Annonce
Familieliv
5. september 2025

Hvor meget skal bedsteforældre hjælpe med børnebørnene?

Hvor meget skal bedsteforældre hjælpe med børnebørnene, og hvad kan forældre egentlig kræve? – Hør, hvad en ekspert siger om emnet
Af: Gry Thune
Bedsteforældre.

Bedsteforældre med børnebørn.

Foto: Unsplash/charles deluvio

Temaet "hvor meget bør bedsteforældre hjælpe med børnebørnene" er omdiskuteret.

Vores norske søstermedie KK har tidligere interviewet psykolog Eva Tryti, som på ingen måde lagde fingrene imellem:

- Bedsteforældre bør komme sig hjem fra solsengen i Syden og bidrage.

Tryti understregede dog, at ikke alle bedsteforældre kan bidrage – for nogle kan sygdom komme i vejen, de bor for langt væk geografisk – eller de kan have andre store omsorgsopgaver i livet.

Netop det sidste nævner også psykolog Line Marie Warholm i sin faste spalte i den norske avis Aftenposten, hvor bedsteforældre også var et tema.

"Omsorgstræthed" kalder hun det, og præciserer, at især mange kvinder, som nu er bedsteforældre, har haft store omsorgsopgaver siden de var små.

Uanset hvad grunden er til, at bedsteforældre ikke stiller op, har Warholm erfaret, at følelserne er stærke både hos de voksne børn og deres forældre, når emnet børnebørn bringes op:

Annonce

"Det, der slår mig, er styrken af følelserne. Det er helt tydeligt, at det er meget sårbart for mange af os, og at det føles katastrofalt at blive misforstået," skriver Warholm.

Se det ikke som en retssag

Som psykolog hører hun mange forskellige problemstillinger, skriver hun i sin faste spalte i Aftenposten – både fra bedsteforældre og forældre.

Ud over den følelsesmæssige intensitet har de også én ting til fælles, skriver psykologen:

"Et underliggende ønske om, at jeg skal bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. Hvem har mest ret?"

Annonce

I Aftenposten-spalten konkluderede Warholm blandt andet:

"Jeg tror, at vores relationer bliver bedre, hvis vi stopper med at se livet som en evig retssag, der skal vindes. For i livet kan vi begge have ret, selvom vi oplever ting forskelligt."

"Jeg kan fastholde min oplevelse af en situation og samtidig være nysgerrig på din oplevelse af den samme situation. Derudover kan det være, at vi kan lære noget om os selv gennem andres reaktion på os."

Tager for meget ansvar på sig

En bedstemor, KK tidligere har interviewet, mente dog, at mange småbørnsforældre selv er skyld i, at de klager over at være udmattede og efterlyser mere hjælp.

Annonce

Hun ser nemlig en stor forskel på sin egen generation og dagens småbørnsforældre.

"De tager alt for meget ansvar på sig. De bruger masser af tid på at tage børnene til fritidsaktiviteter – men hvis barnet er i børnehave fem dage om ugen, er det mere end rigeligt," fastslår Bente.

Fritidsaktiviteter for små børn slider både på børnene selv og forældrene, mener hun, og fortæller, at hun flere gange har sagt til småbørnsforældre, at de burde droppe aktiviteterne.

Hun nævnte også omsorgstræthed som en af grundene til, at bedsteforældre ikke altid er så ivrige efter at stille op – og mente, at nutidens småbørnsforældre er temmelig krævende:

Annonce

"De forventer, at bedsteforældrene gør alt muligt, men vi har allerede gjort så meget."

Denne artikel blev først bragt hos KK, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.