Liv

Danmarks yngste borgmester: ”Jeg har en forpligtelse til at gøre andre unge kvinder modige”

af Nina Azoulay 30. december 2020
Foto: Heidi Maxmilling
Skeptikerne rynkede brynene, da Christina Krzyrosiak Hansen som 25-årig blev valgt som Danmarks yngste borgmester nogen sinde. I dag skal hun ikke længere forsvare sin alder. Men det ved hun, at mange andre unge kvinder skal.

På valgnatten får hun sedlen med stemmetal stukket i hånden. 5.499 står der ud for hendes navn.

Hun har en idé om, at hendes parti får et godt valg, men tror ikke, at hun selv får det. Ikke med den kritik og det fokus, der har været på hendes alder.

Derfor forstår hun heller ikke tallet, der er næsten dobbelt så højt som den siddende borgmesters.

– Jeg spørger min gruppeformand, hvad det er for et tal, og så siger han: ”Christina, det her er de personlige stemmetal. Jeg sagde jo, at du kunne!”

Det var først dér – på valgnatten, hvor vi skal til at konstituere os – at det går op for mig, at jeg har lyttet til de forkerte. Jeg har lyttet til alle kritikerne, fortæller Christina Krzyrosiak Hansen.

Hun smiler lidt for sig selv ved tanken om den nat i november 2017, hvor det gik op for hende, at der rigtignok var mange skeptikere derude – men der var også rigtig mange, som mente, at hun var den helt rigtige til at lede byen.

13,4 procent af Holbæks borgere satte personligt kryds ved hendes navn.

Den nat gik det også op for hende, hvad hun nu prøver at give videre til andre yngre kvinder.

– Man skal altid lytte til dem, der kritiserer en. Selvfølgelig skal man det. Men nogle gange skal man hæve blikket og se, om ikke også der er nogen, der vil en det godt. Det er dem, man skal bruge sin energi på, siger hun.

Den rolle prøver hun nu selv at tage på sig – at være den, der støtter andre unge kvinder. For selv om hun ikke føler sig som en rollemodel, er hun blevet klar over, at hun er det.

Kun 14 af landets 98 borgmestre er kvinder, og i byrådene udgør kvinder knap 33 procent af pladserne.

Og Christina Krzyrosiak Hansen ved, hvor stor skepsis der er, når en ung kvinde bevæger sig ind på et område, som stadig oftest bestrides af mænd med grånende hår.

Den yngste borgmester

To dage før sin 25-års fødselsdag trådte Christina Krzyrosiak Hansen ud på trappen foran Holbæk Rådhus som byens nye borgmester.

Hun blev landets hidtil yngste af slagsen, og hendes største opgave var at lede en økonomisk genopretning af Holbæk, der på det tidspunkt var landets fattigste kommune – på randen til at blive sat under administration.

Det trak overskrifter, ligesom der under valgkampen også havde været fokus på, om hun var gammel nok, og om hun havde tilstrækkelig erfaring.

At alder ville blive et tema, var hun forberedt på efter sin første valgkamp, hvor hun som 19-årig stillede op og siden kom i byrådet.

– Men dengang var det mere noget med ”respekt”, og ”hvor er det fedt, at du stiller op, selv om du er så ung”. Da jeg stillede op som borgmester, vidste jeg, at jeg ville skulle forklare det og forsvare det. Jeg blev ikke overrasket over, at det fyldte. Jeg blev overrasket over, hvor meget det fyldte, siger hun.

Ofte fik hun ikke mulighed for at tale politik, fordi opmærksomheden var rettet mod hendes fødselsdato.

– Men jeg mødte også en anden side, som særligt var kvinder, der virkelig bakkede op om, at nu kom der en ung kvinde, som de syntes, var dygtig, og som derfor skulle måles på det.

- Det var fedt at opleve, hvordan jeg også blev løftet frem og hjulpet. Så det var ikke kun skidt. Det var det virkelig ikke, fortæller hun.

Mange erhvervsfolk fremhævede, at de havde oplevet unge mennesker komme ind og nytænke de gamle virksomheder, og derfor var det måske fornuftigt nok, hvis hun kunne gøre det samme med kommunen.

Men i lang tid hørte Christina Krzyrosiak Hansen kun kritikerne. På sin vis forstod hun dem også.

For at sætte en 25-årig uden erhvervserfaring til at rette op på et svært udfordret beskæftigelsesområde og en økonomi, hvor der dårligt var råd til basal velfærd, fik også hende selv til at tænke: ”Hvad er det, du har gang i?”

– Men når det er sagt, så var jeg bare så sikker på, hvor vi skulle hen. Jeg vidste også, at jeg havde mange gode folk omkring mig. Jeg har aldrig set borgmesterposten som en enmandspost. Vi er jo et hold. Jeg har aldrig følt, at det var mig, der skulle rydde op i det hele alene, for det havde jeg ikke kunnet. Det havde ingen kunnet, forklarer hun.

”Så må vi jo se, hvad hun kan”

I dag ligger Holbæk over landsgennemsnittet målt på økonomi, og kommunen har to år i træk afleveret regnskaber i plus. Christina Krzyrosiak Hansen skal heller ikke længere forsvare sin alder.

– Fra det sekund, jeg var valgt, oplevede jeg, at folk havde respekt for det. ”Så må vi jo se, hvad hun kan,” hørte jeg folk sige.

- Jeg har en enkelt gang – eller to eller tre – fået spørgsmål som ”hvem har udtænkt denne plan for dig?”, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om jeg har tænkt tankerne selv. Der har jeg svaret, at det har jeg, og så ikke brugt mere energi på det.

- For hvad får jeg ud af det? Så hellere flytte mit fokus hen på dem, som vil diskutere genopretningsplanen. Men så er jeg jo gået hjem og har været rasende, siger hun og nikker energisk for at understrege, at jo – selvfølgelig er hun ”blevet megaprovokeret af det”.

LÆS OGSÅ: Gitte kæmper mod kommunen for at få hjælp til sin kronisk syge søn: "Jeg er låst fast"

– Men igen. Det øjeblik på valgnatten lærte mig så meget. Man kan bruge så meget energi på at prøve at gøre sig gode venner med alle og bekæmpe kritikerne, eller man kan kigge på dem, der står lige ved siden af og vil en det godt, og så lave spændende politik der, siger hun og tilføjer:

– Når jeg alligevel siger ja til at tale om alder, er det, fordi jeg er blevet opmærksom på, hvor mange unge kvinder der møder denne her virkelighed og får at vide, at de ikke er gamle nok eller dygtige nok.

- Jeg vil gerne vise, at når man virkelig brænder for noget, er det ligegyldigt, om du er 60 eller 20 år – du kan lykkes med det. Jeg har mødt for mange piger og kvinder, der ikke har troet på sig selv på grund af alder eller manglende erfaring, og derfor taler jeg stadig om det.

Et ansvar over for andre unge kvinder

Hun har før fortalt, hvordan hun altid troede, at hun skulle være dyrlæge.

Hvordan hendes far, der arbejdede i fagbevægelsen, rejste nogle år til Albanien for at hjælpe med at genopbygge det efter krigen, mens hendes mor passede gården, hestepensionen og sit arbejde som ergoterapeut og tillidsmand.

Hvordan hun i dag betragter de plejebørn, hendes forældre tog til sig, som sine søskende, og om hvordan hun i folkeskolen blev valgt til skolebestyrelsen og diskuterede økonomi med ledelsen.

For det har aldrig ligget hende fjernt at tage en diskussion eller prøve at skabe forandring.

Hun er med egne ord vokset op med dybtfølte værdier om, at alle mennesker er lige meget værd.

– Når vi sad om spisebordet og diskuterede, behandlede mine forældre mig ikke som et barn, der ikke vidste lige så meget som dem. De lyttede til mig, diskuterede og stillede mig udfordrende spørgsmål, som om jeg var på lige fod med dem.

- Første gang der var en, der spurgte mig: ”Hvordan tør du sige din mening foran de meget erfarne mænd?”, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare, for jeg vidste ikke, at det var unormalt, forklarer hun.

Men et er idéer, noget andet er modet til at prøve at realisere dem. Christina Krzyrosiak Hansen læner sig tilbage i stolen og overvejer spørgsmålet: Er hun modig?

– Ja, siger hun så, men tilføjer efter et øjeblik, at det er noget, hun er blevet. Fordi hun har været omgivet af mennesker, som med al deres erfaring har troet på hende og bakket hende op.

– Jeg tror på, at det kræver relationer at være modig. Derfor synes jeg også, at jeg har en forpligtelse til at gøre andre unge kvinder modige. Der er valg om et år, og jeg er i gang med at sætte kandidatlisten.

- Der kommer til at være unge kvinder på den liste, som er yngre end mig selv, og der ved jeg, at jeg spiller en vigtig rolle i forhold til, om de har modet til at stille op. For man skal desværre stå på mål for rigtig meget, som ikke er særligt rart.

Hvad kan det være?

– For eksempel det med alderen. ”Skulle du ikke vente, til det blev din tur?” Sådan noget. Men det fede ved politik er, at det skal være for alle.

- Politikere skal repræsentere hele befolkningen – både de meget erfarne og ældre og de studerende og helt unge. Det er jo den eneste måde, demokratiet bliver repræsentativt på.

Hun taler jævnligt med de unge kvinder, og de er ikke i tvivl, om de kan eller tør.

– Det er ret fedt. En af dem sagde til mig: ”Når du kan, så kan jeg da også.” Sådan med et lidt smørret grin. Jeg tror, hun mente det. Og så sagde hun på vej ud ad døren: ”Ja, for ellers så hjælper du mig, gør du ikke?” Og der tænkte jeg: ”Jo, det lover jeg dig. Jeg skal nok være der.”

- For igen: Hvorfor blev jeg modig? Fordi nogen hjalp mig. Hvorfor blev jeg klar til at være borgmester? Fordi nogen stod ved siden af mig. Nu er det min tur til at give noget tilbage. Det vil jeg megagerne.

En befrielse, at vi taler om MeToo

De seneste måneder har debatten om sexisme fyldt meget. Christina Krzyrosiak Hansen kalder det ”en befrielse”, for ”mange har vidst, at der er steder, hvor kulturen ikke er i orden”.

Hun er overbevist om, at debatten på sigt også kan være med til at åbne flere døre for kvinder.

LÆS OGSÅ. Derfor har MeToo været over 100 år undervejs

Men det kræver, at vi kommer væk fra enkeltsagerne og i stedet ser på strukturerne.

– Men jeg kan godt være nervøs for, om debatten tipper over og bliver et spørgsmål om folkedomstol og navne. Gør den det, kan den lukke flere døre for kvinder, end den kan åbne.

- Hvis det, vi diskuterer, er, om en enkeltsag er o.k. eller ej, fjerner vi fokus fra selve sexismedebatten.

I stedet for at nå derhen, hvor vi siger, at vi ikke vil have en kultur, hvor der opstår sexisme, og hvor mænd og kvinder bliver opfattet forskelligt, kommer det til at handle om, om debatten er gået for vidt. Og så vil det ikke åbne døre, men gøre det modsatte. Derfor er jeg meget optaget af at diskutere det strukturelle, siger hun.

Selv har hun gjort sig mange tanker om, hvordan det står til i Holbæk Kommune og har det på dagsordenen i kommunens hovedudvalg.

– Det er gået op for mig, at jeg som borgmester virkelig sætter en kultur. Hvis jeg er ”loose” om, at hverdagssexisme er noget, man bare kan gøre, sætter det en kultur. Og omvendt – hvis jeg er hardcore på, at det vil jeg bare ikke have, sætter det også en kultur, siger hun og understreger, at hun til enhver tid står for det sidste.

Kun få kvinder at spejle sig i

Der er langt mellem kvindelige borgmestre i Danmark. I de seneste tre valgperioder har mellem 12 og 17 af landets 98 kommuner haft en kvinde i spidsen.

Christina Krzyrosiak Hansen har skelet til kulturminister Joy Mogensen, som indtil 2019 var borgmester i Roskilde, og til Marie Stærke i Køge, der for nylig er blevet næstformand i Socialdemokratiet.

Men hun har savnet at have flere at spejle sig i.

– Vi er ikke særlig mange kvindelige borgmestre. Det fandt jeg hurtigt ud af. Jeg har mange gange været ude at tale med børn om det her. Hvis du beder børn om at tegne en borgmester, så tegner de en mand på min fars alder i et jakkesæt med en kæmpestor guldkæde om halsen.

LÆS OGSÅ: Mor i en ghetto: "Det er så diskriminerende, som noget kan være"

Det er mange af dem, jeg har at spejle mig i. Og dem kan jeg aldrig blive.

I stedet for at prøve at blive som dem har jeg tænkt, at jeg måske har mulighed for at blive noget helt andet. Hvad de ikke har set derude af flagrende blomsterkjoler, sneaks, sweatre og alt muligt andet, siger hun og slår et smittende grin op.

Hvert kvartal rykker Christina Krzyrosiak Hansen borgmesterkontoret ud i lokalområdet, og mindst hver 14. dag tager hun i praktik for at møde kommunens medarbejdere.

Hun har beskåret træer med Vej & Park, undervist med folkeskolelærerne og mødt medarbejdere i alle hjørner af kommunen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Det, flest har sagt til mig, er, at det er dejligt, at jeg bare er et almindeligt menneske. Det bekræfter mig i, at jeg ikke behøver ligne en eller anden high class-politiker. De kan lide, når jeg kommer, som den jeg er.

- Det gør dem trygge – og det gør mig tryg. I går havde jeg møde med statsministeren hele dagen, og der tager jeg flot tøj på og klæder mig som den kvindelige chef, jeg også er. Men det skal være min beslutning. Jeg gør det, der passer mig, for det vil jeg gerne have, at andre også gør.