FØDSELSKULTUR

1.000 jordemødre siger fra: "I er ved at kvæle både os, kvinderne i vores varetægt og det fag, vi brænder for"

af Katrine Rosenbæk 2. februar 2021
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
En tredjedel af den danske jordemoderstand siger nu fra over for de arbejdsvilkår, de oplever som uværdige i et åbent brev til Sophie Hæstorp, regionrådsformand i Region Hovedstaden.

Der gik et døgn, og så havde 1.050 jordemødre og 281 jordemødrestuderende skrevet under på et åbent brev til regionrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp.

De 1.300 underskrivere vil ikke længere finde sig i de arbejdsvilkår, der jager mange jordemødre væk fra faget og gør det svært for fødegangene at tiltrække de jordemødre, de har brug for.

De ubesatte stillinger er en ond spiral: Færre jordemødre giver mere travlhed for dem, der er tilbage, og skræmmer endnu flere væk.

De 1.300 underskrivere mener ikke, at der mangler jordemødre, som Sophie Hæstorp hævder. De er der, men:

"I er ved at kvæle både os, kvinderne i vores varetægt og det fag, vi brænder for," står der i brevet, som er bragt hos Sundhedsmonitor.

Opråbet skriver sig ind i et større oprør på de danske fødegange, hvor både de fødende kvinder og jordemødrene i månedsvis har sagt fra.

I vidnesbyrd fortælles det, hvordan fødende kvinder tager fra fødegangen få timer efter deres fødsel, nogle med en angst, der udvikler sig til PTSD, og alt for mange med en oplevelse af at være blevet behandlet uværdigt, fordi jordemoderen ikke havde tid.

Imens lægger jordemødrene an til studenteroprør, og for nylig fortalte jordemødrene Petra Thorsen og Steffanie Anna Rask Bødskov til femina, hvordan de ofte har 50-60 timers arbejdsuger, at de på 12 timers vagter når at tage imod tre børn, og at journalen er noget, de må skrive noter til på deres bukser, for der er ikke tid mellem fødslerne.

Petra Thorsen har søgt orlov for at rejse til Grønland og arbejde som jordemoder, mens Steffanie Anna Rask Bødskov fik afslag på sit ønske om at orlov, så hun kunne rejse til Nordkap og være jordemoder.

At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.

Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.

I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.

Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.

Stine Roswall, jordemoderen bag brevet til Sophie Hæstorp, er selv en af de jordemødre, der har forladt de offentlige fødegange for at arbejde i den private sektor, og på listen over underskrivere kan man se flere, der har forladt faget netop på grund af arbejdsvilkårene.

Det er vilkår, som at jordemødrene for eksempel ikke er sikret en fast dagvagt i løbet af ugen, hvor de med sikkerhed ikke har aftenvagt og derfor kan hente deres barn i institution eller spille med deres fodboldhold.

I brevet afviser de også, at de 70 millioner kroner, der er tilført området årligt siden 2015, har gjort en mærkbar forskel for jordemødrene.

De afviser også Sophie Hæstorps budskab om, at jordemødre både skal fokusere mere på kerneopgaven – at stå på en fødestue, men også skal have mulighed for at skifte mellem de mange andre opgaver, der hører sig til dagens svangreomsorg.

LÆS OGSÅ: Petra og Steffanie er jordemødre: "Det er fødsel på fødsel på fødsel, så vi kan ikke holde til at føle med dem alle"

Sophie Hæstorp skrev i et tidligere svar til Stine Roswall, at "der er desværre ingen nemme løsninger”. Men Stine Roswall og de 1.300 underskrivere, mener, at løsningen ligger lige for: Bedre arbejdsvilkår. 

Det handler om, at jordemødrene kan få lov at gå hjem, når deres vagt slutter, at der rent faktisk er mulighed for at afspadsere og restituere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

”Giv dem mulighed for at kunne se de fødende i øjnene vel vidende, at de faktisk har tid til at gøre deres arbejde i god faglig kvalitet – det er jo lige præcis derfor, vi blev jordemødre,” skriver de i brevet.

Og så vil de også gerne nå på toilettet og tage en bid af deres madpakke.  

Moderskabet og MeToo - et overblik

13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.

4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.

6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.

8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.

17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.

December 2020: Hvidovre Hospital melder ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 25.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.

Januar 2021: Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden afviser Hvidovre Hospitals anmodning om at sende førstegangsfødende med ukomplicerede forløb hjem efter otte timer. 30.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.