Familieliv
20. maj 2025

"Der er nogle skænderier mellem mig og Cille, hvor jeg tænker, det kommer meget tæt på"

Christopher og Cecilie Haugaard er blevet fulgt tæt af et kamerahold i tre år, og til september udkommer dokumentaren om deres liv under titlen "A Beautiful Real Life".
Af: Aviaya Valdivia Hansen
Christopher og Cecilie Haugaard

Foto: Martin Høien

Udadtil fremstår de som et glansbillede på det perfekte par, som klarer sig colgatesmilende igennem alle kriser.

Men ligesom i alle andre parforhold slider kriserne også på Christopher og Cecilie Haugaard.

Netflix-dokumentaren "A Beautiful Real Life", som får premiere til september, går tæt på parret i både deres op- og nedture.

I P4-programmet "Det dér med Anders Breinholt" løftede Christopher for nylig sløret for, hvad vi kan vente os af dokumentaren.

- Der er nogle skænderier mellem mig og Cille, hvor jeg tænker, det kommer meget tæt på. Det er super relatable, og hun laver nogle sindssygt stærke pointer, og det er også det, der irriterer mig ad helvede til.

- For satan, hvor er hun velformuleret der i det moment - den vinder hun desværre 1-0, lød det fra "Fools Gold"-hitmageren.

Han har netop set en smagsprøve på det selv og synes, det er underligt at se sit liv foldet ud på den måde.

- Det er en fed rejse, jeg har været på, og når man får det lidt på afstand, som jeg har fået det her det sidste halve år og så sidde at se det nu er jo "wow".

- Jeg kan godt forstå, jeg stod og kiggede ned i afgrunden på et tidspunkt og var forvirret - og hvad er egentlig meningen med det hele? Hvad skal jeg? For der er satme knald på, sagde han.

Mens Christopher lagde det store udland for sine fødder, havnede Cillemouse i en shitstorm efter udgivelsen af hendes bog "Instagrim".

https://imgix.femina.dk/2025-05-20/_MHO7052-1-%281%29_0.jpg

Foto: Martin Høien

Han var tusindvis af kilometer hjemmefra og kunne ikke fysisk være der for sin hustru, da hun havde allermest brug for ham.

I et klip fra dokumentaren fortæller han ærligt, hvordan de oplevede at være på fuldstændig hver deres frekvens, mens han var væk.

Hun gennemlevede en krise, mens han havde det fedt.

I hvert fald til at begynde med.

Christopher har tidligere indrømmet, at det tog hårdt på ham at rejse fra sit nyfødte barn, sin hustru og deres ældste datter for at tage på verdensturné i kølvandet på "A Beautiful Life"-turnéen.

I en video med YouTuberen Rasmus Søndergaard fortalte Christopher for nylig, at han er blevet klogere efter den hårde periode.

- Det gjorde mig mæt på en måde, som jeg aldrig havde været mæt før, fordi det var så hårdt, og jeg savnede dem så meget.

- Jeg ville helt klart have gjort nogle ting om og sagt nej til nogle ting, og der er nogle ting, jeg fortryder. Jeg gik glip af rigtig meget, så jeg synes, den pris var lidt høj i forhold til, hvad jeg fik.

Han erkender dog, at det var noget, han skulle igennem for at finde ud af, at lykken ikke ligger i at være en feteret verdenskendt popstjerne.

- Jeg skulle ud og mærke: ”Okay, nu er det ægte ikke sjovt, nu vil jeg rigtig gerne hjem”. Det skulle jeg ud at mærke, for at jeg kunne ændre kurs og være sådan: ”Det gør jeg i hvert fald aldrig igen”.

- Så det var rigtig fedt at komme hjem og bare kunne mærke, at det er dét her, der er meningen.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.