Kemikalier i makeup
Hånden på maven: Ved du som gravid nok om kemikalier, eller vidste du nok, da du var gravid? Det er nok de færreste, der vil svare ja til det spørgsmål. Heldigvis er der en række enkle råd, som du kan vælge at følge, hvis du vil være på den sikre side.
Brug så lidt makeup og creme som muligt, mens du er gravid og ammer.
Fjern makeuppen om aftenen og sørg for, at der er dage, hvor du slet ikke eller næsten ikke bruger makeup. Fjern makeuppen med mandelolie, så behøver du ikke at bruge en rensecreme eller øjenmakeupfjerner.
Drop selvbruner. De er spækket med hormonforstyrrende stoffer.
Du kan bl.a. købe en lækker mandelolie fra SARD Kopenhagen på magasin.dk.
Vælg altid uparfumerede produkter, og lad være med at bruge parfume, mens du er gravid og ammer.
Parfume kan give allergiske reaktioner såsom hudirritation, udslæt og eksem. Undgå parfume, også de såkaldte naturlige dufte. Kig på deklarationen efter parfumestofferne og gå efter anerkendte certificeringsmærker.
Køb miljømærkede produkter, når det er muligt
Se efter Svanemærket og Blomsten.
F.eks. produkter fra Derma, som bl.a. kan købes på okologisk-supermarked.dk
Farv ikke hår, mens du er gravid og ammer.
Hårfarve - både skyllefarver og permanente - kan indeholde problematiske kemikalier, der kan optages i din krop og overføres til dit foster eller videregives til dit barn, når du ammer. Det drejer sig bl.a. om det allergifremkaldende stof p-phenylendiamin (PPD) og det hormonforstyrrende resorcinol. Også naturfarver eller hennafarver kan indeholde stoffet lawsone, der er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Ifølge Miljøstyrelsen findes der på nuværende tidspunkt ingen hårfarver uden problematiske kemikalier, heller ikke selv om din frisør siger noget andet.
Undgå at bruge produkter på spraydåse, og lad være med at male, mens du er gravid og ammer.
Når du sprayer med deodorant og hårlak, bliver der dannet dampe af bittesmå partikler med kemikalier, som du kan risikere at indånde. Brug alternativt en svanemærket deodorant på roll-on, stift eller cremeform. Hårprodukter i fast form er et godt alternativ til hårlakken. De findes også svanemærkede.
Kilde: Miljøstyrelsen og Sund baby uden kemi af Lene Midtgaard
Læs også:
Er vi hysteriske eller er der en grund til, at undgå de skadelige kemikalier?
Liste over stoffer du skal undgå i makeup
Drop de æteriske olier
Den grønne beautyboks
Artiklen indholder affiliatelinks.