https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/tumlinge-1-3-aar/laer-dit-barn-at-tale-andet-til-tredje-leveaar/baby-talerprim.jpg
Familieliv

De første ord

13. august 2014
af Frida Paustian. Redigeret af Anne Romanelli
Foto: Pantherstock
Når dit barn runder 1 år, erstattes pludrelydene mere og mere af ord. Læs her, hvad der sker med dit 1-årige barns sprog - og hvad du kan gøre for at støtte barnets sprogudvikling...

1 år - Dit barn begynder at sige ord

Sådan kan du støtte dit barns sprog

  • Lad dit barn hjælpe med at dække bord. Begynd med spiseredskaberne - de er mest robuste. Husk at sætte ord på undervejs, så dit barn hører navnene på spiseredskaberne igen og igen. Når dit barn er blevet vant til borddækningen, kan du overlade ham tallerkenerne en ad gangen. Forstyr ham ikke, mens han arbejder. Et lille barn kan kun forholde sig til én ting ad gangen.
  • Dit barn kan hjælpe med at lægge kartofler og andre grøntsager i gryden og eventuelt hjælpe med at vaske dem. Det kan også vande blomster, feje gulv eller lægge bestik på plads fra opvaskemaskinen med voksenhjælp. Sæt ord på de daglige gøremål, samtidig med at I udfører dem.

Generelt siger man, at når børn er 1 år, kan de sige et ord, når de er 2 år, kan de sige sætninger med to ord, og når de er blevet 3 år, kan de sige sætninger med tre ord.

Når dit barn i 1-årsalderen prøver at udtrykke sine første ord, er det typisk ord, som du har gentaget mange gange. For eksempel kan barnet sige ordet 'mam', som både kan betyde 'banan', 'jeg er sulten', eller at barnet har fået øje på nogen, der spiser, og gerne vil fortælle dig det.

Det er meget vigtigt, at far taler med baby. Se her hvorfor

Når dit barn eksempelvis får nyt legetøj, er det vigtigt, at I leger med i starten og viser det, hvilke muligheder der er med legetøjet. Tal højt om legen: 'Jeg vil gerne købe et æble i din butik. Vil du give mig æblet?'.

Ved at guide jeres barn, vækker I dets interesse og viser, hvilke muligheder der er for leg, samtidig med at I fungerer som sproglige rollemodeller.

Konkrete eksempler på at støtte dit 1-årige barns sprog

* Brug simple sætninger, billeder og bøger til at udvide dit barns ordforråd og hjælpe det med at forbinde ting med særlige benævnelser.

* Rim, remser og højtlæsning af faste bøger kan vække barnets interesse for sprog, og genkendelsen kan understøtte indlæringen.

* Udbyg det, barnet siger. Når det siger 'mam', så sig 'Nå, du vil gerne have mad/spise?'.

* Når I rækker ting frem og tilbage, så sig 'værsgo' og 'tak'. Det udvider barnets ordforråd og lærer det samtidig om høflighed.

* Få så meget samtale ud af dagligdagssituationer som muligt. Se f.eks. konkrete eksempler i faktaboksen...

Hvad sker der sprogligt med dit 2-årige barn? Læs mere her

Læs også