til en weekendtur på Samsø? Så har du en allieret med, som forstår dig, dine følelser, og hvor du kommer fra. Måske følelsen af at være det sorte får på den måde træder lidt baggrunden.

Hvis valget står mellem en uge eller ingenting, så tror jeg, ud fra det, du skriver, ikke, at jeg ville tage med. For det virker som om, at det er en utrolig opslidende proces, og man skal huske på, at ens energi er dyrebar.

Så jeg synes, at du skal gøre op med dig selv, hvad din energi skal bruges på. Er ugen på Samsø den energi værd? Eller kunne et af ovenstående forslag være et alternativ, som ikke drænede dig fuldstændig, så du kunne komme helskindet igennem familieturen?

Jeg krydser fingre for, at du finder en holdbar løsning, som føles rigtig i maven, og at du samtidig passer på din dyrebare energi.

Hilsen Heidi Kirkeby Mogensen

Journalist, der starter hver morgen ud med et blødkogt æg og et nummer med Gilli for man skulle da være et skarn, hvis ikke man gjorde. Mit nytårsforsæt er at lytte til flere kvinder, nedbryde patriarkatet og læse bøger.

Læs også