Mettes tvillinger på ni måneder fik briller: "Vi anede ikke, at pigerne så dårligt"

– De første to uger føltes mildt sagt som en træningsøvelse. Vi sprang mellem pigerne, fandt brillerne, der var blevet revet af og smidt rundt omkring, pudsede dem og satte dem på igen et utal af gange, siger Mette Angvik, der er mor til fire.

Den hektiske situation, hun beskriver, opstod, da tvillingedøtrene Tilja og Tiril skulle vænne sig til at bruge briller.

Pigerne, som snart er et år, var nemlig kun ni måneder gamle, da de fik deres første par briller.

Ingen briller til babyer

Den største udfordring har ifølge Mette været, at få pigerne til at beholde brillerne på i mere end et par sekunder ad gangen.

Fordi der ikke findes briller beregnet til så små børne, blev der i starten sat ekstra "plastikkarme" på brillestængerne.

De skulle få brillerne til at side godt bag ørerne, men pigerne formåede alligevel at rive dem af og putte dem i munden.

De har derfor i stedet fået justerbare brillesnore, som sidder fast på enderne af brillestængerne og kan strammes bag hovedet.

– Snorene er både til hjælp og besvær. Brillerne sidder fint, men pigerne river i hinandens snore, så brillerne sidder stramt og bliver ubehagelige at have på.

– Tilja fik også mærker af brillerne, så vi tog tilbage til optikeren for at bytte stellet til et, der passede hende bedre, fortæller Mette.

– At holde brillerne rene er også en udfordring. De skal vaskes mange gange dagligt, efter hvert måltid, ved hvert bad, og når pigerne går i seng om aftenen.

– De bliver stadig revet af flere gange daglig, og er vi ude på trilletur kan der gå sport i at kaste brillerne ud af vognen, smiler hun.

Overrasket over synet

At døtrene havde udfordringer med synet, blev opdaget, da sundhedsplejersken til seksmåneders-kontrollen lagde mærke til, at pigerne skelede.

Hun henviste dem til øjenlægen, og her blev det slået fast, at de også var langsynede med +7,5 og +6,5 i styrke.

– Vi blev meget overrasket. Mine første tanker var nok, at det ville blive en udfordring. Jeg tænkte også på, hvordan det kom til at blive for pigerne i børnehaven og i skolen med brillerne, siger moren.

Den gode nyhed er, at pigernes synsvanskeligheder kan blive bedre med årene, og de bliver fulgt jævnligt med undersøgelser hos øjenlægen.

Da de var ni måneder gamle, skelede de ikke mere, men de er stadig langsynede.

Langsynethed hos børn kan være en årsag til såkaldt konvergent skelen. Hos disse børn kan deres skelen ofte korrigeres helt eller delvist ved hjælp af briller.

Mette fortæller, at den motoriske udvikling er gået stærkere, siden pigerne begyndte at bruge briller.

– Jeg ved ikke, om det er en tilfældighed, eller om det er på grund af brillerne, men under en uge efter de fik briller, rejste de sig op og gik rundt om stuebordet.

– Pigerne blev dog også mere bange for folk den første periode med brillerne. De måtte på en måde møde folk på ny, men det er heldigvis gået hurtigt over, siger hun.

Kan opfange synsproblemer hos nyfødte

Kristine Valentina Øvergaard er overlæge på øjenafdelingen på sygehuset i Elverum i Norge.

Hun arbejder meget med børn og problemer med skelen og siger, at man allerede kan opdage synsproblemer hos nyfødte.

– Alle spædbørn bliver undersøgt af børnelægen i løbet af det første døgn, efter de er kommet til verden. Med den undersøgelse har man mulighed for at opfange de første tegn på øjensygdomme eller medfødte forandringer.

– Det er heldigvis ganske sjældent. For tidlig fødte børn bliver ofte undersøgt af øjenlægen, da de har større sandsynlighed for problemer med øjnene, siger hun.

Frem til fire-seks måneders alderen er det ikke uvant, at man kan observere skelen hos børn. Dette bliver ofte gradvist bedre som øjnene udvikler sig, og barnet bedre kan kontrollere øjenmusklerne.

Hvis barnet stadig skeler ved seksmåneders-kontrollen, er det almindeligt, at lægen henviser barnet til en øjenlæge.

– Der udføres så en synstest, når barnet er fire år. Der er mange børn, som bliver henvist til øjenlægen på dette tidspunkt med spørgsmål om nedsat syn eller skelen. Hvis andre i familien har haft synsproblemer fra tidlig alder, bør man også forhøre sig hos sin læge, råder hun til.

Tegn forældre bør være opmærksom på

Det er ifølge Øvengaard vigtigt at opdage synsproblemerne tidligt for at sikre den bedst mulige udvikling af synet.

Tegn, forældre bør være opmærksomme på, er nedsat øjenkontakt, svag rød refleks, rytmiske øjenbevægelser, vedvarende røde øjne og lysfølsomhed.

– Med rød refleks mener man, at barnets pupil, det sorte midt i øjet, bliver rødt, når man lyser på det. Et godt eksempel er, når man tager billeder af barnet med blitz.

– Hvis den røde farve er svag, eller hvis man aldrig får røde øjne på billeder, er det en god ide at kontakte en læge, siger hun.

– Når børn og voksne låser øjnene eller fokuserer på en genstand, vil øjet stå stille uden bevægelse. Hvis der er små vandrette eller lodrette bevægelser i rytme, kalder vi det rytmiske øjenbevægelser.

– Det betyder for eksempel, at hvis barnet ser til siden, og øjet ikke står stille, men bevæger sig frem og tilbage ved den ydre kant, kan der være rytmiske øjenbevægelser. Så er det vigtigt, at lægen kontaktes.

Kan fejltolkes som skelen

Skelen er som nævnt ikke uvant hos spædbørn, og det er ofte noget, der forsvinder af sig selv i løbet af det første halve år.

Hos nogen børn kan man også se en lille hudfold, som ligger inde mod den indre krog af øjet, som giver mulighed for at få et indtryk af skelen, selvom det ikke er til stede.

– Mange spædbørn kan også have pus eller væske, der kommer fra tårepunktet. Det er, fordi tårekanalerne ikke har åbnet sig helt endnu. Mange tror, at dette er et tegn på en bakteriel infektion, som ikke nødvendigvis behøver at være sandt, siger Øvergaard.

– Hvis barnet generelt har det godt, og slimhinderne i øjet har en normal farve, er det sjældent nødvendigt med antibiotika. Hos de fleste mennesker åbner tårekanalerne af sig selv over tid.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på kk.no