opdragelse
Gravid

Debatindlæg: Nej, små børn fremprovokerer ikke en opkastning!

8. november 2018
af Charlotte Heje Haase
Foto: Panthermedia
Hvem vil ikke gerne have en god nattesøvn – for børn og voksne? Men hvor langt skal man gå? Charlotte blev anbefalet at bruge den nu omdiskuterede ”Godnat og sov godt-bog”, men læsningen fik hende til at græde i boghandlen.

Den nybagte mor står ude i gangen og lytter. Hendes syv måneder gamle søn græder og hikster i det. Er han vred eller bange? Han er vant til, hun er der, til han sover.

Alt i hende vender sig ved lyden af sit fortvivlede barn. Hun har bare lyst til at løbe ind til vuggen, tage ham op og trøste ham. Tårerne løber ned ad kinderne, og hun synker sammen lige der i gangen. Hendes bryster begynder også at lække. Hele hendes krop skriger nej.

Manden går hen til hende. Han har et magtesløst blik, og alt i hans krop er spændt: ”Er du sikker på det her?”

”Det er nu, vi skal være stærke”, messer hun hviskende, mens hun kigger på stopuret på sin mobil. Hun må gå ind igen om fem minutter.

”Tina fra mødregruppen siger, det kun tager en uge, det her. Så er der ikke mere ballade. Det er for alles bedste.”

Hvorfor føles det så forkert?

Fremprovokeret opkastning

Der bliver endelig sat spørgsmålstegn ved den spanske søvnlæge Eduard Estivills metoder i bestsellerbogen Godnat og sov godt. Der er tale om en mere end ti år gammel bog, hvor der står i lektørudtalelsen, at forældre, der synes, at metoden virker striks og streng, er forældre, der ikke kan sætte grænser.

I bogen opfordres der til at lade barnet falde i søvn selv. Man bør kun gå ind på soveværelset til et grædende barn efter helt op til 17 minutter.

I den mellemliggende tid skal man ignorere alt. Bogen argumenterer for, at børn helt ned i babystørrelse er snedige og prøver at manipulere den voksne. Ja barnet kan ligefrem fremprovokere en opkastning, fordi det ikke vil give slip på sine ’privilegier’.

Privilegierne, som barnet skal lære at falde i søvn uden, er: Kropskontakt, at blive sunget for, at blive vugget, at blive holdt i hånden, at blive talt beroligende til, at kunne tage fat i sin mor, at blive ammet og … øjenkontakt.

LÆS OGSÅ: Charlotte fik tre bonusbørn: "Mine egne børn trigger mig på en helt anden måde"

Mit laaaaange putteritual

Første gang, jeg fik ’søvntrænings-bogen’ i hænderne, var jeg nybagt førstegangsmor.

Min datter sov egentlig rigtig godt om natten, men hun faldt kun i søvn, når jeg holdt hånden på hendes krop og sang stille.

Nogle gange tog det en time, før hun faldt i søvn. Hun var ikke ked af det, men det var et langt putteritual. Nogle aftener ammede jeg hende også i søvn. De fleste.

Mine bonusbørn tog slet ikke så lang tid om at overgive sig til søvnen, da de var små, fik jeg at vide. Når jeg skulle putte, så grinte familien og sagde ”Godnat Charlotte”, for jeg kom ofte til at falde i søvn selv.

Jeg begyndte at føle, at jeg gjorde noget forkert. Min mand fortalte mig om Godnat og sov godt bogen. Han huskede, at metoden var ubehagelig, men effektiv.

”Fortræk ikke en mine”

Manden ledte forgæves efter bogen på loftet. Senere på ugen fandt jeg den i en boghandel. Jeg begyndte faktisk at græde, da jeg smuglæste i den i Bog&Ide for at blive klogere. Der stod:

”Den naturlige reaktion vil være, at barnet græder, skriger, kaster op, sparker, siger det er tørstigt eller sultent, at det skal lave stort (…) for at I skal give op. Men I skal ikke så meget som fortrække en mine. Det er nu, I for alvor skal vise jeres styrke. I skal ikke bøje jer, fordi barnet med et forfærdeligt sørgmodig udtryk i ansigtet rækker sine arme i vejret.”

Jeg ringede straks til manden. ”Det kan du godt glemme alt om!” gispede jeg. Han gav faktisk et lettet suk.

LÆS OGSÅ: Samsovning: Skal du sove sammen med dit barn eller ej?

Anbefalet af omsorgspersoner

I dag viser forskning, at det er skadeligt at ignorere babyers behov i den grad, som der opfordres til her. Der er en grund til, at man er så opmærksom på fødselsdepression og stoppede med at lave still face eksperimentet, hvor man fik moren til at sidde foran sin baby og ignorere dets forsøg på kontakt.

Godnat og sov godt er blevet brugt i nogle institutioner og anbefalet af omsorgspersoner. Jeg kender en, der fik lov til at låne den af sit barns vuggestue for nylig, da hun fortalte en af pædagogerne, at hendes datter ikke altid sov så godt og havde en del opvågninger.

Det sidste, jeg ønsker, er at udskamme de mange forældre, der har brugt God nat og sov godt metoden. Alle elsker vi vores børn og vil dem det absolut bedste. Når min mand, som er den mest omsorgsfulde (og nogle vil sige pylrede) far, kunne finde på at bruge den, og drengenes kærlige mor, der elsker sine sønner over alt i verden, så kan de fleste desperate, søvnunderskudte og kærlige forældre komme til det. Hvis kulturen og eksperterne dikterer det.

Lad kærligheden vinde

Jeg håber, at institutioner, sundhedsplejersker, sundhedsstyrelsen, praktiserende læger, psykologer, børneeksperter og kommuner vil tage afstand fra metoden og vejlede søvnunderskudte forældre bedre i dag. Lad os passe bedre på vores børn og nybagte forældre.

Det handler ikke om at bøje sig for små egoister, der på manipulerende vis æder vores aftener op. Det handler om at bøje sig for kærligheden, naturen og det ansvar det er at sætte et lille liv i denne verden.

Det eneste vores børn ønsker for at overleve og blive hele mennesker med en sund tilknytning, det er vores omsorg, kærlighed og opmærksomhed. De elsker os ubetinget og er for pokker ikke ude på at gøre vores liv surt.

Jeg skal være den første til at indrømme, at det er ikke altid er let. Vi skal som forældre huske at fylde på vores egen beholder også. De fleste af os har travlt og snubler af og til, men vi kan altid prøve at gøre det bedre i morgen. Også selvom det betyder en fase med mindre søvn. En udmattende fase måske.

Men det behøver ikke være en hjerteknusende fase, hvor vi bliver opfordret til at overhøre vores instinkter og hjerte.

Charlotte Heje Haase

Charlotte Heje Haase er forfatter og har udgivet bogen "Mit livs største tigerspring". Derudover laver hun også podcasten "Mor igen". Se mere på www.bareskriv.dk

Debatindlægget er alene et udtryk for skribentens egen holdning. Har du selv en holdning til et forælder/barn-relateret emne, er du velkommen til at sende dit eget debatindlæg til os på redaktionen@femina.dk. Du hører kun fra os, i så fald vi bringer dit debatindlæg.

Læs også