Christina blev hjerneskadet under en brystoperation

Ann-Katrin Berggren holder sin datter i hånden og placerer en hårlok, der er blevet fanget i vinden, bag hendes øre. Christina Hedlund sidder i sin kørestol. Det er en af de første rigtigt varme forårsdage, og Ann-Katrin og Christina kigger ud over Falsterbokanalen.

Mor og datter bor på et vandrerhjem, mens de venter på at badeværelsesrenoveringen derhjemme i Malmø bliver færdig.

- Christina kan godt lide sol og varme. Kan du ikke, Christina, siger Ann-Katrin og stryger sin datter over kinden.

Christina nynner lidt som svar. Mere kan hun ikke sige - og det har hun ikke kunnet, siden den sommerdag i 2010, hvor hendes liv ændrede sig for evigt. Selvom der er gået ti år, husker Ann-Katrin dagen meget tydeligt.

LÆS OGSÅ: Tine og Marie er uhelbredeligt syge: "Vi tackler døden med bobler og buketter"

Operationen

Det var den 2. august, og en pige i en kørestol kom ind på den plejeafdeling, hvor Ann-Katrin på det tidspunkt arbejdede som læge. Hun kunne hverken tale eller bevæge sig. Ann-Katrin fik pludselig en mærkelig følelse af magtesløshed.

Samme dag blev hendes datter Christina, der dengang var 31 år, indlagt på en klinik i byen Gdansk i Polen. Hun var der for at udleve sin drøm om at få en brystoperation inden sit kommende bryllup, der skulle stå året efter. Ann-Katrin havde til det sidste forsøgt at overtale sin datter til at aflyse rejsen og droppe operationen.

- Hvorfor skulle hun lige til Polen for at få opereret bryster? Jeg syntes ikke, det var nødvendigt, og som læge vidste jeg, hvilke risici det indebar, siger hun.

- Da jeg så den unge kvinde på arbejdet, fik jeg en dårlig fornemmelse. Jeg ringede flere gange til Christinas kæreste, som var med i Polen, men han svarede ikke. Da jeg endelig fik fat på ham, fortalte han mig, at operationen ikke var gået godt, siger Ann-Katrin.

På operationsbordet i Polen var noget gået frygteligt galt. Ann-Katrin og resten af familien fløj til Gdansk dagen efter operationen. Synet, der mødte dem på hospitalet, som Christina var blevet overført til, var brutalt.

- Det polske sygehus var ikke ligesom de svenske. Christina lå der med åbne øjne og ledninger overalt. Alt var katastrofalt fra start til slut.

Det viste sig, at Christina aldrig var vågnet af narkosen. Hun led af iltmangel under operationen og fik en alvorlig hjerneskade som følge af det. Efter fem dage blev hun fløjet hjem, hvor hun blev indlagt på hospitalet i Malmø. Det næste stykke tid føles som en tåge for Ann-Katrin.

- Jeg var i chok. Jeg havde stadig et lille håb om, at hun ville få det bedre, men samtidig vidste jeg, at det stod meget slemt til, fortæller Ann-Katrin.

Christina, som fyldte 41 år i januar, sidder nu indsvøbt i et rødt tæppe i sin kørestol. Hun får vand gennem en sonde. Assistenterne er ved hendes side døgnet rundt. De hjælper hende med alt fra hygiejne, spisning, gåture, træning og sørger for, at hun kommer til terapi og talepædagog.

Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her

På sin mobiltelefon har Ann-Katrin et foto af Christina, som er taget inden operationen. Hendes blonde hår er sat op, og hun smiler ind i kameraet. Livet var anderledes dengang. Ann-Katrin fortæller, at hun husker Christina som en livsglad kvinde, der elskede at rejse og ordne sin have. Hun havde ikke lang tid tilbage af sin uddannelse som biomedicinsk tekniker, og hun havde allerede skrevet invitationerne til sit kommende bryllup.

- Hun havde en stærk vilje og var meget aktiv. Hun havde mange venner, trænede meget og elskede at lave mad, siger Ann-Katrin.

Men operationen i Gdansk ændrede alt. Selvom Christina vågnede fra koma, blev det hurtigt klart, at hun havde lidt alvorlige skader, og at hun aldrig ville være i stand til at vende tilbage til sit gamle liv. En retssag mod klinikken startede i Polen, og Christinas sag fik enorm opmærksomhed i både Polen og Sverige.

LÆS OGSÅ: Birgit og Christine blev lamme på samme tid: "Det er os to mod verden"

Retssagen

I 2016 faldt dommen – to sygeplejersker, en læge og en klinikschef, som var blevet retsforfulgt, blev dømt til fængsel fra ti måneder til 1,5 år. Derudover fik de suspenderet deres autorisation i fra to til fire år. Ifølge den svenske avis Kvällsposten blev det med dommen desuden slået fast, at Christinas journal var blevet forfalsket, og at lederne på klinikken før havde ignoreret alvorlige tegn på forkert praksis.

Ingen fra personalet var blevet ved Christina efter operationen for at overvåge hende, og det viste sig, at hospitalet slet ikke havde tilladelse til at udføre plastikoperationerne.

- Jeg synes dommen er retfærdig, men set i bakspejlet burde de også have fået frataget deres autorisation helt. Det er jo dem, der har gjort det her mod Christina og hun er sikkert ikke den eneste, siger Ann-Katrin.

Christina fandt klinikken gennem det svenske formidlingsselskab Medica Travel. Da SVT-programmet “Uppdrag granskning” (som svarer til det danske “Operation X”) senere lavede en udsendelse om Christinas sag, blev den beskrevet sådan her:

“Der er en overflod af hjemmesider, der lover bedre og billigere plastikoperationer i udlandet. Her kan man finde pakkerejser, hvor brystforstørrelser og fedtsugning kan kombineres med ferie. Virksomhederne lover sikkerhed – og tryghed – i tilfældet af at der sker noget.”

I programmet fortæller flere andre svenske kvinder om, hvordan de også havde brugt samme formidlere og blev opereret på samme klinik som Christina – og om hvordan de også fik alvorlige komplikationer efter operationen.

Erstatningssagen

I forbindelse med dommen i 2016 modtog Christina en erstatning på 160.000 SEK (svarende til knap 114.000 danske kroner). Det dækker langt fra alle de omkostninger, som hendes daglige pleje kræver - for ikke at nævne den indkomst, hun aldrig kommer til at tjene som følge af hendes skader. Eller det livslange traume, hun har lidt.

Derfor har en erstatningssag også stået på i flere år parallelt med retssagen. I erstatningssagen kræver Christina og hendes pårørende en erstatning på cirka 12 millioner SEK (cirka 8.500.000 DKK). Men det vil Ann-Katrin helst ikke gå nærmere ind i.

- De er ved at lukke sagen, så det er lidt følsomt. Denne sag har kørt i ti år - det er ikke godt. Jeg føler mig både forbandet og skuffet, når jeg tænker på den.

LÆS OGSÅ: Dorthe overlevede en højresvingsulykke: "Jeg lå under lastbilen og kunne høre, han gassede op. Så skreg jeg"

Kampen

Ann-Katrin har alle år kæmpet hårdt for at give Christina de bedste forudsætninger for at leve et godt liv trods sit handicap. Det var hendes valg, at datteren skulle bo derhjemme, og hun har sørget for at Christina med hjælp fra assistenterne kan gå til både musik- og berøringsterapi og talepædagog, og at hun hver uge kan komme ud og svømme.

Ann-Katrin arbejder stadig som læge og har ikke haft sygefravær en eneste dag siden Christinas hjerneskade. Hvordan hun finder styrken til at gå på arbejde, sørge for at Christina har det godt og samtidig køre en erstatningssag i Polen, ved hun ikke engang selv.

- Det er vel løvemoren i mig, der gør, at jeg kan overskue det. Og så har jeg mange venner, der støtter mig. Mit sociale liv giver mig energi, og så elsker jeg at gå i haven og fotografere og male.

Forholdet mellem Christina og hendes forlovede endte. Mange af hendes tidligere venner er forsvundet, men nogle af dem besøger stadig Christina fra tid til anden. Det glæder Ann-Katrin. For når Christina har det godt, har Ann-Katrin det også godt.

Men det sker, at hun tænker over, hvor anderledes det hele kunne have været.

- Jeg tænker ofte over, hvordan det skulle have været. Christina ville være gift og højst sandsynligt have haft børn. Det er så tragisk. Hun er blevet frarøvet sit liv.

På trods af alt, der er sket, føler Ann-Katrin sig ikke bitter over, hvordan det er endt.

- Det er forfærdeligt, at hun rejste til Polen, men jeg er ikke typen, der er bitter, siger hun.

Men hun er vred. Meget vred endda. Især på skønhedsindustrien og dem, "der tjener penge på andres usikkerhed". Hun er lettet over, at klinikken i Polen nu er lukket, og hun håber, at andre tænker sig en ekstra gang om, inden de beslutter sig for at undergå lignende indgreb.

- Jeg er meget imod kosmetisk kirurgi – det handler bare om business. Jeg synes ikke, man overhovedet skal lave sådan en operation. Personligt synes jeg, det er absolut unødvendigt at gennemgå en operation, hvis du ellers er sund og rask.

LÆS OGSÅ: Beate var jomfru, til hun var 41: "Jeg følte mig kikset"

Datteren

For Ann-Katrin er det en selvfølge at blive ved med at kæmpe for sin datter. Hun købte for nylig en øjenstyret computer – en såkaldt Tobii – som skal gøre det lettere for Christina at kommunikere med sine omgivelser. Som læge følger Ann-Katrin ekstra nøje med i, hvad der sker i forskningsverden, når det gælder hjerneskader og muligheder for at behandle dem.

Hun håber, at Christina vil gøre yderligere fremskridt – og hun genkender stadig sin datter.

-Jeg tror dybest set, at Christina inderst inde er den samme, som hun var før. Jeg synes, jeg ser nogle glimt af det af og til. Selvom milliarder af hendes celler er beskadigede, er milliarder andre af hendes celler stadig sunde. Vi tager det en dag ad gangen.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet på allas.se