
Da Stine så Evas opslag, greb hun chancen. Nu deler de et særligt råd til at genfinde en tabt ven

Foto: Privatfoto
Stine følte, hun skulle på date, da hun gik mod Aarhus Banegård. Hendes hjerte bankede. Tankerne kørte rundt. Hvad hvis de ikke havde noget at snakke om? Hvad hvis de var vidt forskellige personer i dag? Hun skulle mødes med Eva. De havde ikke set hinanden i 12 år.
Men der var ingen grund til nervøsitet, for da de først havde rystet årenes rust af sig, var alt som før.
De drak den første kaffe, den næste, og hen ad eftermiddagen blev kafferne skiftet ud med drinks. Fire timer fløj af sted, og de fandt hurtigt tryghed, åbenhed og nysgerrighed i hinandens selskab.
De endte med at tage toget til deres hjemby, Silkeborg, hvor de sad i Evas fars have, drak vin og snakkede til klokken fire om morgenen.
Eva Rystok og Stine Eis Jørgensen, der i dag er 27 år, mødte hinanden for første gang på Kragelund Skole i Silkeborg. De var omkring ni år gamle, og Eva skulle starte i den fjerde klasse, Stine allerede gik i.
Stine husker tydeligt deres første møde i 2007, og det første hej de sagde til hinanden på skolen. Der gik ikke mange minutter fra deres første introduktion til, Stine havde taget Eva i armkrog og introduceret hende for hele klassen.
- Vi blev bedste venner med det samme, siger Eva.
Fra den dag var de sammen hele tiden. Uadskillelige. Pjækkede fra skole, rendte rundt i skoven og spillede en hulens masse computerspil, mere specifikt: goSupermodel. Filmede og klippede små videoer til deres fælles Youtube-kanal. Der var gang i dem, og Eva husker ikke, at de nogensinde lavede lektier.
Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.
Vælg dit abonnementAllerede medlem?
Læs mere om: