bleskift
Familieliv

Fra hulemand til bleskifter

16. august 2010
af Torben Sangild / Uddrag fra bogen "Graviditetsencyklopædien"
Biologisk set er en far den person, der lægger sædcelle til. Men vi lægger som regel en hel del mere i ordet ”far” eller ”fader” end blot det biologiske.

Faderen er traditionelt set autoriteten og familiens overhoved, samtidig med at han er forsørger og beskytter. Denne fader kaldes for "patriarken". Det er ikke en integreret del af patriarkens faderrolle at have et nært og kærligt forhold til det lille barn, men det kan sagtens forekomme.

 

Faderrollen hos forfædreneGår man til de antikke myter, er fædre grusomme. De ofrer deres børn for egen vindings skyld (Agamemnon), sætter dem ud i skoven, så de kan blive ædt af de vilde dyr (Laios), spiser dem selv (Kronos) eller kaster dem ned ad bjerget, fordi de simpelthen er for grimme (også Kronos).

 

I den kristne kultur bruges "fader" om autoriteter som præster og Gud. I Det Gamle Testamente er Gudfader overvejende voldelig, straffende og hævet over menneskelig retfærdighed. I Det Nye Testamente er han blevet mere blid og kærlig. Menneskefædrene i Bibelen opfører sig ofte grusomt over for deres børn, herunder Guds egne yndlinge, såsom drukkenbolten Noah. Men der er også mange eksempler på kærlige fædre som i legenden om den fortabte søn.

 

Den fraværende farPatriarken præger den vestlige kulturs faderbillede, men i moderne tid opstår nye og konkurrerende fadertyper. Med industrialiseringen i 1800-tallet bliver "den fraværende far" en udbredt skikkelse, som man kan finde helt frem til i dag. Det er ham, der arbejder langt fra hjemmet det meste af dagen og kun er hjemme om aftenen; og det er han så uden at være mentalt nærværende. Selv om han utvivlsomt holder af sine børn, er han ikke meget sammen med dem.

 

Den fraværende faderrolle er ikke kun mændenes egen skyld. Den blev groft sagt allerede indstiftet ved fødslen, hvor faderen blev holdt ude med forskellige midler og undskyldninger, såsom at der skulle koges vand. Han blev anset som uegnet og unyttig i denne sammenhæng, og det samme gjaldt opfostringen og plejen af spædbørn. Det tog moderen sig af. Hele samfundet var indrettet på faderen som skaffedyr.

 

De nye fædreVi er i gang med en mindre revolution på faderområdet. Fædrene har været med til deres børns fødsel siden 1970'erne og tager i stigende grad forældrerollen på sig, inklusive bleskift og fysisk nærhed og efterhånden også længere og længere barselsorlov. De kaldes ofte for De nye fædre, og man kan se dem gå stolt ned ad gaden med en barnevogn, uden at det anfægter deres maskulinitet. De nye fædre er nemlig ikke under tøflen eller feminiserede, sådan som visse aldrende debattører har påstået. Den nye far er hinsides blød mand og macho.

Den nye far omgås måske barnet på en lidt anden måde end moderen, og her må hun så i øvrigt afgive noget af domænet, for her er muligheden for, at faderen kan spille en større rolle i barnets liv fra begyndelsen. Det er påvist, at denne tidlige tilknytning mellem far og barn er vigtig for deres senere forhold og for barnets tilknytningsmønster i det hele taget.

Læs også:Fædre tager længere barselFar har altså også fået barn