Humblebragging
Familieliv

Humblebragging - når blær bliver pakket ind i ydmyghed og beklagelser

3. januar 2020
af Jo Brand
Foto Shutterstock
Blær pakket ind i ydmyghed og beklagelser kaldes humblebragging, og det er der masser af på de sociale medier. Og selv om de fleste kan blive enige om, at det er irriterende, fortsætter vi med at gøre det. Hvorfor?

For nogle år siden vandt skuespilleren og musikeren Jared Leto magasinet GQ’s pris for god stil. Bagefter skrev han på Twitter:

”Har lige vundet GQ Style Award i Tyskland. De må jo helt klart have lavet en fejl. Hvornår mon de kommer og vil have den tilbage?”

Tweetet er blevet kendt som et virkelig godt eksempel på humblebragging. Men lad os lige starte med at slå fast, hvad humblebragging er i sin egen irriterende essens:

– Humblebragging er, når man praler på en måde, hvor man forsøger at skjule, at det rent faktisk er det, man gør, siger Noomi Matthiesen, der er lektor på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation og Psykologi.

Hun understreger, at hun ikke er ”humblebraggingekspert”, men hun er i kraft af sin stilling stødt på fænomenet flere gange, og hun fortæller, at man i forskningen skelner mellem to typer af humblebragging.

– Den ene form er, hvor man prøver at virke ydmyg. For eksempel: ”Jeg havde slet ikke forestillet mig, at min bog ville blive en bestseller.” Og så er der den anden form, hvor man pakker pralen ind i beklagelser: ”Jeg kan slet ikke passe noget af mit tøj mere, fordi jeg har tabt mig så meget.”

Hvorfor pakke blæren ind i beklagelser og ydmyghed på den måde?

– Man vil ikke virke, som om man er bedre end andre. Vi har jo en kultur, hvor man er i lidt af en moralsk gråzone, når man praler, så når man alligevel gør det, gør man det på en måde, hvor man forsøger ikke at virke arrogant, men derimod forsøger at vise, at man er en ydmyg type, siger Noomi Matthiesen.

Men hvorfor overhovedet blære sig, når det nu ikke er velset?

– Grundlæggende har vi jo et helt basalt behov som mennesker for at blive set som nogle, der har noget at bidrage med, og som er værd at være sammen med. Det er et af de mest basale psykologiske behov, forklarer hun, der mener, at de sociale medier har øget mulighederne for at blære sig.

– Det er jo blevet en del af kulturen. Det er her, vi præsenterer os selv, og det er her, vi kan prale kontrolleret og tænke over, hvordan vi gør det, i modsætning til hvis vi gør det face-to-face, hvor vi ikke har så meget kontrol, og hvor det lettere kan komme til at virke irriterende, siger hun, der dog gerne indrømmer, at humblebragging på nettet ofte også virker virkelig irriterende. Og det gør det ifølge hende af to grunde:

– For det første er det at prale som sagt i en gråzone, fordi man kan komme til at virke arrogant. Det andet er, at man ikke står ved, at det er det, man gør, og det er irriterende. Samtidig med at det også er lidt nedladende, fordi man ikke anerkender, at læseren kan gennemskue det. Og så har vi jo en social regel om, at vi skal være ægte, og humblebragging er tydeligvis ikke ægte. Vi er jo ikke oprigtige, når vi gør det, siger Noomi Matthiesen.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du holde igen med pralerier på sociale medier

Dobbelt medlidenhed

Ja, irriterende er det altså. Men hvordan kan det så være, at de, der humblebragger, overhovedet får nogen likes, hjerter eller anden belønning for deres dårligt indpakkede blær?

– Det kan jeg kun spekulere over … Helt personligt liker jeg opslag med humblebragging lidt af medfølelse. Hvis man kigger ud over irritationen og fokuserer på metalaget, så har personen jo brug for anerkendelse og vil samtidig ikke stå ved det, så man får næsten dobbeltmedlidenhed med dem, siger Noomi Matthiesen og fortæller, at man jo generelt også liker ting på nettet, som man egentlig ikke ægte ”liker”. For eksempel har vi det jo med at like vores venners opslag, uanset hvad de lægger op, ligesom man også gerne uddeler et hjerte på Instagram, når ens chef har lagt et billede op af noget så kedeligt som en ostemad og en kop kaffe.

Og det er måske fint nok. Også når der er tale om humblebragging.

– Man skal selvfølgelig ikke like noget, hvis det føles grænseoverskridende, men hvis du kan gøre det relativt omkostningsfrit, og du kan stå inde for opslaget, så vær det store menneske og like. Hvis det er en kendt, kan du jo sagtens lade være, men er det en veninde eller chef, der humblebragger, så like! griner hun.

LÆS OGSÅ: Bliver du ensom af de sociale medier?

Så langt, så godt. Og nu vil vi gerne have et godt råd til humblebraggerne: Hvordan kan de blære sig på en lidt mindre irriterende måde?

– For det første skal man være oprigtig. Vil du f.eks. blære dig med, at du har skrevet en bestseller, så stå ved det: ”Min bog er blevet en bestseller, og jeg synes det er megafedt,” siger hun, der også foreslår, at man ikke kun retter spotlightet mod sig selv.

– Vil man fortælle, at ens bog er blevet en bestseller, kan man for eksempel samtidig benytte lejligheden til at takke sin redaktør for hjælpen, så det på den måde ikke kun handler om en selv, siger hun.

Og så skal man lade være med at gøre det hele tiden, altså blære sig. Og tænke over, hvad det er, man blærer sig med.

– Som udgangspunkt synes folk, at pral er irriterende, så drys ud af det over længere tid, og lad være med at gøre det for meget. Og så kan folk også bedre acceptere pral, hvis det kommer fra nogen, der har leveret en stor indsats, end hvis det f.eks. handler om, hvor smuk man er, siger Noomi Matthiesen og kommer med et sidste fif til alle humblebraggerne derude:

– Forskning har vist, at hvis man humblebragger og tagger det #humblebragging, modtager folk det bedre, for så står man i det mindste ved det. Så er det ikke snyd på samme måde.

Læs også