Familieliv

Har du 2 drenge, bliver næste barn nok også en dreng – eller hvad?

af Anne Romanelli 6. april 2016
En gammel skrøne siger, at hvis man først har fået to børn af samme køn, så der størst sandsynlighed for, at næste barn i rækken også har dette køn. Men passer det? Få svar her!

Danmarks Statistik har undersøgt kønsrækkefølgen i hele 225.000 børnefamilier, der har fået tre eller flere børn siden 1970.

Det viste sig, at der i gennemsnit er 51 drenge og 49 piger for hver 100 levendefødte – uanset om man har fået 2, 3 eller flere børn af samme køn med samme partner i forvejen.

 

Dermed punkteres myten om, at der er størst sandsynlighed for, at forældre, der i forvejen har to børn af samme køn, får endnu et barn af det pågældende køn, hvis de igen måtte vente barn.

Forsker: Dominerende kvinder føder drenge

Drengefamilier får oftest et 3. barn

Undersøgelsen viste også, at forældre, der kun har børn af samme køn, er mere tilbøjelige til at få endnu et barn, end forældre, der har fået børn af begge køn.

 

Fertilitetsekspert: Sådan bestemmer du kønnet på dit barn

Især drengefamilier vælger at få endnu et barn, viser tallene:

• 29 % af forældre, der har to drenge i forvejen, får et tredje barn.

• 27 % af forældre, der har to piger i forvejen, får et tredje barn.

• 24 % af forældre, der har børn af begge køn, får et tredje barn.

Gravide hader mest mad, når de venter DETTE køn

Men kønnet på det tredje barn er altså ifølge undersøgelsen helt uafhængigt af, hvilket køn de større søskende har.

20 myter - venter jeg en pige eller en dreng?:

gravid søvn

Myte 1: Hvis du foretrækker at sove på din venstre side, får du en dreng. Hvis du derimod helst vil sove på højre side, venter du en pige.

Myte 2: Hvis dine hænder er meget tørre under graviditeten, får du en dreng. Bløde hænder betyder derimod en pige.
Myte 3: Hvis en dreng i tumlingealderen (1-3 år) viser interesse for din gravide mave, venter du en pige. Ingen interesse indikerer, at du er gravid med en dreng.
Myte 4: Hvis du har stor trang til citroner under graviditeten, får du en pige.
Myte 5: Læg mærke til, hvordan du samler en nøgle op. Hvis du tager fat i nøglens runde ende, venter du en dreng. Hvis du derimod tager fat i nøglens lange ende, får du en pige. 
Myte 6: Hvis din alder og årstallet for undfangelsen begge er lige eller ulige tal, får du en pige. Hvis det derimod er ét lige tal og ét ulige tal, får du en dreng. 
gravid

Myte 7: Ræk dine hænder frem foran dig. Hvis du automatisk holder håndfalderne opad, venter du en pige. Nedad betyder derimod en dreng.

Myte 8: Et barn bliver samme køn som den af forældrene, der var mindst stresset under undfangelsen. 
Myte 9: Hvis dit højre bryst er større end det venstre under graviditeten, får du en pige. Hvis det venstre er størst, venter du en dreng. 
Myte 10: Hvis du som gravid drømmer, at du venter en pige, får du en dreng - og omvendt.
Myte 11: Spis noget hvidløg. Hvis du kommer til at lugte meget af det, venter du en dreng. Ingen lugt indikerer, at du får en pige. 
Myte 12: Hvis din graviditet giver dig meget uren hud/acne, kan du forvente at få en pige.
Myte 13: Du kan også forvente at få en pige, hvis du tager meget på i ansigtet under din graviditet.
Myte 14: Hvis du synes, at din graviditet gør dig meget klodset i dine bevægelser, er det sikkert fordi, du venter en dreng. Er du derimod en yndefuld gravid, får du en pige.
Myte 15: Hvis du lider af ekstrem kvalme under din graviditet, får du sandsynligvis en pige.
Myte 16: Har du stor trang til saltet mad, venter du en dreng. Har du mere lyst til søde sager, får du derimod en pige.
Myte 17: Har du store humørsvingninger under din graviditet, får du en pige.
Myte 18: Dingl en kæde med vedhæng over din håndflade. Hvis kæden svinger frem og tilbage, venter du en dreng. Hvis den svinger rundt i en cirkel, venter du en pige.
Myte 19: Kig på din gravide mave. Du venter en dreng hvis maven sidder lavt, eller hvis al vægten sidder fremad. Du venter en pige, hvis maven sidder højt, eller hvis vægten er mere fordelt rundt om livet.
Myte 20: Mørke brystvorter, når du er gravid, er tegn på, at du venter en dreng. Se også her, hvad den kinesiske kalender forudsiger om dit barns køn