Gravid

Gør kemikalier fra plastik drenge mere pigede?

af Line Hvid 17. november 2009
Plastikprodukters indhold af kemikaliet ftalater feminiserer drengebørn og får dem til at lege mindre vildt og drenget, viser en urovækkende undersøgelse.

Plastikprodukters indhold af kemikaliet ftalater feminiserer drengebørn og får dem til at lege mindre vildt og drenget, viser en urovækkende undersøgelse. Vil hormonpåvirkningen resultere i en generation af drenge med mere feminin adfærd?Der har i legetøj og småbørnsartikler været forbud mod de tre farligste ftalater siden 2007, og der er endnu strengere regler, når det gælder produkter som børn putter i munden. Men en ny amerikansk undersøgelse viser, at man bør sætte meget tidligere ind mod påvirkningen fra ftalater. De farlige kemikalier fra visse typer plastik kan nemlig påvirke dit barns hormoner helt fra de er i fostertilstand.Hormonpåvirkning ændrer adfærdForskere har længe haft denne mistanke, men nu har man på et universitet i New York gjort den urovækkende opdagelse, at drengefostre bliver feminiserede, når moderen har for meget kontakt med ftalater. Og det nye i denne undersøgelse er, at man for første gang har koblet hormonpåvirkningen fra ftalater til børns adfærd.Undersøgte gravide i 28.ugeI undersøgelsen testede man for ftalater i urinprøver fra kvinder, der var gravide i 28. uge. Kvinderne, som til sammen fødte 74 drenge og 71 piger, blev kontaktet igen, da børnene var fra 4-7 år gamle. Her spurgte man ind til, hvilket legetøj børnene foretrak, hvad de kunne lide at lave og hvordan deres personlighed ellers var.Foretrak kønsneutrale legeMan fandt frem til, at hvis moderen havde haft høje koncentrationer af de to ftalat-typer DEHP og DBP i urinprøven, så var drengene tilbøjelige til at lege mindre drenget. Det vil sige, at de i forhold til de andre drenge ikke i nær så høj grad legede med biler, tog, pistoler eller legede vilde lege. De foretrak mere kønsneutrale lege. Det havde ikke nogen påvirkning på pigernes adfærd.Delte meninger blandt eksperterDer er dog delte meninger blandt eksperter, hvordan man skal konkludere på denne nye undersøgelse. Vicedirektør, Tim Edgar, for sammenslutningen af blødgørerproducenter i Europa, ECPI, mener, at man lige bør slå lidt koldt vand i blodet.- Vi skal have eksperter til at kigge på denne undersøgelse, før vi kan vurdere resultaterne. Men undersøgelsens fremgangsmåde er meget simpel og det er en lille gruppe børn, så jeg mener, at disse resultater skal behandles med stor forsigtighed, fortæller Tim Edgar til den engelske avis, The Daily Mail.Læs også:De værste hormonforstyrrende stoffer