Blog: Om at se det smukke i ingenting
13. oktober 2014Om Førstegangsmor
Jeg hedder Mette og har skrevet om løst og fast i livet som førstegangsmor (…og nu andengangsmor) i knap 4 år.
Jeg er mor til en pige (Lille E) fra 2011, som på nær selektiv hørelse vist ikke fejler noget, og en hjerteopereret dreng (Lille V) fra 2013, jeg arbejder fuld tid og inden jeg ser mig om, har jeg to børn i kommunal institution - kort sagt: Familielivet på godt og ondt som godt gennemsnitlig mor i Danmark på 30+.
Jeg har ikke læst mange bøger om moderskab og du vil ikke finde mit hjem i boligbladene - dertil er der for meget IKEA og for mange nullermænd. Men jeg har et helt igennem ægte familieliv med unger, der er elsket højt og som nogle gange er billigt til salg, og en mand som man både kan elske og have svært ved at forstå.
Du kan følge mig på forstegangsmor.wordpress.com.
Håber, vi ses!
Du kender det sikkert, hvis du allerede er forælder.
Man får en evne til at smile og klappe hænderne sammen og sige 'Ih, hvor er den fin, skat. Tak', når poden kommer hjem med en tegning med 7 streger og et uhjælpeligt forsøg på at tegne en cirkel.
'Hvad er det?'. 'Det er en hest med tre ben og en brandbil og en prinsesse, der danser ballet og…'. 'Det kan jeg da godt seeeeee'…
Man kunne selvfølgelig vælge at sige til barnet, at det ikke ligner en skid, men så ville jeg ikke være bedre end min gamle formningslærer (det var før den tid, hvor det kom til at hedde billedkunst…), som knækkede den skildpadde, jeg havde forsøgt at lave i ler og sagde, at den var for grim og at jeg skulle starte forfra.
Så vi kører med konceptet 'En gemmer og en ikke-gemmer'. Og prøver så ellers at hjælpe barnet med sine kreative udfoldelser.
I går aftes fik jeg en gave af Lille E. Hun havde lavet den i børnehaven og havde møjsommeligt pakket den ind til mig.
'Det er billetter, mor', sagde hun, inde jeg overhovedet fik løsnet tapen.
Inden i pakken lå der en masse små papirstykker, som hun havde klippet ud.
Der var ikke noget på dem. Blot en håndfuld papirstykker.
'Hvad er det billetter til, skat?', spurgte jeg.
'Det er billetter til alt det, du gerne vil og drømmer om', svarede Lille E stolt og trissede ind i stuen.
Tænk sig, hvor stor poesi, der kan ligge i afklippede papirstykker? Ganske givet uden at barnet er klar over det. Det er da fantastisk <3