Rygning og graviditet passer ligeså godt sammen som en elefant i et nøglehul

Rygning er bare ikke særlig godt for dit helbred - og der er ikke rigtig noget der taler i modsat retning.

Du øger dine chancer for at blive gravid, hvis du ikke ryger. Der er nogle rygeskader, man ikke kan rette op på, men dine chancer for graviditet forbedres betydeligt, lige så snart du holder op med at ryge. Rygning påvirker både mandens og kvindens frugtbarhed. Og rygningen påvirker mandens potens. Mænd, der ryger, har således flere rejsningsproblemer end mænd, der ikke ryger.

Er du gravid og ryger, gambler du med dit barns helbred. De skader, man udsætter barnet for, når man selv ryger, udsætter man også barnet for. Det samme gælder passiv rygning, om end i mindre grad. Hold hjemmet røgfrit også selv om du bor sammen med en ryger. Hvis man har et job, hvor man udsættes for passiv rygning under graviditeten, bør man bringe forholdet op for sin arbejdsgiver.

Gravide rygere har øget risiko for:

- Graviditet udenfor livmoderen
- Spontan abort
- Problemer med moderkagen
- Kromosomforandringer
- Misdannelser
- Fosterdød
- Lav fødselsvægt og for tidlig fødsel
- Spædbatnsdød
- Nedsat lungefunktion og luftvejssygdomme
- Kolik og uro
- Hospitalsindlæggelse
- Problemer med barnets fertilitet som voksen

Ønsker du at stoppe med at ryge, så er første skridt at forstå rygningen
Rygning - lyst og lykke
Et tegn på, at man rent objektivt har et dårligt helbred og reelt er i risiko for at blive syg og dø for tidligt, er, at man selv føler, at man har det skidt. Selvvurderet helbred er ofte en bedre markør for helbredet end alverdens blodprøver og scanninger. På spørgsmålet: "Hvordan synes du selv, du har det?" svarer rygere oftere end ikke-rygere, at det ikke går så godt.

Der er ingen tvivl om, at rygning forbindes med lyst, og mange rygere er bekymrede for, om de ved at opgive rygningen til gengæld for et sundere liv også får et mindre glædesfyldt liv. I en undersøgelse stillede man 879 eks-rygere spørgsmålet, om de var mere lykkelige, mindre lykkelige, eller om det var nogenlunde det samme nu, i forhold til dengang de røg. Overraskende nok svarede langt størstedelen, at de var lige så lykkelige eller mere lykkelige, efter at de var holdt op med at ryge.

Kun 3,3 procent sagde, at de var mindre lykkelige, efter at de havde kvittet tobakken. Hele 69,3 procent sagde, at de var mere lykkelige som eks-rygere, end dengang de røg (63).
Andre undersøgelser tyder på, at rygere generelt går rundt og føler sig i dårligt humør sammenlignet med ikke-rygere. Det er svært helt at tolke de følelser, der er forbundet med rygning. Vi siger, at rygning er forbundet med lystfølelse. En anden tolkning er, at den tilvænnede ryger ved rygningen simpelthen får stillet sin nikotintrang og dermed falder til ro og opnår et stemningsleje, der svarer til det, ikke-rygeren går rundt med.

Hvad med rygeren?
Rygning er forbundet med lystfølelse og velvære og kan give den enkelte
en følelse af identitet. Der er nogen, der gerne vil ryge. Sådan er det. Det
er en grundlovssikret ret at vælge at gå i hundene, men man skal være
velinformeret. Selvom det kan være rart at ryge, viser alle undersøgelser,
at langt de fleste rygere alligevel gerne vil kvitte smøgerne. Mange har
dog svært ved at slukke cigaretten trods den alvorlige sundhedsfare.

Den fysiske afhængighed
Nikotinen i cigaretterne stimulerer til frigivelse af hormonet dopamin
i blodet. Dopamin er et lyst-hormon. Når man aktiverer dopamin, får
man en 'her og nu'-følelse af nydelse. Hvis dopamin-mængden i blodet
falder, får man øjeblikkelig rygetrang. Det er altså i høj grad nikotinen,
der gør, at man bliver afhængig af tobak. Men som om nikotinafhængigheden
ikke var alvorlig nok i sig selv, tilsætter tobaksindustrien stoffer til
cigaretterne, der gør det endnu lettere for uøvede at tilvænne sig ubehaget
ved tobakken og øger sandsynligheden for alvorlig afhængighed.
Tobaksindustrien tilsætter forskellige stoffer for at give cigaretten en
sødere smag eller en anden aroma (cancer.dk). Man tilsætter eksempelvis
sukker, honning, sirup eller mentol. Man tilsætter for eksempel også
lakrids, der bevirker, at luftvejene udvider sig, så man kan inhalere mere
røg. Når man ryger og forbrænder det tilsatte sukker, omdannes det til
ethanal, som forstærker nikotinens vanedannende effekt.
Siden 1950'erne har tobaksfirmaer tilsat ammoniumforbindelser til
cigaretterne. Det betyder, at der udvikles ammoniak, når man ryger, og
at røgen bliver mindre sur, så man kan optage mere frit nikotin. Rygeren
oplever, at han får større lystfølelse, end hvis der ikke var tilsat ammoniumforbindelser,
og bliver på den måde mere afhængig af at ryge.

Den psykiske afhængighed
Den psykiske afhængighed har at gøre med de vaner og rutiner, man
tillægger sig som ryger. Der er mange, der bruger rygningen til at tage
en pause i arbejdsdagen. Og hvis de holder op med at ryge, savner de
pauserne. Man kan også forbinde rygning med hygge og fællesskab.
Måske ryger man især, når man er sammen med andre, der ryger.
Hvis man holder op med at ryge, kan man føle, at man bliver lukket
ude af fællesskabet. Før rygeloven indførte man på mange arbejdspladser
rygerum. Nogle steder var der et lærerværelse for rygerne og
et for ikke-rygerne. Det er nemt at se, at det kunne give en opsplitning
i, hvem man havde uformel kontakt med, og hvem man ikke havde.
På Rigshospitalet har der længe været rygeforbud, men man gav
til at begynde med dispensation på intensivafdelingen. Her var de
pårørende tit i chok, og man havde fundet det rimeligt, at de måtte
ryge i pårørendestuen. Det tolkede personalet derhen, at så måtte de
også ryge i de pårørendes rum. Det blev til, at en hel del af de ansatte
på afdelingen mødtes i pårørendestuen og tog sig en smøg. Jeg husker,
at der var fire af de ansatte, der ellers var holdt op med at ryge, der
genoptog rygningen, måske fordi det var hyggeligt at være med i 'slyngelstuen'.
De pårørende, der ikke ønskede at sidde i det lille røgfyldte
pårørendelokale, var henvist til at tage ophold på trappen. Rygerum
er ikke uden problemer.

Der er mange vaner forbundet med at ryge. Man ryger for eksempel
efter maden; man ryger, når man taler i telefon, eller når man ser
fjernsyn. Men cigaretten er også en trøstepind og fungerer som selskab,
når man er stresset eller har det svært. Den psykiske afhængighed kan
ikke afhjælpes med et nikotinplaster. Mark Twain sagde: "Der er ingen
problemer med at holde op med at ryge. Jeg gør det flere gange hver
dag." Selvom rygning kan være lystbetonet, vil de fleste rygere gerne
kvitte smøgerne. Og rygestopkurser er faktisk meget effektive. De
ressourcestærke kvitter smøgerne i stort omfang. For hvert år bliver
der forholdsvis flere blandt dem med en lang uddannelse, der holder
op med at ryge. En dansk undersøgelse viste, at rygere har 77 procent
større sandsynlighed for at være røgfri efter fem år, hvis de har minimum
et års erhvervsuddannelse og er i arbejde, end hvis de ikke har
erhvervsuddannelse og ikke er i arbejde (74).

Hvad opnår man ved at holde op med at ryge?
• 24 timer efter: Risikoen for blodpropper er reduceret.
• 48 timer efter: Bedre lugte- og smagssans.
• 4 uger efter: Mindre åndenød og hoste.
• 1 år efter: Risikoen for hjertesygdom er næsten halveret.
• 5 år efter: Risikoen for hjertesygdom er halveret.
• 10-15 år efter: Risikoen for lungekræft er halveret.
Effekten af rygestop er større, jo tidligere man stopper:
• Rygestop som 30-årig giver 10 års længere levetid.
• Rygestop som 40-årig giver 9 års længere levetid.
• Rygestop som 50-årig giver 6 års længere levetid.
• Rygestop som 60-årig giver 3 års længere levetid.
Kilde: (75)

Hvis du er motiveret for rygestop
Man skal gøre sig helt klart, hvorfor man ønsker at holde op med at
ryge, og hvilke gevinster det vil give på sigt. Hvis man er motiveret, skal
man forberede sit rygestop. Man skal klarlægge, hvornår man ryger:
Ryger man i kaffepauser, når man slapper af, når man ser fjernsyn,
når man taler i telefon? Man skal derefter gøre sig klart, hvad man vil
gøre, når rygetrangen melder sig. Gå en tur? Spise et æble? Man skal
derefter fastsætte en dato og så holde helt op. Smide alle cigaretter og
askebægre ud. Gøre hovedrent, så der ikke lugter af tobak i hjemmet, i
bilen eller andre steder. Man skal forinden informere familie og venner
og bede dem om støtte.
De fysiske abstinenser skyldes nikotinafhængighed. Det svinger meget,
hvor mange abstinenser man har, men det er værst de første tre til fire
dage; herefter aftager de over en måneds tid. Abstinenser kan vise sig
som irritabilitet, søvnløshed og humørsvingninger. De fysiske abstinenser
kan dæmpes med nikotintyggegummi, nikotinplastre eller
andre nikotinpræparater, der fås på apoteket uden recept. Ideen er,
at nikotinpræparaterne kan gøre det nemmere at håndtere, hvad man
skal gøre i de situationer, hvor man tidligere tændte en cigaret. Hvis det
trods din motivation ikke lykkes for dig i første omgang, så fortvivl ikke.
De fleste eks-rygere har prøvet at falde igennem et par gange, inden de
er blevet rigtig 'eks' (jerk.dk). Rygestopkurser er effektive. Man kan
henvende sig til sin læge og blive henvist til et rygestopkursus. Man kan
også bede Kræftens Bekæmpelse eller Hjerteforeningen om råd. Men
lige meget hvor mange kurser man går på, hjælper det ikke, medmindre
man er motiveret.

"Jeg ønsker ikke at tage på, derfor ryger jeg"
Det er en skrøne, at man taber sig, når man begynder at ryge. Når man
som ung begynder at ryge, så ændrer man også adfærd. Man bevæger
sig mindre og spiser mere fed mad. En dansk undersøgelse af 1.700
unge viste klart, at unge rygere tog på i vægt. Samme resultater er
fundet i internationale studier. Unge kvinder, der røg mindst 10 cigaretter
dagligt i 16-18-årsalderen, havde dobbelt så stor risiko for senere at udvikle fedme i forhold til kvinder, der ikke røg (76). Disse resultater
skal sammenholdes med andre studier, der viser, at voksne rygere vejer
3-5 kilo mindre end ikke-rygere. Dette fund skyldes formentlig blandt
andet det forhold, at rygning hæmmer proteinsyntesen i musklerne og
dermed indirekte nedbryder musklerne (77).
Når muskelmassen er lille, sætter fedtet sig primært det forkerte
sted, nemlig som en bilring omkring maven. Man har vist, at rygere
har større livvidde end ikke-rygere, selvom de vejer mindre (76). Den
store livvidde er udtryk for, at man har meget af det farlige fedt, nemlig
det fedt, der sidder inde mellem de indre organer. Rygere har altså en
uhensigtsmæssig kropssammensætning med mindre muskelmasse og
mere bugfedme. Det er med andre ord ikke sundt at være 'rygeslank'.
Når man ryger, øges stofskiftet. Hvis man holder op med at ryge, skal
man derfor spise lidt mindre eller bevæge sig lidt mere. Hvis man
fortsætter med at spise det samme og ikke ændrer sit bevægemønster,
vil man tage et par kilo på i vægt. Hvis man derimod spiser, hvad der
svarer til en kvart plade Rittersport mindre om dagen eller begynder
at gå en daglig tur på 30 minutter, så tager man ikke på i vægt. Når
nogle mennesker tager betydelig mere på efter rygestop, er det, fordi
de spiser væsentlig mere end før. De får måske en ny vane med at spise,
hvor de ellers ville have røget en cigaret. Maden smager bedre, og de får
mere madlyst. Eller de trøstespiser. Bevidstheden om de mekanismer,
der kan føre til overvægt ved rygeophør, er vigtig. Men risikoen for, at
rygestop medfører fedme, er vildt overdrevet. De fleste rygestopkurser
underviser i øvrigt også i sund kost og motion. Hvis man er opmærksom
på risikoen for overspisning ved rygeophør, så er der gode chancer
for, at man kan kontrollere det.

Hvis man ikke kan eller vil holde op
Hvis man er ryger, har man som tidligere nævnt øget risiko for at udvikle
rygerlunger, kræft og hjertekarsygdom. Rygere har øget risiko for
åreforkalkning og blodpropper, som for eksempel kan give lammelser.
Uanset om rygeren ikke ønsker at holde op eller ikke kan gennemføre
et rygestop, er det rimeligt, at han eller hun er klar over, at rygning
medfører øget risiko for blandt andet blodpropper og kræft. I nogle
tilfælde er der behov for medicinsk behandling, der kan afbøde nogle
af konsekvenserne af rygningen. Man kan med medicinsk behandling
måske udsætte tidspunktet for blodpropper i hjerte og hjerne. Det er
også vigtigt at opspore tidlige symptomer på kræft, så man kan komme
i behandling i tide. Man skal for eksempel være opmærksom på vedvarende
hoste, som kan være tegn på lungekræft. Man skal også reagere på
synkebesvær, som kan være tegn på kræft i spiserøret.

Passiv rygning
Den sidste del af debatten vedrører passiv rygning. Det er veldokumenteret,
at passiv rygning giver mere kræft og hjertekarsygdom, og børn,
der udsættes for passiv rygning, har en øget risiko for blandt andet
vuggedød, astma, infektioner og mentale problemer samt for selv at
blive rygere. Da vi satte den yngste i vuggestue, generede det mig, at
personalet røg i de rum, hvor småungerne sov. Det generede mig også,
at der var spildt cigaretaske på bordene, altså på de borde, hvor de små
sad og legede. Det oplever man ikke i dag. Der er sket meget de sidste
20 år. Men der er også tilkommet en rystende dokumentation på, hvor
farlig passiv rygning er.
En videnskabelig undersøgelse stillede følgende spørgsmål: "Hvem
ville du helst dele kontor med - en Ford Mondeo i tomgang eller en
ryger?" En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren kørende
i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet
hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer. Næste
forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert 10.
minut, i den næste halve time. Computerens målinger viste, at 10 gange
så mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen end af
dieselosen.

Rygning på tredje hånd
At tillade rygerum kontrasterer knæsat viden om, at rygepartikler ikke
respekterer selv lukkede døre. Det svarer til at tillade, at man må tisse i
den ene ende af badebassinet og ikke den anden. Røg inden døre spreder
sig fra rum til rum. Røgpartiklerne sætter sig i møbler, tæpper, tapet med
mere og forurener luften længe efter, at røgen ikke længere er synlig. På
engelsk kalder man fænomenet for third-hand smoke, det vil sige rygning
på tredje hånd, hvilket er en forlængelse af det engelske udtryk for passiv
rygning: second-hand smoke. Når der lugter af røg, betyder det, at man
bliver udsat for skadelige småpartikler i tredjehåndsrøgen. De partikler
kan man indånde, og det kan give skader, ligesom den røg, man kan se. En
effektiv rygelov har sundhedseffekt for alle, både rygere og ikke-rygere.
I de lande, hvor man har en rygelov, der effektivt begrænser den passive
rygning, kan man allerede et til to år efter se en reduktion i risikoen for
blodprop i hjertet med 10 til 40 procent.

Passiv rygning giver
Mere kræft
Mere hjertekarsygdom
Mere luftvejssygdom
Flere aborter
For tidlig fødsel
Lavere fødselsvægt
Vuggedøde børn
Mindre børn
Syge børn
dummere børn

Kilde: Sandheden om sundhed af professor Bente Klarlund Pedersen