Det er også voldtægt, hvis du bliver tvunget til at give oralsex

På et pressemøde 1. september præsenterede den socialdemokratiske justitsminister Nick Hækkerup og støttepartierne De Radikale, Enhedslisten og SF et lovforslag om en samtykkebaseret voldtægtslov.

Den går i alt enkelthed går ud på, at der fremover vil være tale om voldtægt, hvis ikke begge parter samtykker til sex.

En ny voldtægtslov er et stort skridt i den rigtige retning. Men der er stadig lidt vej endnu, hvis vi skal give voldtægtsofre den bedste retssikkerhed, siger Helle Jacobsen, programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder hos Amnesty International.

For eksempel fremgår det af det nye lovforslag, at definitionen af et samleje er et vaginalt eller analt samleje.

Men det er ikke fyldestgørende, mener Amnesty International, der netop har indleveret et høringssvar til den nye voldtægtslov.

Amnestys konklusion er kort fortalt, at forslaget er et stort skridt frem, men at der stadig er plads til forbedringer, hvis voldtægtsofre skal sikres den bedst mulige retssikkerhed.

Ifølge organisationen skal tvungen oral indtrængen ikke være en formildende omstændighed over for vaginal eller anal indtrængen.

- Det er jo ikke noget, vi i Amnesty har fundet på. Det står for eksempel i Istanbulkonventionen. Så for at leve op til de forpligtelser, bør man altså tilføje oralt samleje også.

- Det handler også om en nutidig forståelse af sex. Oralsex er også sex siger, siger Helle Jacobsen.

En dør på klem

En samtykkebasseret lov indikerer selvsagt, at der skal være et samtykke til sex.

I lovforslaget fremgår det, at i situationer, hvor der udvises passivitet fra den ene persons side, må det formodes, at vedkommende ikke samtykker. Den anden part skal sikre sig, at vedkommende samtykker til sex.

Altså er passivitet ikke et udtryk for samtykke. Og dog.

For læser man lidt videre kommer følgende formulering:

”Også ved total passivitet må det dog afhænge af en konkret og samlet vurdering, om deltagelse i samlejet kan anses for at være sket med samtykke.”

- Amnestys holdning er, at det skal stå helt klart, at passivitet ikke er et samtykke, og her læser vi stadig, at der er en lille dør på klem, og det vil vi gerne have præciseret.

- Noget af det, vi indirekte ser som konsekvens af vores nuværende lovgivning, er, at der bliver lagt stort et ansvar på en kvinde for at afværge en voldtægt eller sige fra, siger Helle Jacobsen.

Men det er aldrig offerets ansvar at afværge en voldtægt eller at kæmpe imod, siger hun.

- Der påhviler begge parter et ansvar for aktivt at sikre sig et samtykke. Så det er i virkeligheden et retssikkerhedsmæssigt aspekt, og derfor skal det præciseres i loven, at passivitet ikke er samtykke.

Voldtægt er en kønsbaseret forbrydelse

Der er flere parametre, der kunne præciseres i den nye lovgivning, hvis det stod til Amnesty.

En tredje ting er at tydeliggøre, at voldtægt er en kønsbaseret handling. Selvom der også er mænd, der bliver voldtaget, er det overvejende kvinder, der bliver udsat for voldtægt.

- Det må forventes, at det virkelig skaber et holdningsskred og en kulturændring, så kvinder i højere grad får reel ret og mulighed for at træffe beslutninger om deres egen krop og deres egen seksualitet.

LÆS OGSÅ: Fem spørgsmål i sexismedebatten, der ikke vil dø

Hvad en samtykkebasseret voldtægtslovgivning får af betydning for kønsligestillingen er svært at sige, men Helle Jacobsen har et bud.

- Man må jo forvente, at det giver kvinder en bedre retssikkerhed, at der er flere, der tør anmelde en voldtægt, fordi de kan se sig selv i loven og forhåbentligt på sigt, at de vil modtage en bedre behandling i vores retssystem.

- På meget lang sigt, håber vi, at det vil medføre langt færre voldtægter, og på den måde skabe et samfund, der er mere sikkert, også for kvinder og piger.