Gravid

Leksikon for gravide

af Frida Paustian 26. august 2013
Foto: Pantherstock
Knap nok er du blevet gravid, før en masse nye mærkelige ord og emner bliver højaktuelle. Bliv klogere på alt fra folinsyre til ligamentsmerter her, hvor jordemoder Pia Hern tager dig en tur gennem de gravides leksikon.

Eksperten Pia Hern er jordemoder og driver sitet motherbynature.dk, hvor du kan få masser af information om graviditet og fødsel.

BlærebetændelseNår du er gravid, er der et øget tryk på blæren og i samspil med de hormonelle forandringer, som påvirker lukkemusklen i blæren, øger det risikoen for, at der står urin og gemmer sig i blæren. Det giver god grobund for bakterier, og derfor får du meget let blærebetændelse som gravid. Blærebetændelse kan forebygges ved, at du undgår sukker, som giver næring til bakterier, undgå at holde dig og ved altid at tømme din blære helt og drikke masser af vand. Hvis du har blærebetændelse, når du er gravid, kan det også hjælpe at drikke tranebærjuice. En ubehandlet blærebetændelse kan blive til en nyre/bækken betændelse, som igen kan øge risikoen for for tidlig fødsel. Derfor skal det altid tages alvorligt.D-vitaminDet anbefales, at gravide tager 10 mikrogram eller 40 IU D-vitamin dagligt under hele graviditeten.FiskFisk er super sundt og indeholder gode fedtstoffer, men da mange af de store rovfisk har et stort indhold af tungmetaller - blandt andet kviksølv - anbefales det, at du som gravid kun spiser denne type fisk en gang om ugen. Tun fra dåse er dog en undtagelse. Fisk som eksempelvis østersølaks, frisk tun, helleflynde, gedde og aborre er derimod fisk, som du ikke skal have for meget af. På et tidspunkt frarådede man gravide at spise sushi, men det kan du godt spise. Sørg dog altid for, at det er friskt, og at det har været frosset inden tilberedningen. Det gør sushirestauranter dog som regel altid.FolinsyreDet anbefales, at gravide tage 400 mikrogram folinsyre indtil 12.uge af graviditeten.GraviditetskløeDet er meget normalt at opleve kløe i graviditeten. Huden strækker sig over mave, bryster og lår, og fordi du ofte sveder mere end normalt, kan det give irritation. Din lever er også på overarbejde, og bliver kløen vedvarende og mere alvorlig, bør du gå til lægen. Den lette kløe, som skyldes, at huden strækker sig, når du er gravid, kan du forebygge ved at smøre huden med hvedekimsolie, dyrke motion som øger din blodcirkulation, drikke masser af vand og spise sundt og varieret.Læs også: Slip din angst du er skabt til at fødeHalsbrandHalsbrand hos gravide skyldes flere ting. For det første påvirker hormonerne mavemunden, så den bliver lidt slap, og på den måde kan mavesaft løbe op i spiserøret. En anden årsag kan være, at den store livmoder trykker på mavesækken og derved presse mavesaft op i spiserøret. Visse føde- og drikkevarer øger også risikoen for halsbrand. Det er for eksempel fed eller stærk mad, te, kaffe, cola og juice. Undgå derfor disse ting, mens du er gravid, sov eventuelt med ekstra puder, så dit hoved ligger højt, og spis små hyppige måltider. Mandler og bagte kartofler siges at have en god effekt på halsbrand, og så findes der lindrende håndkøbspræparater, som gravide kan bruge.JernDet anbefales, at gravide tager 40-50mg jern fra 10.uge og under hele graviditeten.KalkHvis du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter anbefales det, at du tager 500mg kalk under hele graviditeten og i ammeperioden.LigamentsmerterLigamentsmerter er smerter i lysken, og som ofte kommer som stik eller jag, især når du rejser dig op fra siddende stilling. Det skyldes, at de ledbånd som holder livmoderen, bliver strukket i takt med, at maven vokser. Det er helt ufarligt, og der er ikke så meget, du kan gøre ved det. Det plejer at gå over af sig selv.LussingesygeLussingesyge er en virus, som langt de fleste har haft i barndommen. Det kan give fosterskader, hvis du får det som gravid, især i de første følsomme uger, hvor organer bliver dannet. Derfor bør du, hvis du udsættes for smitte, mens du er gravid, få testet om du har haft sygdommen. Hvis du ikke har haft den, har du ikke dannet antistoffer og bør derfor følges på sygehuset.PletblødningDet er ikke ualmindeligt at pletbløde, især i den tidlige graviditet. En lille mørk blødning er som regel harmløs, men er der tale om frisk blod og smerter, bør du kontakte din læge. Senere i graviditeten skal du altid være opmærksom på blødning og kontakte sygehuset.PlukveerPlukveer er helt normale, og alle gravide har dem fra ca. 12. uge. Det er dog ikke alle, der mærker dem. Plukveer føles som en spænding i maven og gør ikke ondt, men strammer bare. Plukveer må som hovedregel ikke gøre ondt. Undtagelsen er dog i de sidste uger af graviditeten, hvor de gerne må murre lidt. Hyppige plukveer kan som regel afhjælpes ved, at du lægger dig ned og hviler. Der er større risiko for, at du får hyppige plukveer, hvis du har været for fysisk aktiv, hvis du har dyrket sex, eller hvis du er stresset. Hjælper det ikke at hvile, og er plukveerne regelmæssige, gør ondt og/eller der er blødning, skal du kontakte sygehuset med det samme.Læs også: Sund kost - spis dig til en lettere graviditet