Familieliv
4. juni 2025

- Det er det bedste, vi nogensinde har gjort

Skandinaviske sovevaner chokerer og inspirerer amerikanerne.
Af: Ida Bergersen
Dyner

Foto: Unsplash

Det er en selvfølge for os i Skandinavien, men for blandt andet amerikanere fremstår det som en ny opfindelse.

Den amerikanske TikToker Sarah Martino postede en video, hvor hun og ægtemanden reder sengen - med to dyner. Ikke noget usædvanligt her til lands, men nyt for mange i andre lande.

Amerikanske medier kalder det at sove med to enkelte dyner for "the Scandinavian method". Det var norske Aftenposten, som først skrev om dette.

- Vi har sovet sådan i et år, og vil aldrig gå tilbage, skriver Sarah under videoen.

Andre er enige med hende:

- Jeg og min mand vidste, at vi var på sporet af noget efter bare at have sovet én nat på "den skandinaviske måde" udtalte klummeskribent Elissa Sanci i New York Times.

- Har aldrig forstået

Der findes ikke statistik over, hvor almindeligt det er at bruge dobbeltdyne, men det er utvivlsomt mere almindeligt i USA og Storbritannien. Det siger søvnforsker Bjørn Bjorvatn til Aftenposten.

- Jeg har aldrig forstået, hvorfor nogen ønsker at dele dyne, siger han.

Det er intimiteten og nærheden, som de fleste dobbeltdyne-tilhængere sætter pris på. Det bliver dog sværere med temperaturregulering, og nogle har brug for deres egen "space" for at kunne sove. Tovtrækkeri om dynen er også en potentiel risiko ved dobbeltdyner.

Splittet

Kommentarfeltet under Sarahs video er splittet.

"Hvordan skal jeg kunne putte mine kolde fødder ind til min mand?" spørger en bruger.

"Jeg kunne aldrig gøre det! Jeg og min kære er alt for glade for at kramme. Men det er en god idé!"

"Yes! Jeg har min egen dyne. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort. Før vågnede jeg op midt om natten uden dyne, mens min mand var pakket ind som i en puppe," skriver en anden bruger.

Denne artikel blev først bragt på KK.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.