Hvornår skal du kaste håndklædet i ringen?

Du har mistet arbejdsglæden i dit job. Måske er det bare en fase, eller måske er det på tide at gøre noget ved drømmen om at lave noget helt andet?

Gnisten i ægteskabet er væk. Måske kommer den tilbage, eller måske bruger du dit dyrebare liv med den forkerte? Du kender ikke svarene, og derfor går du rundt og venter på, de kommer til dig.

Det kan være skræmmende at vælge noget til eller fra, men vælger du ingenting, havner du i noget, der er endnu værre: Det store ingenmandsland, hvor tvivl, bekymringer og utilfredshed overtager hverdagen. Den position er ifølge psykolog Birgitte Sølvstein den mest opslidende af dem alle sammen.

– Det er vigtigt at tage beslutningerne. En ikke-beslutning er også en beslutning, og den kan have store konsekvenser, som kan være mindst lige så problematiske, som dem vi frygter ved at vælge noget fra eller til, forklarer Birgitte Sølvstein. Hun fortæller, at alle de grublerier og spekulationer, vi har omkring situationen, er meget slidsomme og ødelæggende for vores mentale sundhed. De kan blandt andet føre til dårligt humør, mindre nærvær og stresssymptomer og i værste fald lede til fysiske symptomer, som ondt i maven, ondt i hovedet, svimmelhed og søvnproblemer.

LÆS OGSÅ: Taler din veninde kun om sig selv? Sådan siger du fra

Man skåner ikke sig selv for at have det dårligt ved ikke at træffe en stor beslutning. Derimod står man midt i ingenting, som er meget mere drænende og kan starte en ond cirkel, hvor det bliver sværere og sværere at komme frem til en afgørelse.

– Vi kan ende med at gå helt i tomgang og stå og vade i kviksand. Vi mister vores momentum og med tiden bliver det sværere og sværere at beslutte noget som helst. Vores klarsyn forsvinder, og vi vænner os til situationen. Har det stået på for længe, så kan vi helt føle, at vi mister grebet. Det kan føre til, at vi føler, at vi mister kontrollen over vores eget liv, hvilket kan være meget skadeligt for vores selvtillid.

Midt i leverpostejen

Måske du kender det? Handlekraften er væk og er blevet erstattet af endeløse tankerækker, der aldrig når en destination. Det hele er blevet lidt ”leverpostej”, og den ene dag tager bare den anden, uden noget rykker sig i nogen retninger.

Ifølge Birgitte Sølvstein sker dette, fordi vores tanker går i ring, og der ikke kommer nye input, som vi kan danne en beslutning ud fra.

– Vi tror, at vi kan tænke os til, hvad der vil ske, hvis vi vælger det ene eller andet. Men det kan vi ikke, og derfor bliver vi ved med at få de samme tanker igen og igen, der ikke bygger på erfaring. Det er blot vores eget tankespind, der ingen veje fører hen, forklarer hun.

Det kan være, at du fortæller dig selv, at du vil være helt sikker inden, du tager en beslutning. At der skal komme et tegn, og når det tegn er kommet, ved du, hvad der er det rigtige at gøre, og hvad du skal satse på. Men det tegn kommer bare aldrig.

– Man kan ikke regne med, at man lige pludselig en dag vil føle sig helt sikker. Vi er nødt til at indsamle information, og så prøve en af mulighederne af. Herefter kan vi revurdere situationen, forklarer hun.

Er det f.eks. din arbejdsglæde, der er forsvundet, bliver det kun mere ødelæggende af, at du går rundt og er i tvivl og ikke gør noget aktivt for at gøre det bedre. Ved at være i tvivlen får du ingen nye input og ser ikke, hvordan jobbet måske kunne udvikle sig til det bedre. Så enten må du beslutte dig for, at løbet er kørt, sige op og komme videre, eller også må du virkelig give det en chance og se, hvad det fører til.

Kend dine værdier

At stå overfor et dilemma, hvor man skal beslutte, hvad der er det rigtige at gøre, er noget, nogle er bedre til end andre.

– Beslutsomhed er simpelthen en evne, vi kan træne, forklarer Birgitte Sølvstein, men uddyber, at der kan være flere parametre, der spiller ind, hvis vi har svært ved at beslutte os i den ene eller anden retning.

– Hvis du er meget styret af, hvad andre forventer og tænker om dig, kan det blive meget sværere at finde ud af, hvad der er det ”rigtige” at gøre. Det samme gælder, hvis du som udgangspunkt ikke føler, du har stor indflydelse på dit eget liv. Hvad skulle det så hjælpe at træffe en beslutning? siger hun.

I modsætning til dem, der ikke føler, at de har stor indflydelse på deres liv, finder man dem, der føler, at de har stor kontrol over, hvordan deres liv ser ud. De er ofte bevidste om deres værdier og har derfor nemmere ved at beslutte, hvad der virker, som den bedste beslutning.

– Hvis du kender dine værdier, altså hvad der er vigtigt for dig, bliver det straks nemmere at finde ud af, hvad du skal vælge. Vi træffer jo i sidste ende beslutninger ud fra vores værdier. Kender du dem ikke, har du heller ingen retningslinje for, hvad der er det rigtige eller forkerte for dig, forklarer Birgitte Sølvstein.

Når vi skal beslutte, om vi skal sige vores job op og starte som selvstændige, eller om vores ægteskab har nået den romantiske bund og bør slutte, kan det føles, som om der er en rigtig og forkert beslutning. Vi skal bare lige ”regne den ud”.

– Vi bruger meget energi på at finde ud af, hvad der er det ”rigtige” at gøre. Når vi synes, der er et rigtigt svar, er det jo ensbetydende med, at der også er et forkert, og tænk, hvis vi valgte forkert! Så sort/hvidt er det bare ikke, for vi ved jo ikke på forhånd, hvad der kommer til at ske ligegyldigt, hvilken retning vi vælger. For der er ikke en facitliste. Hvis det går godt, så er det jo bare godt. Hvis det ikke går, som vi havde håbet, har vi fået mere erfaring og er blevet klogere, hvilket kan gøre det lettere at træffe en bedre beslutning i fremtiden, forklarer Birgitte Sølvstein.

Med andre ord: Hvis vi tror, der findes én korrekt løsning, og vi går og venter på, at det bliver klart, hvad den er, så kan vi vente meget længe.

Ubeslutsomhed og stress

Derudover påpeger Birgitte Sølvstein, at noget af det, rigtig mange frygter, når de står overfor en stor beslutning, er at blive dømt af andre.

– Vi er bange for, at vores valg skal blive dømt af dem omkring os - eller af os selv. For når vi træffer en stor beslutning, falder ansvaret også tilbage på os selv, hvis det ikke går som forventet.

Denne frygt kan føre til ubeslutsomheden og det konstante tankespind. Så længe man ikke rigtig har besluttet sig for noget, er der heller ikke noget ansvar, der hviler på en eller noget at blive dømt på. Det er i hvert fald den illusion, vi har bygget op, som gør, at vi bliver, hvor vi er.

En strategi, nogle bruger, når de ikke kan finde ud af, om det er på tide at gå eller kæmpe videre, er at vente, til beslutningen tager sig selv. Men ifølge Birgitte Sølvstein er dette den værste løsning:

– Nogle gange bliver de uhensigtsmæssige konsekvenser af ubeslutsomhed, at beslutningen tager sig selv. Måske er ens ægtefælle blevet så træt af ens tvivlen, at vedkommende selv vælger at gå. Det kan også være, man bliver fyret, fordi chefen godt kan mærke, man ikke gør sit bedste. Ubeslutsomheden kan også sætte sig som så alvorlig stress, at kroppen siger fra, og man på den måde bliver tvunget til at gå enten den ene eller anden vej.

Denne løsning er dog en af de værste muligheder, mener Birgitte Sølvstein, da man på den måde heller ikke opnår kontrol med sit liv.

– Når ens forvirring når så langt ud, at det har store konsekvenser for ens relationer eller helbred, så bliver man tvunget til at træffe en afgørelse, men det kan have haft meget større konsekvenser end nødvendigt at nå dertil, siger Birgitte Sølvstein, der mener, man træffer de bedste valg på baggrund af en velovervejet beslutning og ikke en tvungen beslutning.

- Det er f.eks. ikke særlig velovervejet at sige sit job op, fordi man er ekstremt stresset, så man derefter sidder tilbage med ingenting. Men det kan være den rigtige beslutning at sige op, hvis man har overvejet situationen og lavet en plan for fremtiden, der giver mening.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du bedre til at lytte til din mavefornemmelse