
Er gravide blevet mere pylrede?
31. maj 201048 dages sygefravær. Det var gennemsnittet for en gravid kvinde i 2005-2007. Og sygemeldingerne sker oftere på grund af normale graviditetssmerter som bækkensmerter og plukkeveer, fortæller jordemødre i en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Det er en let stigning på 5 procent i forhold til perioden 2002-2004. I samme periode steg det almindelige sygefravær blandt kvinder med 14 procent.
Følg din graviditet uge for uge. Tilmeld dig Jordemoderens ugebrev her . Eller få den uge for uge-guiden sendt direkte til din mobil. Tilmeld dig her.
Vil ikke have smerter
En af årsagerne til stigningen kan være, at gravide i dag ikke så let accepterer, at der kan være smerter forbundet med at være gravid. Jordemødre i undersøgelsen vurderer, at sygemeldingerne oftere sker på grund af normale graviditetssmerter som bækkensmerter og plukkeveer. Det er smerter, der ikke udgør nogen risiko for hverken mor eller barn, men mødre i dag accepterer ikke smerter på samme måde, som man gjorde tidligere, mener jordemødrene.