Sjovt tip: Slip for insekter i familiens sommerdrinks
Det er skønt med en kølig drink, når varmen rigtigt sætter ind. Men knap så skønt er det, når insekterne også gerne vil have en slurk!
Heldigvis er der råd at hente, for det norske website dinfantasi.no har fundet på en særdeles smart idé til, hvordan du slipper for insekter i familiens sommerdrinks.
Det involverer perler og perleplader - og giver derfor også anledning til en sjov, hyggelig og kreativ stund med ungerne!
Sådan undgår du insekter i din sommerdrink
Det er helt enkelt:
1. Lav en flot perleplade og stryg den med bagepapir mellem strygejernet og perlerne, som du normalt ville gøre. Sørg dog for at lave et lille hul i midten af perlepladen ved ikke at bruge perler dér.
2. Når perlepladen er færdig, kan du nemlig herefter lægge den over dit glas med sommerdrinken som et slags låg, hvor der er plads til et sugerør - og så kan du ellers drikke løs, uden at bierne, fluerne og de andre tørstige dyr kan snige sig til en tår!
Tip: Lav evt. perlepladerne i mønstre, der har sommermotiv (f.eks. en sol, en vandmelon eller lignende). Perlepladerne behøver ikke at være cirkelformede - de skal bare være store nok til at kunne dække glassenes top. God fornøjelse!
Her kan du købe perler og perleplader - uden skadelige stoffer! >>
Se også:
Undgå klister: Sådan skærer du din vandmelon!
12 sjove (og nemme) madanretninger - som dit barn vil elske!: