babynavne
Gravid

Babynavne: Her er (måske) de næste store tendenser

15. februar 2019
af Charlotte Hallbæck
Foto: Panthermedia
Hvert halve år offentliggør Danmarks Statistik listen over navne til nyfødte. Hvor mange af navnene har ligget solidt på listen igennem flere sæsoner, sker der alligevel små ændringer fra gang til gang. Her får du et bud på, hvad der rører sig indenfor navnemoden lige nu.

Hvis man vil have et praj om, hvilken vej, navnemoden går i disse år, kan man blot tage et kig i garderoben i en hvilken som helst børnehave eller skoleklasse. For der er stor sandsynlighed for, at der er indtil flere børn med de samme navne.

Det er Danmarks Statistik, der hvert halve år udgiver navnelisten til nyfødte, og den ændrer sig sjældent fra gang til gang, for når først en navnetendens har bidt sig solidt fast på listen, kan der gå lang tid, før den ryger af listen igen. Lige nu er det drengenavne som William, Noah og Lucas, og pigenavne som Ida og Ella og Emma, der hitter stort.

For drengenes vedkommende ender mange af de mest populære navne på en konsonant, mens pigenavnene gerne ender på en vokal – særligt -a og -e.

Men er der nogle nye navnetendenser på vej? Det kan være svært at spå om, fortæller navneforsker ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet Birgit Eggert, der heller ikke selv vil kaste sig ud i den disciplin at forudsige de kommende store børnenavne.

LÆS OGSÅ: De 100 mest populære navne lige nu - og de navne, du skal holde øje med

Men hun vil gerne fortælle om de tendenser, hun ser lige nu. Det er blandt andet en ændring i endelserne på både drenge- og pigenavnene.

Hos drengene er der nu flere navne på listen, der ender på -o.

- Blandt andet Otto og Viggo. Så o-endelsen kan være en ny tendens, der er på vej, siger hun.

En tilsvarende tendens ser hun også blandt pigenavnene, hvor man er begyndt at gå lidt væk fra de populære -a og -e-endelser.

- Der er noget med en -ly og -li-endelse for pigernes vedkommende. Navne som Lily og Emily ligger begge på listen. Og navne som Molly, Sally og Nellie er måske ikke så populære, at de ligger i top 50, men der er flere og flere, der får dem. Og så er der også de pigenavne, der ender på en konsonant. Ellen og Agnes har ligget på listen nogle år, det samme har Astrid og Esther. Det kan være et udtryk for, at der er ved at ske noget, siger hun.

100 år imellem

Selvom det kan føles som om, navnemoden ikke ændrer sig synderligt fra år til år, sker der alligevel et umærkeligt skift. For på et eller andet tidspunkt er man ”mættet” af de mest populære navne og begynder at se sig om efter noget nyt, fortæller Birgit Eggert.

- Der kan også være, fordi nogle af dem, der selv hedder nogle af de voldsomt populære navne, begynder at blive forældre nu. Og så synes de ikke, de kan kalde deres børn noget, der er typisk for deres egen generation, siger hun.

Typisk går der omkring 100 år eller tre generationers mellemrum, før et navn bliver populært igen. Så en af inspirationskilderne for nybagte forældre er ofte oldeforældrenes navne.

- Vi har det, vi kalder oldeforældrenavne. Af en eller anden grund bryder mange sig ikke om at give sit barn et navn, der er typisk for ens egen eller ens forældres generation. Men når det kommer helt ud i bedsteforældrenes generation, begynder det at bliver okay igen, fortæller Birgit Eggert.

LÆS OGSÅ: 6 gode råd, når du vælger børnenavne

Vil man være sikker på at kalde sit barn et navn, som ikke mange andre i den samme eller de nærliggende årgange får, har Birgit Eggert dette forslag:

- Hvis man vil være rigtig kreativ - uden at give sit barn et navn, der er alt for underligt - skal man bare kalde det et navn, der er populært i ens egen generation. For der vil ikke være mange børn, der kommer til at hedde de navne. Mette f.eks. – jeg tror ikke, der er ret mange piger i dag, der bliver døbt Mette. Eller hvad med Søren? Det er et gæt, men det tror jeg ikke, der er mange, der hedder i dag, griner Birgit Eggert.

Læs også