Gravid

Belindas fødsel tog 3½ døgn

af Louise Søgaard 19. februar 2015
Foto: Privat
Tre dage inde i Belindas fødsel talte lægerne om, at de måske ville blive nødt til at give hende et kejsersnit. Hun havde haft veer i mere end 60 timer og var meget afkræftet. Og der var stadig lang vej igen!

Belinda Eritsø Hansen fra Otterup måtte igennem 6 mislykkede epiduralblokader og 74 ½ timer med næsten uafbrudte smerter, før hun endelig fødte sin sunde og raske dreng, Valdemar - en ordentlig kleppert!

Hun var gået 14 dage over tid, da jordmødrene på Odense Universitets Hospital besluttede at sætte hendes fødsel i gang tidligt om morgenen ved hjælp af akupunktur og hindeløsning.

Tog 43 kilo på under sin graviditet

Hun og Valdemars far, Jeppe, tog hjem efter igangsættelsen, men da Belinda fik veer med tre minutters mellemrum samme aften, tog de tilbage på hospitalet.

- Jeg var kun 1 cm åben, og de sendte os hjem for at sove. Min søn lå og vendte og drejede sig i maven, og jeg var alt for besværet af min vægt. Jeg er jo en lille spinkel pige, og jeg havde taget 43 kilo på. Jeg kunne ikke sove, og jeg sov ikke et eneste minut under hele forløbet. Tiden mellem veerne var for kort, fortæller Belinda til Ude og Hjemme.

Dag 2

På andendagen var hun kun 3 cm åben om aftenen efter et helt døgn med veer hvert 3. minut. Hun og Jeppe tog igen på hospitalet, hvor en jordemoder fik ondt af Belinda og gav hende noget morfin i håbet om, at hun ville kunne sove.

- Jeg kunne ikke finde ro. Vi fik en enestue, og Jeppe fik lov at sove der. Selvom jeg var vågen hele natten, husker jeg den som en dejlig fredsfyldt nat. Jeg var fuld af optimisme og glædede mig til at blive mor, mens veerne blev ved med at rase i min krop, siger Belinda.

Dag 3

Tredjedagen startede med, at en ny jordemor ville lave et badekar til Belinda, for at gøre veerne mere effektive. Belinda var kun 4½ cm åben.

- Badekarret virkede stik modsat. Min krop afbrød alle veerne, og jeg fik ondt i alle mine muskler. Jeg sad i det varme vand i 20 minutter, til jeg blev dårlig og måtte op, husker Belinda.

6 mislykkede epiduralblokader

Kl. 10 kom en overlæge og en nyuddannet læge, som skulle lægge en epiduralblokade. Men den unge læge stak forkert 6 gange og måtte opgive.

Belinda forklarer, at hun brød sammen af udmattelse og frustration over, at lægen blev ved med at stikke, og kun hendes ben blev følelsesløse. Men værst for hende var det, da lægerne prøvede at overbevise hende om at få et kejsersnit.

- Nu mente lægerne, at jeg var for afkræftet til at kunne føde selv. Men jeg nægtede at få et kejsersnit. Kræfterne måtte jeg bare finde et andet sted. Så længe Valdemars hjertelyd ikke dykkede, så var jeg opsat på, at jeg skulle føde naturligt. Jeg var ung, og selvfølgelig kunne jeg det, fortæller 28-årige Belinda.

Heldigvis kom overlægen tilbage fire timer efter og gav Belinda en ny epiduralblokade, der denne gang ramte rigtigt, og endelig kunne Belinda slappe lidt af. Efter blokaden kunne hun kun mærke, at maven blev spændt, hver gang der kom en ve.

Valdemar ville ikke ud

Da hun endelig havde åbnet sig 10 cm - 70 timer efter at hendes veer var startet - og hun måtte presse, gik det dog desværre stadig lige så langsomt.

Hvor de fleste fødende kvinder presser deres barn ud på højst en time, var Belinda to en halv time om at presse Valdemar ud.

- Han ville åbenbart ikke ud. Jeg troede ikke på jordmødrene, som sagde, at han pressede sig selv tilbage, hver gang jeg havde haft en presseve. Derfor satte de et spejl op, så jeg kunne følge med. Med mine egne øjne, kunne jeg se, at jeg ganske rigtig fik presset ham ned, som jeg skulle. Men hver gang veen stoppede, rettede han skuldrene ud, så han gled tilbage igen, forklarer Belinda.

Stor stærk dreng

Der var gået tre en halv dag. Jordemoderen havde skønnet Valdemar til at være meget stor, så hun lagde en lokalbedøvelse, i fald Belinda ville sprække. Og ganske rigtigt: Valdemar vejede 4456 gram, og var 57½ cm lang!

Selvom fødsel var hård og meget længere end 'normalt', kalder Belinda det for en 'perfekt' fødsel:

- Jeg tror, at min langsommelige fødsel betød, at jeg ikke sprak. Den eneste skramme, jeg fik, var en rift fra Valdemars lillefingernegl. Det var en perfekt fødsel, bare alt for lang. Valdemars hjertelyd dykkede slet ikke. Han var stærk, siger den stolte mor.

For træt til at græde

Hun var så udmattet, at hun kun kunne føle lettelse, da Valdemar endelig kom ud.

- Det var rart, at det var overstået, og at han skreg, så jeg vidste, at han var ok. Han skulle ikke tørres af. Jeg ville bare have ham op med det samme. Jeppe og min mor græd, og det overraskede mig, at jeg ikke også græd. Det havde jeg jo troet, at jeg ville. Men det var først en time senere, da jeg sad i sengen med ham og ordentligt fik kigget på ham, at følelserne kom ud som tårer, siger Belinda, hvis fødsel altså i alt tog 74 ½ timer.

Læs flere fødselsberetninger her

Læs også:Epidural - hvilket tidspunkt i fødslen er bedst?10 råd til at klare veerne