Anne Skare
Tema

Er det sværere at være forældre i dag? Ja, er det korte svar

27. maj 2022
Af Amy Brown, Christina Bølling
Foto: Seidel photography aps
Tiden er kaotisk, og forældre har det svært – af mange grunde. Blandt andet, fordi de skal rydde op efter tidligere generationer, mener fremtidsforsker Anne Skare, der kalder forældregenerationen for traumeløserne.

At være nogens far og mor er en alvorlig sag. Og ja, det har nok altid været hårdt at være forældre. Det er der reelt ikke noget nyt i.

Det er blandt andet derfor, det kan være provokerende at høre så meget om alle de problemer, de unge fædre og mødre har, når man også selv har været turen igennem.

Bedsteforældregenerationen synes indimellem, at forældre i dag klynker lige lovlig meget og er selvoptagede. Men, siger fremtidsforsker Anne Skare, forskellen mellem dem, der er forældre lige nu, og som får børn i de kommende år, og tidligere forældregenerationer er kæmpestor.

Det er sværere at være forældre i dag, end det var for os, siger hun, og med ”os” henviser hun til dem, der var forældre og bedsteforældre for den nuværende forældregeneration.

– De har det ikke kun hårdt, sådan som vi andre kender til det, med vågne nætter, barnegråd og en højspændt økonomi, fordi man har brug for at købe en større bolig med ekstra børneværelse og måske en have. De unge forældre har det også svært.

– Forskellen på at have det hårdt – det har alle forældre – og svært er, at hårdt betyder, at man er presset, men selv om det er træls, ved man godt, hvad man skal gøre. Svært er, når man ikke ved, hvad man skal gøre for at løse situationen, eller hvordan man gør det rigtige.

– Unge forældre har det som sagt svært, fordi de ikke ved, hvordan de skal ruste deres børn til den nye verden. De ved knapt nok selv, hvordan de skal håndtere alle de problemer, de tidligere generationer har overladt til dem. Der tænker jeg på miljøet, overproduktion og det hurtige tempo på arbejdsmarkedet, i medierne og overalt omkring de unge, siger Anne Skare, som er optaget af, at generationerne bliver bedre til at forstå hinanden

. Og her er det egentlig nok mest ”os”, altså bedsteforældrene, der skal erkende, at vi reelt set ikke forstår den virkelighed, fremtidens forældre står overfor: De er virkelig på spanden.

– De skal hele tiden vælge mellem så mange ting. Unge mennesker står med så utrolig mange valgmuligheder ikke bare mellem A eller B, og der er ikke noget at navigere ud fra. Det er meget kaotisk. Hver forældregeneration har noget, de er bange for psykologisk, for eksempel “at verden går under”.

– Hver generation har også et arbejdsliv og et forbrug, der er typisk for generationen. De faktorer påvirker deres børneopdragelse og måde at være forældre på. Fortidens forældre havde frygten for, at ´”der ikke var nok”.

– De har prøvet, at der ikke var nok under krigen, så når den generation har gæster, er det for eksempel vigtigt, at der er nok. At gå i graven og skylde penge væk er noget af det pinligste for den forældregeneration, fortæller Anne Skare.

De unge forældre vil ikke leve som den generation, der har skabt klimaproblemer, gramset på praktikanter og som skælder ud på facebook.

– Efter den generation kom 1968’erne. De var ikke bange for, om der var nok, men mere for ikke selv at komme til at leve fuldt ud. De ”opfandt” spaghetti, rødvin og hvidløg og tog til Spanien og til Guldkysten.

– For den generation blev arbejdet lige så vigtigt som familien, og det at have en kummefryser, en matrikel og et fast job var synonymt med tryghed. De gik egentlig ikke så meget op i forældreskabet, understreger Anne Skare.

– De gode forældre var slet ikke opfundet. Børnene var noget, man slæbte med, og som faldt i søvn på gulvet, når de voksne festede. Mine forældre havde en madras i bilen, vi kunne sove på.

I modsætning til de to tidligere forældregenerationer er fremtidens forældre, ifølge Anne Skare, ikke bange for, om der er nok, eller for, om de selv får nok.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– De frygter meningsløshed. Det er computergenerationen, som hele tiden vil op på næste niveau og udvikle sig. For dem er det at lave en fejl ikke, som for dig og mig, det samme som “jeg er en katastrofe”. At man laver fejl, betyder bare, at der er noget, man ikke har forstået eller ikke har fået lært, og ”det skal jeg lære!”.

– Bevidsthedsniveauet er simpelthen steget fra generation til generation, forklarer Anne Skare. – Det er ikke fordi, man var dummere før i tiden. Det handler derimod om evnen til at reflektere, til at kunne se sig selv i forhold til sin omverden og om at lyse ind i de blinde vinkler, forklarer Anne Skare.

– De tidligere generationer sagde: “så taler vi ikke mere om det”. Denne her generation har et højt bevidsthedsniveau, de er meget opmærksomme på verdens problemer og helt klar over, at de arver en masse lort fra de tidligere generationer.

– De har hørt deres forældre brokke sig over at hænge i en klokkestreng og over travlhed, samtidig med at deres forældre ironisk nok havde meget bedre muligheder for at købe det hus og få det job, de gerne ville, end de unge har i dag.

– Når de skifter ble på deres barn, tænker de på, hvad der sker med miljøet, på affaldssorteringen bagefter, på babys hud og alt mulig andet. De bliver bekymrede, angst, og fordi det er umuligt at være i konstant angst, gør de oprør og søger ind i nye fællesskaber.

– Den nye generation har ikke som deres forældre et produktivitetsparadigme, men derimod et ønske om at være “gode mennesker”, løse de fælles problemer og tage computerspillet til next level sammen med andre.

Efter Anne Skares mening giver det god mening, at de unge forældre reagerer og forholder sig vågent både til sig selv og den verden, deres børn skal vokse op i.

– Psykologisk set er det en traumeløsningstid, vi gennemlever lige nu. Alt det, man ikke har talt om i familier og i tidligere generationer, kommer op til overfladen. Depression, druk, dårlig stemning og sorg. Den nuværende forældregeneration har som sagt en høj bevidsthed, og de kan mærke, så snart de gentager uhensigtsmæssige mønstre, og de stopper sig selv ”Puha, nu er jeg ligesom min mor”, eller ”du taler ligesom din far …”.

– Det er ikke, fordi de nødvendigvis klandrer deres forældre for at have gjort noget forkert, men det er bare ikke den vej, de selv vil gå med deres børn. De skal noget andet! Men selv om de stopper mange af de dårlige vaner, er de stadig i vildrede, for de ved ikke rigtigt, hvad de skal gøre i stedet.

– Den unge forældregeneration tænker ”hvordan får jeg balance i mit liv?” De vil ikke leve som den generation, der er nu, der har skabt klimaproblemer, gramset på praktikanter og som skælder andre ud på Facebook.

– Efter fråsegenerationen kommer én, der længes efter mening og frihed. Karriejobbet trækker ikke, de vil hellere være sammen med deres børn, hellere være pædagoger end læger. De lever sjovt nok den forandring, som generationen før dem ikke magtede at foretage for at prioritere rigtigt.

Men hvad kan de kloge unge forældre så bruge deres egne forældre til overhovedet?

– Vi skal være der for dem som en slags bande, et ydre bolværk. Ikke til at komme med gode råd, men som støtte. De har brug for deres forældre til at sige, at de gør det godt nok og til at lytte. Drop det med at fortælle historier fra dit eget liv og sige “det kender jeg godt”, for det gør du faktisk ikke, siger fremtidsforskeren.

Anne Skare anbefaler den udskældte boomer at øve sig i at sige: “Ved du, hvad, det ser sgu godt ud det, I har gang i. Du er en god mor/far. Jeg ser dig, og jeg anerkender dig. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke altid forstår dig, men jeg elsker dig, så kan du eventuelt have lidt tålmodighed med mig?”

Hvis du er i tvivl,  så tag rollen som Gandalf – bare sig noget rart og støttende, men du skal mene det 100 procemt, for de er også bullshit-resistente.