Kommer fuck før far?

En ganske almindelig onsdag aften sidder den lille familie bænket rundt om spisebordet. Mormor er på besøg, og alt er i den skønneste orden, indtil Emil ud af det blå udbryder: Moar, man må ikke sige "fuck dig, din bøsse". Vel?…

Et kort sekund skal jeg lige minde mig selv om, at min søn kun er lige knap fire år, og imens mormor kløjs i kartoflerne får jeg fremstammet, at nej, det må man i HVERT fald ikke. Ved ikke, om jeg skal grine eller græde. Siden Emil startede i børnehaven er hans sprog i den grad blomstret - men det er absolut ikke altid sprogblomster, han kommer hjem med. Én ting er de mange latrinære udtryk som tis, lort og tissekone, som tilsyneladende kan holde småbørn i krampelatter i timevis. Dem kan man nok ikke undgå. Og jeg er også helt med på, når han fabrikerer hjemmelavede skældsord som snotteprutløve eller "slautolat" (hans egen forklaring på dette ord er, at det er en særlig slags slimet tomat, der kun bor i Afrika)

Men Emil brillerede allerede i løbet af de første par måneder i børnehaven med "fuckelort" og tilføjede senere også "taber" og "svin" til listen. Nu bor vi selvfølgelig også på Indre Nørrebro, hvor tonen måske ikke altid er så fin i kanten, men jeg er overvældet over, så hurtigt man kan tilegne sig et sprog a la grænsesøgende teenager. Det værste er, at han blandt andet har lært "fuck dig, din bøsse" af et af de andre børn, som for kun få måneder siden rundede de tre år! Typisk er det selvfølgelig de børn, der har ældre søskende, der er gode for de lidt tungere skældsord. Og derfor går jeg allerede nu og tygger på, hvordan jeg kan afværge, at Milla ikke lærer at sige fuck, før hun kan sige far.

Læs også:
Når far er den bedste
16 genveje til tale
Babys udvikling
Din baby kan tælle