Gravid

Rygning og graviditet passer ligeså godt sammen som en elefant i et nøglehul

af Uddrag fra Sandheden om sundhed af Bente Klarlund Pedersen 9. september 2010
Rygning er bare ikke særlig godt for noget, hverken når du er gravid, eller når du ikke er det.

Rygning er bare ikke særlig godt for dit helbred - og der er ikke rigtig noget der taler i modsat retning.Du øger dine chancer for at blive gravid, hvis du ikke ryger. Der er nogle rygeskader, man ikke kan rette op på, men dine chancer for graviditet forbedres betydeligt, lige så snart du holder op med at ryge. Rygning påvirker både mandens og kvindens frugtbarhed. Og rygningen påvirker mandens potens. Mænd, der ryger, har således flere rejsningsproblemer end mænd, der ikke ryger.Er du gravid og ryger, gambler du med dit barns helbred. De skader, man udsætter barnet for, når man selv ryger, udsætter man også barnet for. Det samme gælder passiv rygning, om end i mindre grad. Hold hjemmet røgfrit også selv om du bor sammen med en ryger. Hvis man har et job, hvor man udsættes for passiv rygning under graviditeten, bør man bringe forholdet op for sin arbejdsgiver.Gravide rygere har øget risiko for:- Graviditet udenfor livmoderen- Spontan abort- Problemer med moderkagen- Kromosomforandringer- Misdannelser- Fosterdød- Lav fødselsvægt og for tidlig fødsel- Spædbatnsdød- Nedsat lungefunktion og luftvejssygdomme- Kolik og uro- Hospitalsindlæggelse- Problemer med barnets fertilitet som voksenØnsker du at stoppe med at ryge, så er første skridt at forstå rygningenRygning - lyst og lykkeEt tegn på, at man rent objektivt har et dårligt helbred og reelt er i risiko for at blive syg og dø for tidligt, er, at man selv føler, at man har det skidt. Selvvurderet helbred er ofte en bedre markør for helbredet end alverdens blodprøver og scanninger. På spørgsmålet: "Hvordan synes du selv, du har det?" svarer rygere oftere end ikke-rygere, at det ikke går så godt.Der er ingen tvivl om, at rygning forbindes med lyst, og mange rygere er bekymrede for, om de ved at opgive rygningen til gengæld for et sundere liv også får et mindre glædesfyldt liv. I en undersøgelse stillede man 879 eks-rygere spørgsmålet, om de var mere lykkelige, mindre lykkelige, eller om det var nogenlunde det samme nu, i forhold til dengang de røg. Overraskende nok svarede langt størstedelen, at de var lige så lykkelige eller mere lykkelige, efter at de var holdt op med at ryge.Kun 3,3 procent sagde, at de var mindre lykkelige, efter at de havde kvittet tobakken. Hele 69,3 procent sagde, at de var mere lykkelige som eks-rygere, end dengang de røg (63).Andre undersøgelser tyder på, at rygere generelt går rundt og føler sig i dårligt humør sammenlignet med ikke-rygere. Det er svært helt at tolke de følelser, der er forbundet med rygning. Vi siger, at rygning er forbundet med lystfølelse. En anden tolkning er, at den tilvænnede ryger ved rygningen simpelthen får stillet sin nikotintrang og dermed falder til ro og opnår et stemningsleje, der svarer til det, ikke-rygeren går rundt med.Hvad med rygeren?Rygning er forbundet med lystfølelse og velvære og kan give den enkelteen følelse af identitet. Der er nogen, der gerne vil ryge. Sådan er det. Deter en grundlovssikret ret at vælge at gå i hundene, men man skal værevelinformeret. Selvom det kan være rart at ryge, viser alle undersøgelser,at langt de fleste rygere alligevel gerne vil kvitte smøgerne. Mange hardog svært ved at slukke cigaretten trods den alvorlige sundhedsfare.Den fysiske afhængighedNikotinen i cigaretterne stimulerer til frigivelse af hormonet dopamini blodet. Dopamin er et lyst-hormon. Når man aktiverer dopamin, fårman en 'her og nu'-følelse af nydelse. Hvis dopamin-mængden i blodetfalder, får man øjeblikkelig rygetrang. Det er altså i høj grad nikotinen,der gør, at man bliver afhængig af tobak. Men som om nikotinafhængighedenikke var alvorlig nok i sig selv, tilsætter tobaksindustrien stoffer tilcigaretterne, der gør det endnu lettere for uøvede at tilvænne sig ubehagetved tobakken og øger sandsynligheden for alvorlig afhængighed.Tobaksindustrien tilsætter forskellige stoffer for at give cigaretten ensødere smag eller en anden aroma (cancer.dk). Man tilsætter eksempelvissukker, honning, sirup eller mentol. Man tilsætter for eksempel ogsålakrids, der bevirker, at luftvejene udvider sig, så man kan inhalere mererøg. Når man ryger og forbrænder det tilsatte sukker, omdannes det tilethanal, som forstærker nikotinens vanedannende effekt.Siden 1950'erne har tobaksfirmaer tilsat ammoniumforbindelser tilcigaretterne. Det betyder, at der udvikles ammoniak, når man ryger, ogat røgen bliver mindre sur, så man kan optage mere frit nikotin. Rygerenoplever, at han får større lystfølelse, end hvis der ikke var tilsat ammoniumforbindelser,og bliver på den måde mere afhængig af at ryge.Den psykiske afhængighedDen psykiske afhængighed har at gøre med de vaner og rutiner, mantillægger sig som ryger. Der er mange, der bruger rygningen til at tageen pause i arbejdsdagen. Og hvis de holder op med at ryge, savner depauserne. Man kan også forbinde rygning med hygge og fællesskab.Måske ryger man især, når man er sammen med andre, der ryger.Hvis man holder op med at ryge, kan man føle, at man bliver lukketude af fællesskabet. Før rygeloven indførte man på mange arbejdspladserrygerum. Nogle steder var der et lærerværelse for rygerne oget for ikke-rygerne. Det er nemt at se, at det kunne give en opsplitningi, hvem man havde uformel kontakt med, og hvem man ikke havde.På Rigshospitalet har der længe været rygeforbud, men man gavtil at begynde med dispensation på intensivafdelingen. Her var depårørende tit i chok, og man havde fundet det rimeligt, at de måtteryge i pårørendestuen. Det tolkede personalet derhen, at så måtte deogså ryge i de pårørendes rum. Det blev til, at en hel del af de ansattepå afdelingen mødtes i pårørendestuen og tog sig en smøg. Jeg husker,at der var fire af de ansatte, der ellers var holdt op med at ryge, dergenoptog rygningen, måske fordi det var hyggeligt at være med i 'slyngelstuen'.De pårørende, der ikke ønskede at sidde i det lille røgfyldtepårørendelokale, var henvist til at tage ophold på trappen. Rygerumer ikke uden problemer.Der er mange vaner forbundet med at ryge. Man ryger for eksempelefter maden; man ryger, når man taler i telefon, eller når man serfjernsyn. Men cigaretten er også en trøstepind og fungerer som selskab,når man er stresset eller har det svært. Den psykiske afhængighed kanikke afhjælpes med et nikotinplaster. Mark Twain sagde: "Der er ingenproblemer med at holde op med at ryge. Jeg gør det flere gange hverdag." Selvom rygning kan være lystbetonet, vil de fleste rygere gernekvitte smøgerne. Og rygestopkurser er faktisk meget effektive. Deressourcestærke kvitter smøgerne i stort omfang. For hvert år bliverder forholdsvis flere blandt dem med en lang uddannelse, der holderop med at ryge. En dansk undersøgelse viste, at rygere har 77 procentstørre sandsynlighed for at være røgfri efter fem år, hvis de har minimumet års erhvervsuddannelse og er i arbejde, end hvis de ikke harerhvervsuddannelse og ikke er i arbejde (74).Hvad opnår man ved at holde op med at ryge?• 24 timer efter: Risikoen for blodpropper er reduceret.• 48 timer efter: Bedre lugte- og smagssans.• 4 uger efter: Mindre åndenød og hoste.• 1 år efter: Risikoen for hjertesygdom er næsten halveret.• 5 år efter: Risikoen for hjertesygdom er halveret.• 10-15 år efter: Risikoen for lungekræft er halveret.Effekten af rygestop er større, jo tidligere man stopper:• Rygestop som 30-årig giver 10 års længere levetid.• Rygestop som 40-årig giver 9 års længere levetid.• Rygestop som 50-årig giver 6 års længere levetid.• Rygestop som 60-årig giver 3 års længere levetid.Kilde: (75)Hvis du er motiveret for rygestopMan skal gøre sig helt klart, hvorfor man ønsker at holde op med atryge, og hvilke gevinster det vil give på sigt. Hvis man er motiveret, skalman forberede sit rygestop. Man skal klarlægge, hvornår man ryger:Ryger man i kaffepauser, når man slapper af, når man ser fjernsyn,når man taler i telefon? Man skal derefter gøre sig klart, hvad man vilgøre, når rygetrangen melder sig. Gå en tur? Spise et æble? Man skalderefter fastsætte en dato og så holde helt op. Smide alle cigaretter ogaskebægre ud. Gøre hovedrent, så der ikke lugter af tobak i hjemmet, ibilen eller andre steder. Man skal forinden informere familie og vennerog bede dem om støtte.De fysiske abstinenser skyldes nikotinafhængighed. Det svinger meget,hvor mange abstinenser man har, men det er værst de første tre til firedage; herefter aftager de over en måneds tid. Abstinenser kan vise sigsom irritabilitet, søvnløshed og humørsvingninger. De fysiske abstinenserkan dæmpes med nikotintyggegummi, nikotinplastre ellerandre nikotinpræparater, der fås på apoteket uden recept. Ideen er,at nikotinpræparaterne kan gøre det nemmere at håndtere, hvad manskal gøre i de situationer, hvor man tidligere tændte en cigaret. Hvis dettrods din motivation ikke lykkes for dig i første omgang, så fortvivl ikke.De fleste eks-rygere har prøvet at falde igennem et par gange, inden deer blevet rigtig 'eks' (jerk.dk). Rygestopkurser er effektive. Man kanhenvende sig til sin læge og blive henvist til et rygestopkursus. Man kanogså bede Kræftens Bekæmpelse eller Hjerteforeningen om råd. Menlige meget hvor mange kurser man går på, hjælper det ikke, medmindreman er motiveret."Jeg ønsker ikke at tage på, derfor ryger jeg"Det er en skrøne, at man taber sig, når man begynder at ryge. Når mansom ung begynder at ryge, så ændrer man også adfærd. Man bevægersig mindre og spiser mere fed mad. En dansk undersøgelse af 1.700unge viste klart, at unge rygere tog på i vægt. Samme resultater erfundet i internationale studier. Unge kvinder, der røg mindst 10 cigaretterdagligt i 16-18-årsalderen, havde dobbelt så stor risiko for senere at udvikle fedme i forhold til kvinder, der ikke røg (76). Disse resultaterskal sammenholdes med andre studier, der viser, at voksne rygere vejer3-5 kilo mindre end ikke-rygere. Dette fund skyldes formentlig blandtandet det forhold, at rygning hæmmer proteinsyntesen i musklerne ogdermed indirekte nedbryder musklerne (77).Når muskelmassen er lille, sætter fedtet sig primært det forkertested, nemlig som en bilring omkring maven. Man har vist, at rygerehar større livvidde end ikke-rygere, selvom de vejer mindre (76). Denstore livvidde er udtryk for, at man har meget af det farlige fedt, nemligdet fedt, der sidder inde mellem de indre organer. Rygere har altså enuhensigtsmæssig kropssammensætning med mindre muskelmasse ogmere bugfedme. Det er med andre ord ikke sundt at være 'rygeslank'.Når man ryger, øges stofskiftet. Hvis man holder op med at ryge, skalman derfor spise lidt mindre eller bevæge sig lidt mere. Hvis manfortsætter med at spise det samme og ikke ændrer sit bevægemønster,vil man tage et par kilo på i vægt. Hvis man derimod spiser, hvad dersvarer til en kvart plade Rittersport mindre om dagen eller begynderat gå en daglig tur på 30 minutter, så tager man ikke på i vægt. Nårnogle mennesker tager betydelig mere på efter rygestop, er det, fordide spiser væsentlig mere end før. De får måske en ny vane med at spise,hvor de ellers ville have røget en cigaret. Maden smager bedre, og de fårmere madlyst. Eller de trøstespiser. Bevidstheden om de mekanismer,der kan føre til overvægt ved rygeophør, er vigtig. Men risikoen for, atrygestop medfører fedme, er vildt overdrevet. De fleste rygestopkurserunderviser i øvrigt også i sund kost og motion. Hvis man er opmærksompå risikoen for overspisning ved rygeophør, så er der gode chancerfor, at man kan kontrollere det.Hvis man ikke kan eller vil holde opHvis man er ryger, har man som tidligere nævnt øget risiko for at udviklerygerlunger, kræft og hjertekarsygdom. Rygere har øget risiko foråreforkalkning og blodpropper, som for eksempel kan give lammelser.Uanset om rygeren ikke ønsker at holde op eller ikke kan gennemføreet rygestop, er det rimeligt, at han eller hun er klar over, at rygningmedfører øget risiko for blandt andet blodpropper og kræft. I nogletilfælde er der behov for medicinsk behandling, der kan afbøde nogleaf konsekvenserne af rygningen. Man kan med medicinsk behandlingmåske udsætte tidspunktet for blodpropper i hjerte og hjerne. Det erogså vigtigt at opspore tidlige symptomer på kræft, så man kan kommei behandling i tide. Man skal for eksempel være opmærksom på vedvarendehoste, som kan være tegn på lungekræft. Man skal også reagere påsynkebesvær, som kan være tegn på kræft i spiserøret.Passiv rygningDen sidste del af debatten vedrører passiv rygning. Det er veldokumenteret,at passiv rygning giver mere kræft og hjertekarsygdom, og børn,der udsættes for passiv rygning, har en øget risiko for blandt andetvuggedød, astma, infektioner og mentale problemer samt for selv atblive rygere. Da vi satte den yngste i vuggestue, generede det mig, atpersonalet røg i de rum, hvor småungerne sov. Det generede mig også,at der var spildt cigaretaske på bordene, altså på de borde, hvor de småsad og legede. Det oplever man ikke i dag. Der er sket meget de sidste20 år. Men der er også tilkommet en rystende dokumentation på, hvorfarlig passiv rygning er.En videnskabelig undersøgelse stillede følgende spørgsmål: "Hvemville du helst dele kontor med - en Ford Mondeo i tomgang eller enryger?" En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren kørendei tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitethvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer. Næsteforsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert 10.minut, i den næste halve time. Computerens målinger viste, at 10 gangeså mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen end afdieselosen.Rygning på tredje håndAt tillade rygerum kontrasterer knæsat viden om, at rygepartikler ikkerespekterer selv lukkede døre. Det svarer til at tillade, at man må tisse iden ene ende af badebassinet og ikke den anden. Røg inden døre spredersig fra rum til rum. Røgpartiklerne sætter sig i møbler, tæpper, tapet medmere og forurener luften længe efter, at røgen ikke længere er synlig. Påengelsk kalder man fænomenet for third-hand smoke, det vil sige rygningpå tredje hånd, hvilket er en forlængelse af det engelske udtryk for passivrygning: second-hand smoke. Når der lugter af røg, betyder det, at manbliver udsat for skadelige småpartikler i tredjehåndsrøgen. De partiklerkan man indånde, og det kan give skader, ligesom den røg, man kan se. Eneffektiv rygelov har sundhedseffekt for alle, både rygere og ikke-rygere.I de lande, hvor man har en rygelov, der effektivt begrænser den passiverygning, kan man allerede et til to år efter se en reduktion i risikoen forblodprop i hjertet med 10 til 40 procent.Passiv rygning giver Mere kræftMere hjertekarsygdomMere luftvejssygdomFlere aborterFor tidlig fødselLavere fødselsvægtVuggedøde børnMindre børnSyge børndummere børn

Kilde: Sandheden om sundhed af professor Bente Klarlund Pedersen