Gravid
1. marts 2005

Bøvs

Spædbørn bøvser typisk midt i måltidet eller lige efter, uanset om de bliver ammet eller får flaske, fordi der er kommet luft ned i mavesækken.Det er
Af: Ulla Nielsen

Spædbørn bøvser typisk midt i måltidet eller lige efter, uanset om de bliver ammet eller får flaske, fordi der er kommet luft ned i mavesækken.

Det er imidlertid ikke alle børn, der sluger luft under måltidet. Nogle børn holder tilsyneladende "helt tæt". Der er i det hele taget stor forskel på, hvor meget det enkelte barn har behov for at bøvse. Nogle bliver urolige og græder, når de skal af med luften, mens andre er helt upåvirkede.

Når et spædbarn bøvser, kommer der nemt lidt gylp med op. Dette er helt normalt, fordi afklemningen mellem mavesæk og spiserør endnu ikke er så stram hos de helt små børn. Det er ikke alle børn, der bryder sig om den gammeldags "op-på-skulderen-og-banke-på-ryggen-bøvsning". Prøv at forestille dig, hvordan du ville have det, hvis du netop havde spist en bedre tre-retters middag, og der så var nogen, der slyngede dig rundt i luften, lagde dig, så al din vægt hvilede på maven, og oven i købet vuggede dig op og ned og bankede dig på ryggen.
Mange børn vil meget hellere have mulighed for at bøvse af stille og roligt ved at blive anbragt "siddende" på skødet med ryggen mod mors mave. Det vigtigste er, at den lille krop vender opad, så bøvsen kan finde vej ud.

Læs også