Familieliv
3. oktober 2017

Fædre kan give børn højere IQ

En engelsk undersøgelse viser, at fædre har stor betydning for børnenes IQ. Se her hvordan!
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/far.jpg

Foto: Panthermedia

Børn, der tilbringer meget kvalitetstid med deres fædre, udvikler en højere IQ end børn, der ikke gør.

Det viser en stor undersøgelse fra University of Newcastle, som har fulgt hele 11.000 britiske mænd og kvinder i over 30 år.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver fædre døve om natten

Forskere har her undersøgt, hvor meget kvalitetstid testpersonerne tilbragte med deres fædre i barndommen – f.eks. ved at læse og arrangere udflugter sammen. Og dette blev sammenholdt med testpersonernes IQ og jobsituation som voksne.

LÆS OGSÅ: Disse navne har størt sandsynlighed for at blive fædre i 2017

Vigtigt at begge forældre er involverede

Det viste sig, at børn, der - foruden tiden med deres mor - også havde brugt meget tid sammen med deres far, havde en højere IQ og var langt mere tilbøjelige til at bevæge sig op ad den sociale rangstige end børn, hvis fædre havde været knap så involverede.

- Det er overraskende, hvor stor forskel der rent faktisk er på de børn, som har haft kvalitetstid med deres fædre, og de børn, der ikke har. Vores undersøgelse viser betydningen af at have begge forældre involverede i barnet, siger forskningsleder Daniel Nettle ifølge videnskabsmagasinet Psyblog.

Han understreger, at det sagtens kan lade sig gøre at give barnet god kvalitetstid, selvom forældrene ikke nødvendigvis bor under samme tag. Det afgørende er, hvordan man bruger den tid, man er sammen. Og her er nærvær altså nøgleordet.

Undersøgelsen viste også, at fædre typisk giver mere opmærksomhed til deres sønner end deres døtre.

Kilde: Søndagsavisen

... Og de fædre KAN jo også et eller andet! Se lige her:

Læs mere om:

Læs også