https://imgix.femina.dk/media/article/mat-reding-lklx8cwmlmq-unsplash_0.png
Liv

Bekymrer du dig for meget? Så har du måske en ængstelig personlighed

5. januar 2020
af Margrethe Vadmand
Foto: Unsplash
Det kan virke negativt og selvdestruktivt at bekymre sig overdrevet og unødigt og gennemtænke alle mulige rædselsscenarier, som aldrig sker. Men at have en ængstelig personlighedsstruktur kan også være en fordel for dig,

Coronavirus, klimaforandringer, andres kritiske vurdering …

Der er nok at være ængstelig over, og vi kan nok alle nævne noget, der kan få tanker og bekymringer til at gå i selvsving. 3-11 procent af os har faktisk en ængstelig personlighedsstruktur, fortæller psykolog Nana Lund Nørgaard, der sammen med Sebastian Simonsen har skrevet bogen ”Den ængstelige personlighed”.
Den ængstelige personlighedsstruktur forekommer i mild, moderat og svær grad, og der er stor forskel på, hvordan den påvirker ens liv, fra en mindre indflydelse til at være fuldstændig invaliderende. - Når man har en ængstelig personlighedsstruktur, handler det meget om, hvordan man har det med sig selv og andre. Og hvordan man har det med følelser i al almindelighed, fortæller hun og henviser til, at der er en sammenhæng mellem at være grund-utryg og ens selvopfattelse, der er præget af dårligt selvværd og skamfølelse. - Man ser sig selv som utilstrækkelig på en række områder og måske som en kedelig person at være sammen med: Én, som ikke har noget at bidrage med. Når man føler sig mindreværdig i forhold til andre, kan man også nemt blive meget skamfuld omkring sig selv. - Så har man svært ved at finde modet og styrken til at forfølge de mål, man gerne vil, og det bliver meget svært at tage risici, for eksempel tage til jobsamtale på det job, man virkelig gerne vil have eller gå efter en tiltrækkende date.

Er du ydrestyret eller indrestyret?

Hvis du bliver ængstelig og nervøs over ydre ting og begivenheder, så kan det måske hjælpe dig at fokusere på dit indre og den ro, du skal kan skabe.

  • Stop op, og mærk, at du lige nu og her har det godt.
  • Meditér
  • Åndedrætsøvelse: Træk vejret ind på 1, 2, 3, 4. Hold vejret på 1, 2. Pust ud på 1, 2, 3, 4, 5, 6. Hold vejret på 1, 2. Gentag langsomt.
Bliver du ængstelig af dit eget indre, dine egne tanker, frem for af noget, der foregår i den ydre verden?
  • Flyt dit fokus væk fra dig selv – ret din opmærksomhed udad.
  • Gå ud i naturen. Der vil dit blik og dit fokus automatisk søge ud og op og væk fra dig selv.
  • Hjælp andre, f.eks. med frivilligt arbejde. Undersøgelser viser, at du får bedre sociale relationer, succesoplevelser og større selvtillid, og at de frivillige bliver bedre til at håndtere egne problemer.
  • Læg mærke til, hvornår du oplever glæde, tilfredshed og veltilpashed i din dagligdag – selv de små ting.
  • Prioritér at gøre de ting, der giver dig glæde og afslapning.

Overtænkning er skjult bekymring

- Benspændet er den konstante frygt for andres fordømmelse, som den ængstelige personlighedstype hele tiden roterer om. Utrygheden gør mennesker med en ængstelig grundstruktur overoptagede af og supersensitive over for kritik fra andre, også deres nærmeste, såsom kæreste, venner og familie.

- Der er jo ingen af os, der kan lide at blive kritiseret eller afvist, men hvis vi er meget ængsteligt anlagt, får det alt for meget opmærksomhed, også når der slet ikke er grundlag for det. Du bliver ret selvhenførende, fordi du tror, at alle andre hele tiden snakker om dig, tænker på dig eller er interesseret i dig – og det er de jo sjældent. De er faktisk mest optaget af sig selv, påpeger Nana Lund Nørgaard. Det påvirker følelseslivet meget, for de ængstelige får mange negative følelser ud af det. Man ved, at denne gruppe har enormt let adgang til at føle frygt, skam, skyld og tristhed – og de lidelser, der er forbundet med det: Depression og alle former for angstlidelser. Copingmekanismerne, altså hvordan man håndterer det ængstelige ubehag, kan være forskellige, og måske også genkendelige. LÆS OGSÅ: Maria Fantino sagde fra over for krænkende chef: Jeg ved ikke, om jeg er ovenpå. Men jeg er stolt - Overtænkning og bekymringstanker er en klassisk måde at håndtere ængsteligheden på. Man tror, at man kan tænke sig ud af det, bare man tænker længe og grundigt nok: Hvad skal jeg sige til festen? Hvad vil de andre måske sige, og hvad kan jeg så svare? Man kan tænke så længe, at man slet ikke får gjort det, man gerne vil. - Man tager ikke til festen, undgår de ”farlige” situationer, forfølger ikke de mål, man har her i livet. Og det kan virkelig hæmme ens livsudfoldelse, og hvor meget man får brugt sit potentiale, sine evner, og hvad man får lov at opleve her i livet. Andre copingstrategier er perfektionisme og overoptagethed af risici og alt, hvad der kan gå galt. I et evolutionært perspektiv har ængsteligheden haft en god funktion for os mennesker. Så snart man får de negative følelser, er man klar til at reagere på dem og ændre sin adfærd, hvilket jo er rigtig hensigtsmæssigt. Man bliver jo god til at forudse farer og til at planlægge ud fra det.

Typiske måder at cope med ængsteligheden:

  • Overtænkning – at tro, at man kan tænke sig ud af mulige problemer
  • Perfektionisme og (over)præstation
  • Søge andres råd og bekræftelse
  • At undgå både i det ydre at udsætte sig for ”farlige” situationer, der giver ubehag, og i det indre at mærke efter i noget, der giver ubehag

Når løsningen bli’r problemet

- Vi kan tilbageholde os selv og regulere og styre vores impulser, det er der jo meget godt i, i mange sammenhænge. Det gør, at man kan gennemføre og udholde ting, der er hårde.

- Rigtig mange med en mildere grad af ængstelig personlighedsstruktur gennemfører lange universitetsstudier og klarer sig godt i karrieren.

- Så er det mere på den personlige front, at man måske lider i forhold til ens selvfølelse og i forholdet til andre mennesker. For der er det sværere at bruge perfektionismen som strategi, og der er sjældent energi og overskud til det, siger Nana Lund Nørgaard og tilføjer: - Fordelene er mange i den forstand, og grundlæggende er beredskabet jo godt, bare det ikke kammer over. En udbredt misforståelse om den ængstelige personlighedsstruktur er, at man bare kan beslutte sig for at stoppe bekymringstankerne. - Det kan man ikke, hvis man er hårdt ramt. Tværtimod kan den misforståelse ramme dobbelt hårdt, fordi de meget ængstelige i forvejen føler sig utilstrækkelige og tænker: ”Det kan jeg så heller ikke finde ud af.” - De har ikke den samme grad af mestring i forhold til opmærksomhedskontrol og følelsesregulering, fortæller Nanna Lund Nørgaard, der anbefaler de hårdt ramte individuel terapi hos en psykolog og at arbejde med at få adgang til ofte undertrykte følelser som vrede.

Hvordan undgår du, at ængsteligheden tager over?

Selv om et fåtal er så hårdt ramt, at ængsteligheden hæmmer deres livsførelse eller bliver til angst eller isolation, så har mange af os sikkert en rem af huden, når det kommer til både bekymringstanker og frygten for at blive bedømt og kritiseret af andre. Så hvad kan man selv gøre for, at ængsteligheden ikke tager over? - I den lettere ende af spektret er der mange ting, du selv kan gøre, som for eksempel at indføre bekymringstid, hvor du kun må bekymre dig, f.eks. mellem kl. 16 og 16.30. Så hver gang en bekymringstanke melder sig, så stopper du den og gemmer den til din bekymringstid, hvor du så kan give den gas med at bekymre dig ”til ende”. Måske vil du opleve, at bekymringerne mister deres magt. - Med katastrofetanker kan du konsekvent prøve at vende dem om og spørge: Hvad kan der gå godt? Så du udvider dit tankespektrum til at inkludere det positive. - Mindfulness og meditation er andre gode ting, du selv kan gøre, og du kan også gå til coaching, i gruppeterapi og metakognitiv terapi, hvor man fokuserer på at stoppe bekymringstankerne og fokusere på det, man gerne vil have og opnå.

Typiske ting, den ængstelige personlighedstype bekymrer sig om

  • At blive afvist
  • At blive kritisk vurderet eller fordømt af andre
  • At såre andre og være til besvær
  • At blive til grin foran andre – f.eks. sige noget pinligt
  • At fejle.

”Vi er alle sammen ængstelige ...”

Ifølge Nana Lund Nørgaard er det blevet hårdere at være ængstelig i dag, fordi vi lever ydrestyret. – Man vurderer hele tiden andre, og man ser sig selv så meget udefra, at man glemmer at leve indefra. ”Hvordan føles det at være inde i mig, at være i min krop, at være i livet som mig?” Når små piger danser og optager det på TikTok, kigger de på sig selv, vurderer produktet, og andre vurderer dem helt konkret. LÆS OGSÅ: Julies mand døde af Alzheimers kort før jul: "Jeg var mentalt udmattet. Det var et væmmeligt sted at være"
- Når man bliver ramt af mindreværd over en andens lækre update eller et kikset billede af en selv og så kunne lægge det fra sig og vide, ”nå ja, hvor vigtigt er det her overhovedet?”. At kunne skifte mellem udefra og indefra. - Der tænker jeg, at de unge har andre udfordringer, end min generation har haft det, fordi tanken om blikket udefra hele tiden bliver aktiveret, siger Nana Lund Nørgaard.

Læs også