https://imgix.femina.dk/media/article/gilbert_3.jpg
Liv

Forfatteren bag 'Spis, Bed, Elsk': Vi kvinder har ikke rigtig andre valg end moderskab og ægteskab og lidt karriere

21. januar 2021
af Julia Lahme
Foto: Damon Winther
Vi lever stadig i en verden, hvor den respektable kvinde må ikke styres af ønsket om et sexliv, der passer hendes lyst, siger forfatteren bag "Spis, Bed, Elsk", Elizabeth Gilbert, der nu er aktuel med sin roman om kvinder, lyst og seksualitet.

Mange forfattere lever tilbagetrukne liv, hvor de kæmper for kunsten og knokler for den næste roman.

Mange store bestseller-forfattere er næsten anonyme og deler ikke deres egne inderste tanker – hverken åbenlyst eller direkte.

Sådan én er den næsten ubegribeligt sælgende forfatter Elizabeth Gilbert slet ikke. Som i overhovedet ikke.

Hun ramte plet i mange kvinders drømme om selvudvikling og selverkendelse verden over med “Spis, Bed, Elsk”. Et memoir over hendes egen søgen efter sig selv efter at have erkendt, at den mand, hun var gift med, og et konventionelt ægteskab, ikke gjorde hende glad, snarere tværtimod.

Hun havde en depression, var forelsket i én, der ikke gengældte hendes følelser, spiste ikke, sov ikke og var som sagt i et ganske almindeligt og roligt ægteskab. Og hun var ved at blive kvalt.

Det eneste, hun vidste, var, at hun ville skrive og lære italiensk. Og det kom der så både herostratisk berømmelse og “Spis, Bed, Elsk” ud af, hvor hun blæste sine følelser, erkendelser, idéer om kærlighed, sex og kreativitet ud over hver eneste side.

Den var og er et brag af en bog, der da også har solgt 12 millioner eksemplarer verden over, er oversat til 30 sprog og er blevet til en film, endda med Julia Roberts i hovedrollen som, ja, Elizabeth Gilbert.

https://imgix.femina.dk/20100103-232306-6_19mb_gilbert_5.jpg

Startruck på Skype

Den nu 51-årige amerikaner sidder et sted ”midt ude i ingenting” på en rystende og hakkende Skype-forbindelse i et coronaramt USA, mens jeg forsøger at høre hver en nuance af hendes svar på mine spørgsmål. Det, hun ikke ved, og det, jeg ikke siger, er, at jeg er starstruck. På den helt hårde måde. Med svedige håndflader. Gilbert har nemlig vist mig vejen til en genre, memoiret, som jeg ikke kendte til, før jeg læste “Spis, Bed, Elsk” i 2006. Jeg vidste nemlig ikke, at memoir var en genre, før jeg læste hendes. Siden har hun skrevet yderligere to, og jeg selv har skrevet fire. LÆS OGSÅ: Julie Rokkjær Birch: ”Jeg elsker mine børn, men jeg elsker ikke at være mor” Anledningen til, at jeg er kommet i virtuel audiens hos Gilbert, er, at hun har skrevet en vidunderlig roman, som nu endelig udkommer på dansk på Gads Forlag. Titlen er “Kvindernes By”, og handlingen tager os med til et USA, der emmer af klassisk glamour, af sex, femininitet og store drømme. I romanens indledning møder vi den 95-årige Vivian, der endelig er klar til at fortælle sin egen historie, som hun ellers har holdt hemmelig hele sit liv. Hvorfor forstår man først hen mod romanens afslutning. Som 19-årig i 1940’erne bliver hun smidt ud af et prestigefyldt college i USA og bliver af sine velhavende forældre sendt til New York, hvor hun skal bo hos sin tante. Mest for at komme så langt væk som muligt fra dem og fra det college, der har sagt farvel til hende.

En ny verden

Tanten ejer og driver et faldefærdigt teater, som excellerer i showgirls, dramaer og musik – alt sammen med et drys af forbudt sensualitet.

Vivian møder en verden, som er så langt fra den, hun er vokset op i, som man kan komme. Hvor gamle divaer, unge danserinder og virile førsteelskere viser hende sider af verden, som hun ikke kendte.

Hun kaster sig frydefuldt ind i den og ind i New Yorks natteliv, men allermest ind i sin egen opdagelse af sig selv som et seksuelt væsen.

Alting er glimmerbestrøet og glamourøst, indtil hun begår en fejltagelse, der river hendes og andres verden midt over på en måde, hun først forstår mange år senere.

Det er en medrivende flamboyant og nær fortælling om kvindelighed, samfundets allestedsnærværende normer og frygten for at leve et konformt liv.

De historiske detaljer står knivskarpt i denne sexede bog, og Gilbert brugte da også hele fem år på at lave research til den, så hun kendte perioden, New York og ikke mindst tonen og stemningen i teatermiljøet.

Men hvorfor lige netop denne roman?

I skyggen af maskulin lyst

- Jeg ville skrive en optimistisk, livsglad roman. En sexet roman. Men også én, der på en elegant og vedkommende måde kunne behandle kvindelig længsel og lyst.

- Kvindelig længsel har altid stået i skyggen af maskulin lyst; som om vores seksualitet ikke er farlig, mørk og uden for kontrol. Men det er den! Den river os med og river os midtover. Vi er også uden kontrol indimellem. Se bare på mit liv!, siger Elizabeth Gilbert. Og lad os det, for Gilberts liv ligger bredt ud foran os, hvis vi læser hendes bøger og følger hende på sociale medier. Hun blev forelsket i slutningen af “Spis, Bed, Elsk”, giftede sig med ham (Det kan du læse om i bogen “Committed”), og siden har vi på sociale medier kunnet følge med i, hvordan hendes ægteskab brød sammen, og hun i stedet fandt romantisk sammen med sin bedste veninde, Rayya Elias, som to år senere døde af cancer. – Jeg var – og er – i sorg. Jeg havde brug for at skrive noget, der fejrede livet og lysten, forklarer Gilbert og tilføjer grinende. – Jeg elsker 1940’erne. Jeg elsker tøjet og stilen, og jeg elsker stemningen, og så ville jeg understrege en pointe, som hver eneste dag bliver mere og mere vigtig for mig personligt – og vigtig for mig at dele ud af. Det er en erkendelse, jeg har skullet kæmpe mange år for at forstå og for at efterleve, men nu har jeg den. Vil du høre? Ja!, svarer jeg, og så går historiefortælleren i gang der på den anden side af verden via den vaklende Skype-forbindelse: – For 5.000 år siden sagde en indisk guru: Lev dit eget liv helt uden perfektion. Det er bedre end at leve andres liv til perfektion. Det giver så meget mening, gør det ikke? At vi stræber efter andres forestilling om perfektion og andres liv? - Vi er kvinder i en verden, hvor der stadig ikke rigtig er andre valg end moderskab og ægteskab og måske lidt karriere, hvis den ikke forstyrrer moderskab eller ægteskab. Derfor må den respektable kvinde ikke styres af ønsket om et sexliv, der passer hendes lyst. - Vi har en uendelig smal sti at gå på, og det har vi altid haft. Trods den enorme udvikling, der er sket. Der er ikke meget for os at vælge imellem, hvis vi skal være respektable. Og det er jo det, Vivian gør oprør mod: Respektabiliteten. Og det er den, der fælder hende. Respektabiliteten. - Hun bliver en meget gammel dame, før hun forstår, at det er lige meget, så længe hun har levet sit eget liv og ikke en imitation af andres.
https://imgix.femina.dk/20120823-003615-7_28mb_gilbert_2.jpg

Konformitet giver depression

Er det Gilberts erfaring eller leveregel?

– Det er begge dele! Jeg har så mange gange forsøgt at leve det liv, andre syntes var perfekt. At være respektabel, fornuftig og at træffe valg, som ikke stak ud alle steder. - Men hver eneste gang, jeg prøver det, lukker min krop ned. Jeg bliver syg. Jeg får en depression. Jeg kan ikke være i verden på andres præmisser, jeg kan ikke leve andres perfektion ud, jeg er nødt til at acceptere min egen manglende perfektion og leve mit eget uperfekte liv fuldt og helt. LÆS OGSÅ: Hun samler det liv op, der blev slået i stykker en aften for fire år siden - Men mit liv ligner ikke de historier, jeg er blevet fortalt som barn. Mine venners liv ligner ikke mit. Mit liv er mit. Mit liv ligner heller ikke de film, jeg ser (og her fik jeg lyst til at minde hende om Julia Roberts i rollen som hende, men jeg holdt mig i skindet for ikke at forstyrre på den rystende Skype-forbindelse), og derfor fortæller jeg nu de historier. Om kvinder, der vælger selv og betaler prisen, men som virkelig selv vælger. Så hvad lærer du os her, spørger jeg. Elizabeth Gilbert griner et sted i USA og svarer: – Du dør af at være en god pige. I “Kvindernes By” er Vivian bestemt ikke en god pige i den gængse forstand. Hun er heller ikke respektabel. Men hun er en vidunderlig hovedperson, og netop dét siger jeg til Gilbert. – Ja, det synes jeg også! Jeg ville skabe en klog kvinde, som gerne ville have sex, blandt andet fordi det er så svært at finde en klog og begavet kvinde i fiktion, i romaner og film, som faktisk gerne vil have sex. Og som nyder det. - Det er også svært at finde eksempler på kvinder i fiktionen, som både er kloge, gerne vil have sex, og som er vanvittigt dygtige professionelle, og Vivian skaber sig jo faktisk en meget flot og lang karriere som skrædder. - Vi har brug for nye historier om kvinder. Kvinder, vi kan spejle os i, og historier, der viser os noget andet end kvinders konforme respektabilitet. - Med Vivian vil jeg gerne fortælle om en kvinde, der bliver dygtig og lever et liv, uden at det kræver en mand i hendes liv. Det begynder jo at lyde, som om du er tæt beslægtet med Vivian, siger jeg, fordi jeg er nødt til at give den åbenlyse sandhed en smule plads. – Ja, men hendes historie er bestemt ikke min. Men hun er modig, og jeg stræber selv efter at leve et modigt liv, svarer Gilbert. Hvad er mod, spørger jeg: – For mig er det aldrig at tro, at man er helt færdig som menneske. Jeg er meget spirituel, og jeg mener, at vi er nødt til at lære hele livet. Vi er nødt til at lære os selv at kende. Den, der er modig, deler sine erkendelser med andre. Det rodfæster os i verden, og det gør os menneskelige. Og her falder forbindelsen ud. Vi halvråber farvel til hinanden, og jeg sidder tilbage med en følelse af at have ”mødt” en kvinde, som ikke er bange for hverken at stikke ud eller for at blive ved med at følge sin egen vej. Jeg forstår igen, hvorfor så mange af os sluger alt, hvad hun skriver, og følger med i, hvad hun lærer om sig selv og sit liv, hver eneste gang hun har lyst til at fortælle os noget. Og jeg får lyst til at genlæse “Kvindernes By”, en bog om kvinder, lyst, mod, sex og længsler, men også en sjov, charmerende og stærkt underholdende roman sat i feminin glamour og fest. Med andre ord: Lige hvad vi har brug for denne vinter.

Læs også