

Der fødes flest børn i DENNE måned
14. oktober 2015Juli er den måned på året, hvor der fødes flest børn i Danmark. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I perioden 2000-2014 er der således blevet født i alt godt 85.000 børn i juli måned, hvilket er det højeste antal børn sammenlignet med årets øvrige måneder.
Til sammenligning blev der i samme periode kun født lidt over 70.000 børn i februar og december, hvilket gør disse til månederne, hvor der fødes færrest børn om året.
Vi planlægger at ’lave’ børnene i oktober
Jordemor og sexolog Hanne Gylche Ørneborg mener, at det kan have sine praktiske grunde:
- Jeg tror, det handler om planlægning. Rigtig mange vil gerne gå på barsel i foråret og have barnet derhjemme om sommeren, så det er måske af praktiske årsager. Måske er det også fordi, det bliver koldere, og vi derfor ikke render så meget ude, men hygger os under dynen i stedet, siger hun til Politiken.
Her kan du købe graviditets- og ægløsningstest over nettet >>
Psykolog og parterapeut Asger Neumann finder det derimod overraskende, at vi ikke i højere grad undfanger børnene i de varme måneder:
- Når det er forår, stiger safterne, og der er mere lyst. Det er der i hvert fald flere undersøgelser, der peger i retningen af. Derfor havde jeg en forventning om, at sommeren var mere oplagt til hengivenhed, siger han.
Asger Neumann kan dog godt finde logik i tallene alligevel:
- Rigtig mange andre tal peger i retningen af, at mange skal forsøge sig i nogle måneder, før det lykkes. Så det kan jo være, at man starter i august-september, men at undfangelsen så først lykkes omkring oktober, vurderer han.
Læs også:
Sommerbørn og vinterbørn er forskellige
Fødselsmåneden påvirker dit barns helbred
Så lang tid tager det i gennemsnit at blive gravid
Denne aldersgruppe fødte mest i 2014
Her er førstegangsmødre yngst og ældst