Familieliv
1. juni 2010

Ser dit barn som det skal?

Hvor meget ser dit barn? Tjek synet.
Af: Niels Jørgensen
https://imgix.femina.dk/media/4fb139665d724d6e9195d8955040a6c3.jpg

Foto: Colourbox

Ved alle børneundersøgelser tjekker lægen, om dit barns syn udvikler sig normalt, men det er svært at gennemføre en egentlig synsprøve, før barnet er tre år. Du kan dog selv gøre en del for at opdage, om dit barn har problemer med synet.

Læg mærke til, hvordan dit barn bevæger sig, holder hovedet, leger, griber, finder små ting og kigger på billeder. Det kan alt sammen give et indtryk af, om dit barn ser godt. Tal med lægen, hvis du mener, at noget er galt.

Brug eventuelt disse pejlemærker til at tjekke, om alt er i orden:

? Når dit barn er to måneder gammelt, skal det være helt sikker i sin øjenkontakt og kunne fastholde synet i længere tid mod dit ansigt og følge, når du bevæger hovedet.

? Seks måneder gammel er øjenbevægelserne godt udviklet, og barnets øjne skal følge det legetøj, du bevæger foran det.

? Et år gammelt har barnet udviklet en god synsstyrke på begge øjne og kan se langt uden problemer.

? To år gammelt vil øjne, hænder og krop arbejde godt sammen. Dit barn vil kunne finde ting, der har samme farve og form, og det vil pege på de billeder i bøgerne, du foreslår.

? Fra dit barn er tre til seks år bliver alle synsfunktioner mere og mere sikre. Opdager du, at udviklingen af synet ikke er god, er der stadig mulighed for at genoptræne det. Men jo ældre barnet bliver, desto vanskeligere er det at få et godt resultat.

Kilde: Øjenforeningen.

Læs også:
Barnets syn på verden
Øjenbetændelse
Stimuler dit barns syn

Læs også