Sundt TV!

21. november 2012
af Frida Paustian
Så er der endelig mulighed for at placere børnene foran computerskærmen i ulvetimen, med god samvittighed, mens du jonglerer med potter og pander. Lyder det for godt til at være sandt – så læs med her:

Nu kan du nemlig klikke dig ind på den gratis webstation www.RumleTV.dk , hvor dine børn kan se film om alt fra, hvordan man er en god ven til hvorfor det er sejt at spise sundt!

På RumleTV møder dine børn Rumlerikkerne: Kloge, Tumle, Slumre, Lille Vilde og Kerne og ikke mindst reporteren John King, som interviewer børn i hele Danmark.

Inddragelsen af børnene er nemlig helt central, da RumleTV er en kreativ kanal for børns forskellige idéer. Der er derfor løbende opgaver og konkurrencer, hvor børnene kan bidrage med deres egne film, tegninger, historier og spørgsmål.

Så hvis dit barn har noget på hjertet så send det til RumleTV, og kom måske med i programmet.

På RumleTV finder du naturligvis også små film med Rumlerikkerne, samt klip fra Rumlerikkernes mange interaktive teaterforestillinger, som Rumlerikkerne optræder med for børn i hele landet.

RumleTV består med vilje af korte indslag, da børnene i stedet for at sidde lang tid foran skærmen opfordres til at gå ud og lege. RumleTV er dermed den første tv-kanal i Danmark, som opfordrer deres seere til at slukke for skærmen.

RumleTV er lavet i samarbejde med Hjerteforeningen og Milton-Sand & Søn

Se også:
Har du leget med dit barn idag?
Gratis oplevelser når vejret er dårligt