Gode råd om udmalket modermælk.
Gravid

Dét skal du vide om udmalket modermælk

af Anne Romanelli 30. november 2016
Hvor længe kan udmalket modermælk egentlig holde sig? Hvad skal man være opmærksom på under udmalkningen? Og under optøningen, hvis modermælken har været nedfrosset? Få svar her!

Der kan være flere grunde til, at man vælger at malke sin modermælk ud. 

Billede af modermælk går verden rundt: Se hvorfor her 

Det kan eksempelvis være, at baby skal passes af en anden end mor, og det derfor er nødvendigt at have mælkereserver liggende. Det kan også være, at man har for meget mælk og gerne vil give den overskydende mælk til den lokale børneafdeling.

Opbevaring og holdbarhed af modermælk

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at den udmalkede mælk opbevares korrekt, understreger læge Vibeke Manniche i sin bog 'Alt om barnet'

- Udmalk altid i rengjorte beholdere. Skal mælken gemmes, må du først malke en skefuld ud og smide den væk, da den første mælk kan være bakterieholdig. Modermælk kan normalt holde sig i en time i stuetemperatur (18-20 grader) og i køleskab i tre døgn samt i fryser (minus 18-20 grader) i tre-fire måneder.

Optøning af modermælk

Vibeke Manniche anbefaler desuden, at man nedfryser mindre portioner modermælk, da optøet mælk skal bruges inden for samme døgn. 

Amning: For lidt eller for meget mælk - dét kan du gøre!

- Det er bedst, hvis mælken optøs langsomt i køleskabet. Mælken kan dog også optøs under en varm hane eller opvarmes i mikrobølgeovn. Det er vigtigt, at mælkens temperatur ikke overstiger 60 grader, for så ødelægges dens vigtige antistoffer. Mælken må kun være 37 grader, når den gives til barnet, skriver hun. 

Vibeke Manniche understreger i øvrigt, at mælken ikke kan gemmes, hvis den først har været opvarmet.

 

7 VILDE ting din baby kan:

 

 

 

Babyer kan fornemme, hvad andre babyer føler

Allerede når babyer er 5 måneder gamle, er de i stand til at afkode hinandens følelser. Forskere på Brigham Young University i USA har studeret 20 babyer i denne alder og sammenlignet med 20 andre babyer, der var 3½ måneder gamle. Alle babyer blev placeret foran en skærm, der viste en video af en smilende baby og en video af en trist baby. Herefter afspillede forskerne også to lydoptagelser – én af en glad baby og én af en grædende baby. Mønstret var klart med babyerne på 5 måneder: Når de hørte den glade baby, kiggede de på skærmen med den smilende baby, og når de hørte den grædende baby, kiggede de på skærmen med den triste baby. De 3½ måneder gamle babyer havde ikke samme ’succes’ med at matche lydene med de rigtige billeder.Kilde: Huffington Post

 

Babyer kan høre forskel på sprog

Allerede ca. 30 timer efter fødslen kan babyer fornemme forskellen på lyde fra deres modersmål og lyde fra et fremmedsprog. Forskere fra Washington University har studeret 40 nyfødte, som brugte sutter forbundet til en computer. Når babyerne hørte lyde fra fremmede sprog, suttede de på sutterne meget længere, end når de hørte lyde fra deres modersmål. Det indikerer, at babyerne kunne kende forskel på sprogene. Grunden til, at babyer kan skelne sprog så tidligt, er, at de hører især moderens vokallyde, når de ligger inde i maven, og dem kan de genkende, når de kommer ud.Kilde: Huffington Post 

 

Babyer kan beherske sig!

 En undersøgelse publiceret i tidsskriftet ‘Cognitive Development’ har set nærmere på, hvordan 150 babyer i 15-månedersalderen reagerede ved først at betragte en voksen lege med en række støjende stykker legetøj, og dernæst se, hvordan denne voksen får skældud for at larme, når en anden voksen  kommer ind i rummet. Bagefter fik alle babyerne lov til at lege frit selv med det pågældende legetøj – men halvdelen af dem blev dog overvåget af den voksen, der netop havde skældt den anden ud. Det viste sig, at babyerne, som ikke var under opsyn, legede med legetøjet uden tøven, mens de andre ventede lidt, før de gik i gang, og desuden legede med legetøjet på en anden måde, end de havde set den voksne gøre tidligere. Det indikerer, at babyerne prøvede at tilpasse sig, så de undgik også at få skæld ud – og altså kan udøve en vis form for selvkontrol.

Kilde: Huffington Post

 

 

Babyer elsker mors stemme

En undersøgelse publiceret i tidsskiftet Pediatrics konkluderer, at spædbørn reagerer mere på mors ord end på fars ord. I undersøgelsen studerede man 33 babyer, som skiftevis hørte mors og fars stemme, og man opdagede, at babyerne reagerede på tre gange så mange ord fra mor som fra far. Forklaringen kan ifølge forskerne være, at mors stemme er lysere og derfor mere stimulerende for babyer.

Kilde: Huffington PostLæs også: Mor taler mere med baby end far

 

Babyer kan lære tegnsprog

Selvom babyer typisk ikke begynder at sige deres første ord før 1-årsalderen (og stadig har et begrænset ordforråd i 2-årsalderen), så er de allerede fra 6-månedersalderen i stand til at udvikle en betydelig evne udi tegnsprog. Når barnet er 6-8 måneder, begynder det at forstå enkeltord og faste vendinger, og her opstår der også et behov hos barnet for at give udtryk for noget bestemt. Simpelt tegnsprog som at pege på sin mund for ’sulten’ er en måde at gøre det på, og det lærer din baby hurtigt fra denne alder, hvis du bruger de samme tegn, hver gang du selv siger et ord, forklarer døveunderviser Line Fagerholdt.Kilde: Huffington PostLæs mere om babytegnsprog her

 

Babyer mundaflæser

Forskere fra Florida Atlantic University har påvist, at babyer mundaflæser, når de er i gang med at lære at tale. Forskerne observerede 180 babyer i alderen 4, 6, 8, 10 og 12 måneder, mens de så videoer af voksne, der talte. Undersøgelsen viste, at når babyer er omkring 6 måneder gamle, holder de i højere grad op med at kigge de voksne i øjnene og begynder i stedet at fokusere på deres læber for at lære, hvordan man laver lyde.Kilde: Huffington PostSe også: 9 VILDE facts om tvillinger