https://imgix.femina.dk/media/article/mor_og_baby.jpg
Gravid

Så meget ældre er danske mødre blevet

6. oktober 2015
af Anne Romanelli
I 1960 var gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende 23,1 år. Se her, hvor meget gennemsnitsalderen er i dag – og få også andre facts om fødsler i Danmark.

Danske førstegangsmødre er i gennemsnit blevet seks år ældre i løbet af de seneste 55 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge bt.dk.

Hvor gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende i 1960 var 23,1 år, var tallet således steget til 29,1 år ved den seneste opgørelse i 2014.

Fædre er også blevet ældre

Samme billede tegner sig for de danske fædre. En nybagt førstegangsfar er i gennemsnit blevet næsten tre år ældre de seneste 28 år.

Gennemsnitsalderen for en førstegangsfar er nemlig steget fra 28,6 år i 1986 til 31,4 år i 2014.

Flere kvinder over 40 år får børn

At danskerne generelt er blevet ældre, når de får børn, ses også, når man kigger på tallene for førstegangsfødende over 40 år.

I 1973 blev 580 danske børn født af kvinder over 40 år, mens tallet i 2014 var steget til 2223.

Københavnere ældre end resten af landet

Ifølge Danmarks Statistik er det især københavnerne, der trækker gennemsnitsalderen op, idet de generelt er ældre end landsgennemsnittet, når de bliver forældre første gang.

I 2014 var gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde i Københavnsområdet 30,9 år, mens gennemsnitsalderen for en nybagt førstegangsfar samme sted var 32,7 år.

Her kan du se, hvor gamle førstegangsmødre er i DIN kommune >>

Læs også:

Hvad er en gennemsnitsfødsel?

Kejsersnit: Stor forskel på landsdele

Læs også