https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/blog-og-klumme/2014/oktober/612x325detsagdehunogsaaigaar.jpg
Familieliv

Blog: Return of the living dead

16. oktober 2014
af Trine Søgaard
Flere timers sammenhængende søvn er noget, der er de færreste småbørnsmødre forundt. Og netop søvnmangel får den værste side frem i bloggeren Trine Søgaard.

Om Trine Søgaard

Grafiker. Blogger.

Mor til ældste-Magnus & yngste-Uffe.

Fascineret af tatoveringer. Fyldt med lokumshumor. Glad for Nutella. Vild med mit arbejde. Læser blogs, boligblade, Jumbobøger, faglitteratur, mælkekartoner.

Følg hende på http://www.detsagdehun.blogspot.dk/

Min søn har engang sagt, at det farligste dyr der findes er bedemanden.

På en måde har han lidt ret - men det passer ikke alligevel...: Det farligste dyr der findes er mig, når jeg gennem længere tid har sovet alt for lidt.

Jeg bliver kortluntet (som en tre-trins raket, men uden de første to trin) jeg bliver langt hurtigere stresset, jeg spiser alt ALT for meget og værst egentlig - så bliver jeg ked af det.

På den der ubehageligt kendte snigende depressions-måde, som får mig til at ryste i bukserne på den MINDST frække måde der findes.

Jeg er af natur en 8-timers pige. Og når man skal op kl. 6 og man ikke er klar til at gå i seng kl. 22 (af mange årsager) - så er det i princippet kontinuerlig undergravende virksomhed.

Men nu er det er jo ikke en ferie-koloni det her - og man reder som man har lagt - eller rettere reden bliver uglet, når man ikke har lagt. Eller noget. Og hvad gør man, når rammerne bare ikke rummer 8 timers søvn?

Hvad gør I…? Småbørnsforældre? Karriere-mennesker? Studerende med jobs?

What dælen do you do??? Passer det? Kan vi først sove når vi bliver gamle?

Og er der nogen der ligger inde med et stort parti gaffatape, så jeg kan få øjenlågene til at side fast på det rigtige sted? (Det sagde hun også igår - og i forgårs).

LÆS OGSÅ:
Blog: Om at se det smukke i ingenting
Få dit barn til at sove (0-17 måneder)

Læs også