
Tori Spellings børn har været syge i månedsvis. Nu er årsagen fundet

Foto: MEGA
I månedsvis har Tori Spellings børn døjet med sygdom og har været mere hjemme end i skole.
”Beverly Hills”-stjernen troede i lang tid, at det var helt normalt, at børn hev sygdomme med hjem fra skole, men til sidst begyndte hun at undre sig.
Det fortæller 49-årige Tori Spelling i et opslag på Instagram, hvor hun beskriver den lange sygdomsspiral, hvor børnene på skift blev syge, raske og syge igen.

Hendes og ægtemanden Dean McDermotts to yngste børn, 10-årige Finn og Beau på seks år, har tilsyneladende været så syge, at de næsten sov hele dagen, blev ramt af svimmelhed, når de stod op, og fik udslæt på huden.
Det fik Tori Spelling til at søge hjælp, og nu er den uhyggelige årsag til børnenes sygdom fundet. Det viser sig nemlig, at det er skimmelsvamp, som har forårsaget børnenes vedvarende symptomer.
Må flytte fra huset
Familien fik undersøgt deres hjem i Californien, og her fandt man altså en massiv mængde skimmelsvamp. Faktisk så meget, at deres hus blev betegnet som ubeboeligt.
Tori Spelling, hendes ægtemand og deres fem børn flytter derfor straks fra huset, som de heldigvis kun har lejet. Det skriver hun på Instagram.
Familien søger nu et nyt sted at bo, og ”Beverly Hills”-stjernen er lykkelig for, at de har en forsikring, som kan dække udgifterne.
På Instagram har Tori Spelling også delt billeder fra den klinik, hvor børnene nu bliver undersøgt.
Hun er også mor til Liam, 15, Stella, 14, og Hattie, 11, og den 16. maj kan hun fejre sin 50-års fødselsdag.

Tori Spelling og familien i 2019.
Denne artikel blev første gang bragt af Billed-Bladet.dk. Dette er en redigeret version.
Udvalgt indhold

Er du i et forhold og har fået et crush på en anden? Det her skal du være opmærksom på, siger parterapeuten

Sådan bliver han forelsket i dig: Mange tør ikke taget skridtet
