Der er særligt ét ordsprog, Karen er uvenner med: "Det passer simpelthen ikke"

Karen Greve er artikelredaktør SØNDAG. Dette er en klumme- Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster. Sådan lyder et ordsprog, som jeg altid har været lidt uvenner med. Jeg synes simpelthen ikke, at det passer.

Blandt andet fordi jeg uafbrudt taler med mine jævnaldrende veninder, som måske ikke helt er gamle-gamle, men i hvert fald heller ikke er unge længere, om alle de nye tricks vi hele tiden lærer. Som man virkelig ikke skulle have troet, at vi kunne. For pludselig er den forfrosne veninde blevet vinterbader, den mest rastløse dyrker yoga, og alle dem, der aldrig kunne tegne, har lært at strikke!

Og selv er jeg blevet sådan en outdoor-type, der hellere pakker vandrestøvler end klipklapper og højhælele, og det er altså et kvantespring fra dengang i mine 20’ere, hvor jeg på en ferie til Spanien med et meget campingerfarent vennepar var hemmeligt lettet, da vi lod vores lejebil stå parkeret i Sevilla med al bagagen synlig, og hele baduljen blev stjålet, mens vi spiste tapas.

Desværre blev vi så nødt til at bo på diverse bed and breakfast’s resten af ugen. Det passede mig strålende.

Og da jeg rejste rundt i Sydamerika i fire måneder med min kæreste nogle år senere, havde vi turens længste og mest opslidende skænderi om trekking til et af verdens syv vidundere: Machu Pichu, den forladte inkaby i Peru. Han ville på tre dages trek. Jeg havde menstruation og kunne ikke overskue tre dage uden bad og toilet.

Jeg forsøgte at sende ham alene ud på ruten, mens jeg tog et tog (underholdende lokalt selskab og vanvittig smuk rute, så lidt oplever man altså også off track), men han ville ikke lade mig være alene i tre dage. Så vi endte på toget begge to og nøjedes med at vandre et par timer op fra byen Aquas Caliente, der ligger for foden af inkaruinen.

Vi blev gift senere, og vi er stadig gift i dag. Så det gik, selv om jeg længe slog mig i tøjret i forhold til at lære outdoor-tricks.

Til gengæld har jeg lært flere af dem i dag, hvor jeg er den lykkelige ejer af vandrestøvler og alt muligt andet udstyr og lige er returneret fra en meget udendørs tur til Grønland, hvor jeg både klarede bådtur på ret åbent hav i Davidstrædet (dog ikke helt uden at blive søsyg) og en stejl vandretur på Præstefjeldet i Sisimiut.

Man skal jo aldrig fortryde, men i dag kan jeg da godt ryste lidt på hovedet af mig selv, dengang i Peru. Mon ikke det var gået, selv med lidt blod og mavekramper?

Men jeg er da glad for at jeg – bedre sent end aldrig – har lært at sætte så stor pris på strabadserende aktiviteter, at jeg gerne udholder lidt manglende komfort. Gamle hunde kan godt lære nye kunster. De fleste af os bestiller faktisk ikke andet.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 43/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.