Sådan klæder du baby på til Halloween
foto: Pantherstock
Den kreative
Er du den fingernemme type, er der næsten uendelige muligheder for at lave fine kostumer til dit barn. Kniber det med inspirationen, er der også hjælp at hente. Stofbutikker rundt omkring i landet har nemlig både mønstre og stof der er perfekte til Halloween. Du kan for eksempel besøge din nærmeste Stof2000 eller tage et kig på hjemmesiden, hvor du kan downloade gratis inspiration og købe mønstre og stof til kostumer.
Læs her hvorfor du skal passe på med sminken til Halloween
Den hurtige
Hvis du er sidste-øjebliks-typen, er der ingen grund til at panikke! Enkle og nemme kostumer til Halloween behøver ikke nødvendigvis at være kedelige. Kig i skabene derhjemme, find gamle bukser og jakker i forskellige farver, og brug din fantasi til at lave det om til fine kostumer. Det klassiske spøgelseskostume er perfekt til Halloween, og kan laves af et stykke stof med to huller i. En mumie kan laves af toiletpapir, kan begge laves af ting du alligevel har i hjemmet. Også et flagermus-kostume er nemt at lave. Klæd barnet i sort tøj, og hæft et sort stykke stof i nakken og langs begge arme, så det ligner vinger.
Skal dit barn være pirat til Halloween? Se hvordan du laver et nemt kostume
Den nemme
Har du ikke tiden (eller de kreative evner) til selv at sy et outfit til Halloween, er der heldigvis masser af steder, der sælger kostumer til børn. Legtøjsbutikker som BR og Toys R' Us har kostumer og uhyggeligt tilbehør til børn i alle aldre. Det er både muligt at købe det over nettet eller smutte en tur forbi butikken. Kostume-bixen.dk har også et fint udvalg af kostumer til Halloween - også til de mindste. Du kan blandt andet klæde baby ud som en farlig drage, et blødt lam eller en lille lyserød kanin.
Her kan du købe kostumer:
Husk:
• Tjek, at tøjet ikke er lavet af et materiale, der kan genere barnets hud.
• Vask kostumet inden brug.
• Vælg kostumer efter formål. Skal I på "Trick or treat" skal kostumet holde barnet varmt. Er det derimod en indendørs Halloweenfest skal kostumet ikke være for varmt.