Hver gang de spørger svigerforældrene, er svaret nej: Det føles som om, de har glemt, hvordan det er at have små børn

Der findes en drøm, som mange småbørnsforældre bærer rundt på. En drøm om at vågne af sig selv – ikke af gråd eller små barnefødder, der kravler op i sengen før klokken seks.

I drømmen får de måske endda en kop kaffe i fred og ro, inden dagen for alvor begynder.

For nogle er håbet om denne drøm stærkest i ferierne, når man besøger bedsteforældre eller rejser med flere familiemedlemmer.

For måske er det din tur? Måske siger bedsteforældrene, at de kan tage børnene om morgenen, så du endelig kan få lov at sove ud?

Men for norske "Mari" på 36 forbliver det desværre en fjern drøm. Både hendes egne forældre og svigerforældre nægter nemlig at stå tidligt op for at passe deres børnebørn.

De siger, at de har stået tidligt op i årevis med deres egne børn – nu er det deres tur til at slappe af.

Så kan man forvente eller kræve, at bedsteforældre hjælper til?

Bedsteforældrene nægter

– Jeg ved godt, det lyder utaknemmeligt, men det er hårdt altid at være den, der står op med børnene – også når vi er på besøg hos mine forældre eller min svigermor, siger "Mari", som ønsker at være anonym.

Hver gang de besøger svigerforældrene, spørger hun pænt: "Måske kunne I tage børnene i morgen tidlig? Måske kunne jeg få lov at sove til omkring otte?"

Svaret er altid nej.

– Klokken seks er det os, der må op, og svigerforældrene står først op omkring klokken ti. Der har vi allerede haft skænderi om morgenmad, to nedsmeltninger – og overvejet at pakke kufferten og tage hjem igen, fortæller Mari.

Hun understreger, at hun er glad for både samværet og forholdet til bedsteforældrene, men hun savner støtte, når det gælder det mest udmattende ved småbørnslivet – de tidlige morgener.

– Jeg ved, at de også selv har haft små børn, men det føles, som om de helt har glemt, hvordan det var, siger hun.

– Det føles ekstra sårbart

– Norske bedsteforældre tilbringer meget tid sammen med deres børnebørn, og derfor kan det føles ekstra sårbart, hvis man som småbørnsforælder oplever, at ens egne forældre virker ligeglade, siger Katharina Herlofson, forsker ved Velfærdsforskningsinstituttet NOVA på OsloMet.

Herlofson forsker i alder, livsforløb og forholdet mellem generationerne i familien.

Mens omkring 60 procent af bedsteforældre (i alderen 50–79 år) i begyndelsen af 2000-tallet sagde, at de passede deres børnebørn mindst én gang om måneden, er det tal nu steget til omkring 70 procent. Én ud af tre bedsteforældre passer endda børnebørn så ofte som én gang om ugen.

– Det handler også om forventninger, og 90 procent af både bedsteforældre og småbørnsforældre er enige i, at bedsteforældre bør engagere sig i aktiviteter med deres børnebørn, forklarer Herlofson.

Norske bedsteforældre er faktisk blandt de mest aktive i Europa, når det kommer til børnepasning. En dansk undersøgelse viser, at mange bedsteforældre arbejder mindre, når de får børnebørn. Det er især danske bedstemødre, der går ned i tid.

Ifølge danske tal fra 2021 svar 67,1 procent af bedsteforældrene, at de i høj grad hjælper deres børn og børnebørn. Det er en stigning sammenlignet med 2015.

Hvad er rimeligt at forvente?

Spørgsmålet om, hvorvidt bedsteforældre bør bidrage mere, når familien er på besøg, deler vandene.

Mange bedsteforældre mener, de har "gjort deres", mens andre nyder at kunne hjælpe og være en støtte.

Mari siger, at hun ikke vil lægge hele ansvaret over på sine forældre eller svigermor – men hun kunne virkelig godt bruge en lille pause en gang imellem.

– Helt ærligt har jeg lidt givet op, og jeg ved, at de ikke kommer til at ændre sig. Men den dag jeg selv får børnebørn, vil jeg stille op så meget, jeg kan, siger hun.

Denne artikel blev første gang bragt hos KK.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.